Home » Skærm » Superlækker flad computerskærm
Superlækker flad computerskærm

Superlækker flad computerskærm

Share

AOC har skuffet fælt med skærme de seneste par gange, Alt om DATA har kigget nærmere på dem. Men med D2357Ph har de ramt plet. Skærmen er flot, elegant, har masser af funktioner og leverer et meget flot billede

Indrømmet – vi har lidt skeptiske, da vi satte den nye skærm fra AOC op. De sidste mange skærme af dette mærke, vi har testet, har skuffet fælt. Der var da også øjeblikke, hvor vi spekulerede over, om vi var ved at sætte os op til endnu en skuffelse. For eksempel da vi monterede skærmen og konstaterede, at den kun understøttede vga- og hdmi-interface. Der var ingen mulighed for et dvi-interface.

Men skærmen har så mange andre funktioner, at vi ikke lod os gå på af det. Blandt andet understøtter skærmen 3D, og den skulle være i stand til at vise meget skarpe billeder.

Standardopsætning af skærm

Ud over det lille stik af skuffelse over det manglende dvi-interface, var der ingen overraskelser i opsætningen af skærmen. Vi sat- te skærmen på den medfølgende fod og koblede den til vores testcomputer, og med det samme fik vi et flot billede i 1.920×1.080.

Det var, da vi gik i gang med at installere driveren og den medfølgende software, at vi fik vores næste, lille, skuffende overraskelse.

Da vi klikkede på menupunktet ’Drivere’, åbnede vores browser et vindue, der viste, hvad der lå i mappen ’Drivere’ på cd’en. Vi måtte selv ind under ’Enhedshåndtering’ og der vælge skærmen, opdatere driveren og vælge den mappe, som vi havde fået vist. Det var en ret klodset måde at gøre tingene på.

Se også:  AOC AG273QCX [TEST]: Buet skærm på godt og ondt

Det samme gjaldt, da vi ville installere den software, der var med på skiven. Når vi valgte en af dem fra menuen, blev der blot åbnet et nyt browservindue, hvorfra vi så kunne køre installationsfilen. Hvorfor der ikke direkte var en mulighed for at afvikle softwaren, vides ikke, men det virkede lidt amatøragtigt.

Den software, der var med, viste sig så stort set at være overflø- dig. De funktioner, som vi fik med softwaren, såsom energibesparende tilstand, justering af farver og tilsvarende, kunne vi også få via skærmens betjeningspanel.

Vi kan derfor kun anbefale at undgå at installere softwaren, ikke mindst fordi det i et af tilfældene kræver lidt af et detektivarbejde at få det til at fungere – det starter nemlig op med kinesiske skrifttegn. Det kan så skifte til engelsk, men det kræver lige, at du finder det sted, du kan skifte, og at finde den rigtige drop down-boks kan være ret kompliceret, når du ikke kan læse, hvad pokker der står på skærmen.

Se også:  AOC AG273QCX [TEST]: Buet skærm på godt og ondt

Fantastisk billede

Men med skærmdriveren installeret og skærmen indstillet med standardparametre fyrede vi så op under vores testprogram, PassMark Monitor Test 2012, og derefter satte vi skærmen til at afspille film, både 2D og 3D, og vi lod skærmen tygge sig igennem et par spil for at se, hvordan skærmen klarede de forskellige opgaver.

Det var her, skærmen virkelig viste sin styrke. Dels så er skærmen supertynd, hvilket giver et meget elegant billede, dels står billedet helt utrolig klart.

I PassMark-testen kunne vi ikke konstatere nogen form for ”forurening” i farvetestene. Der var heller ingen form for moire-mønster, hvilket vi ellers tidligere har oplevet i en del skærme.

I både spil- og filmtesten udmærkede skærmen sig ligeledes. Det var en ren fornøjelse at se film på skærmen, og 3D var ligeledes flot – så flot, som passiv 3D nu kan blive. For at du kan se 3D-film på denne skærm, skal du bruge det sæt briller, der er med, og hvis du i forvejen har briller, så leverer AOC også et sæt briller, der kan sættes uden på dine briller.

Alt i alt var vi meget tilfredse med denne skærm: Den pyntede på vores skrivebord, den havde et fantastisk flot billede og en lynhurtig opdateringsfrekvens. Vi har lige fundet vores nye favoritskærm.


AOC D2357Ph
  • Billedekvalitet
  • Elforbrug
  • Features
  • Pris
4.5

Alt om DATA siger

Endelig ramte AOC rigtigt. Skærmen har et superflot design, et knivskarpt billede, masser af funktioner (hold dig væk fra den medfølgende software) og en fin pris. Vores nye favoritskærm.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
AOC
fladskærm
monitor

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S