Home » Forskning » Superkloge robotter kan erobre verden
Superkloge robotter kan erobre verden

Superkloge robotter kan erobre verden

Share

Computerne kan allerede i dag slå mennesket i skak og paratviden. Står vi ved begyndelsen til en tid, hvor kunstig intelligens og superkloge robotter overtager vores beslutninger, vores arbejde og til sidst sidder på hele magten? Det undersøger vi sandsynligheden for her

Den menneskelige hjerne er ved at sakke bagud. Da vi begyndte at bruge den for hen ved 50.000 år siden, var det vigtigt at kunne kende en mulig trussel og reagere på den mest fornuftige måde i forhold til situationen. Men da vores hjerne stort set ikke har udviklet sig siden, betyder det også, at vi alt for ofte ikke får tænkt os godt nok om og drager forhastede konklusioner.

Kunstig computerintelligens eller AI (Artificial Intelligence) er derimod programmeret til at tage alle muligheder med i overvejelserne og vil derfor også kunne træffe mere velovervejede beslutninger. Mange af os mennesker i kød og blod mener dog, at sådanne robothjerner vil være ufølsomme og træffe beregnede beslutninger. Vi frygter den iskolde maskinhjerne og ser på denne form for fremtidsvisioner med skepsis og ængstelse.

Der forskes som aldrig før i AI, og visionen om at kunne konstruere en kunstig hjerne helt uden vort lille kraniums begrænsninger, så den i princippet kunne gøres så stor, det skulle være, kan gå hen og blive en realitet.

Spørgsmålet er, om vi en dag virkelig vil kunne lave sådan en digital hjerne, og vil have grund til at være skeptiske og ængstelige for, hvad den vil kunne finde på, når og hvis det sker? Givet er det i hvert fald, at en superintelligens, der overstiger den menneskelige hjernes kapacitet, vil være utrolig effektiv og magtfuld og måske i en grad, så vi vil blive overhalet indenom og stå ansigt til ansigt med en ny form for bevidst liv, der vil være uden for vores kontrol.

Er det den vej, det går for menneskeheden: At vi med tiden vil blive skubbet helt til side af superintelligente computere og robotter, sådan som det allerede blev tematiseret i rumfilmen over dem alle, Rumrejsen år 2001? Det tager vi et nærmere kig på i denne artikel.

[pt id=’2035744′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”I Stanley Kubricks film Rumrejsen år 2001 lykkes det næsten for supercomputeren HAL 9.000 at udryddede en hel rumskibsbesætning.”‘]

I Stanley Kubricks film Rumrejsen år 2001 lykkes det næsten for supercomputeren HAL 9.000 at udryddede en hel rumskibsbesætning.

Vil AI overtage vores jobs?

En tendens, vi allerede ser er, at computere overtager flere og flere opgaver i takt med, at de bliver smartere og smartere. Betyder det så, at computere også vil overtage flere og flere af vores jobs?

Computerforskeren Carl Frey fra Oxford Universitet har undersøgt omfanget af computerassisteret arbejde.

”Vi må forudse, at op til 47 procent af alle eksisterende jobs uanset type kan være overladt til maskiner i løbet af et par årtier. Også i lande, hvor arbejdskraften er mangfoldig og billig, vil fabriksrobotter kunne producere forbrugsvarer endnu hurtigere og billigere, og gradvis vil robotsystemer vinde indpas steder, der hidtil har været baseret på menneskeligt overblik og koordination som hyrevognscentraler, fjernstyringscentraler og lignende områder, hvor der er mange bolde i luften på én gang,” spår han.

Også Neil Jacobstein, der er leder af fakultetet for AI og robotsystemer på det Google-støttede Singularity University og en af dagens førende eksperter inden for maskin-intelligens, vurderer, at intelligente maskiner langsomt, men sikkert vil ændre den måde virksomheder og organisationer fungerer.

”Maskinintelligens er som skabt til at hjælpe os inden for områder som radiologi, juridisk dokumentsøgning, medicinsk diagnosticering og journalistik. Flere store aviser som blandt andet Los Angeles Times er rent faktisk begyndt at udsende robotskrevne nyhedsmeddelser,” forklarer han.

Neil Jacobstein har fungeret som teknisk konsulent inden for AI for virksomheder og organisationer som det amerikanske forsvarsministeriums udviklingsorganisation Darpa, NASA, USA’s hær og flyvevåben, GM, Ford og Boeing og ved derfor bedre end mange, hvor AI står i dag. Han mener også, at superintelligente computere kan være til god hjælp i løsningen af så store centrale problemer som klimaforandringer, overbefolkning, forurening, energibehov, sundhed og aldring. Han er overbevist om, at AI står på tærsklen til en revolution og fremhæver computerprogrammer som Watson, der kan slå alverdens eksperter i paratviden. Han kunne også have nævnt skak, hvor de bedste programmer for længst har vist sig i stand til at slå den menneskelige verdensmester.

”Sådanne programmer er ganske vist ikke intelligente som sådan, indrømmer han, men de repræsenterer en særdeles effektiv mulighed for at give den menneskelige hjerne endnu bedre arbejdsbetingelser,” siger Neil Jacobstein.

[pt id=’2035745′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Mange biografbaskere som Blade Runner Terminator og som her Matrix spiller på temaet om intelligente maskiner der overtager verden.”‘]

Mange biografbaskere som Blade Runner, Terminator og som her Matrix spiller på temaet om intelligente maskiner, der overtager verden.

Samtidig pointerer han dog, at det ikke er hensigtsmæssigt at erstatte al menneskelig arbejdskraft med AI-software og -robotter. Men intelligente maskiner kan varetage mere kedelige og ensformige opgaver og gøre komplekse opgaver nemmere.

Se også:  Få superkræfter med et hyper-avanceret robotskelet

For eksempel er vi på vej til at få computerbestykkede assistenter, der kan tale og forstå os og bearbejde store datamængder for os – som mobilprogrammet Siri, der angiveligt kan hjælpe med alt. Endnu er Siri dog ikke specielt skarp og laver masser af fejl, men hun lærer af sine fejl, og kommende udgaver vil lave færre fejl og dermed være til større hjælp.

”Men kunstig intelligens kan også let blive en form for skraldespand, for hvis noget går galt, kan alle jo bare påstå, at det var computeren, der besluttede det. Og med vores nuværende lovgivning er det ikke muligt, at håndtere ansvar i computersystemer,” pointerer Neil Jacobstein.

Vi kan tabe magten

Vi er godt på vej til at skabe intelligente maskiner med den menneskelige hjerne som forbillede. Der forskes i det på mange universiteter og i private virksomheder verden over. IBM skabte som et eksempel sidste år chippen Synapse, der ved at efterligne den måde, som den menneskelige hjerne fungerer på – synapser er nervecellernes samlingspunkter – kan foretage langt hurtigere beregninger end traditionelle chips. Og de kritiske røster bliver hyppigere. For som om det ikke er galt nok, at maskiner overtager flere og flere jobs, vil en virkelig intelligent maskine ikke være en form for væsen med egen bevidsthed og fri vilje og med lyst og vilje til at reproducere sig selv?

Science fiction-forfatteren Charles Stross er en af dem, som gør sig til talsmand for vigtigheden af, at vi nøje opstiller de mål, vi har for maskinernes aktiviteter. Vi må som skabere af sådanne væsner optræde som gode forældre og ”opdrage” disse børn og udøve en eller anden form for kontrol over dem, så vi hindrer dem i at skade sig selv og andre.

”På samme måde som børn ikke gør, hvad deres forældre siger, men som deres forældre gør, vil det være ret klogt af os ikke at give intelligente maskiner for meget anskuelsesundervisning,” erklærer han.

”I modsætning til menneskebørn, der leger sammen og lærer af hinanden, bør vi nok holde nye kunstige intelligenser i stram snor isoleret fra hinanden, så de ikke bliver inspireret og får smarte ideer. Derfor bør vi også, i hvert fald i den første tid, sørge for, at de ikke kan bevæge sig eller kommunikere med andre intelligenser, det være sig andre maskiner eller mennesker. For hvis de spotter, at mennesker i bund og grund er magtsyge og egennyttige, vil de – muligvis – reagere på samme måde, forklarer Charles Stross og uddyber:

”Droner dræber eksempelvis ikke mennesker i sig selv. Det er deres styreprogram, der gør det. Det samme gælder atomvåben og andre former for dødbringende krigsteknologier. Vores største fejl i den forbindelse er, at vi overhovedet har lavet dem. Mennesket er i bund og grund selvisk, magtsygt og særdeles aggressivt af natur, og årsagen til manges frygt for kommende superintelligente maskiner ligger dybest set i os selv. Vi er simpelt- hen bange for, at superintelligenser, der ikke er menneskelige, absolut vil opføre sig som mennesker, når vi er værst. Men heldigvis kan vi ikke uden videre gå ud fra, at en intelligent maskine er et magtsøgende apparat, som ultimativt vil udradere os. Desuden er maskiner ikke som mennesker biologiske væsner og har måske derfor slet ikke trang til at reproducere sig i egentlig forstand,” fremhæver han.

Stross og andre forfattere peger dog også på, at vi kan komme til at stå over for helt andre udfordringer. For det kan lige så vel være, at det største problem med superintelligente systemer ikke ligger i, at de eventuelt vil begynde at handle selvstændigt, men snarere, at rent ud sagt ikke gider lave en døjt. I hvert fald ikke ret meget af det, vi gerne vil have dem til. I stedet vil de måske blot sysle med at skrive programmer til sig selv eller gøre sig høje tanker om meningen med universet. Det kan være, at maskinintelligens vil opføre sig så væsensforskelligt fra menneskelig intelligens, at vi ikke kan fatte det.

[pt id=’2035748′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”IBM’s supercomputer Dawn var blandt de første til at udføre en realistisk simulation af en hjerne. Den største simulation bestod af 16 milliarder nervetråde og 877 billioner samlepunkter (synapser). Det svarer til en kats hjerne eller 45 procent af en menneskehjernes kapacitet. “‘]

IBM’s supercomputer Dawn var blandt de første til at udføre en realistisk simulation af en hjerne. Den største simulation bestod af 1,6 milliarder nervetråde og 8,77 billioner samlepunkter (synapser). Det svarer til en kats hjerne eller 4,5 procent af en menneskehjernes kapacitet.

Hawking advarer verden

Stephen Hawking, der er en af verdens mest berømte videnskabsmænd, tilhører en gruppe eksperter, der højlydt udtrykker bekymring for den dag, hvor en forsker bygger en maskine eller skriver et computerprogram, som efter alle skabeloner må kaldes intelligent.

Se også:  Signaturprojekter skal gøre regionerne intelligente

”Vi vil hurtigt miste kontrollen over en intelligens, der kan forbedre og udvikle sig selv med konstant accelererende hastighed generation for generation, erklærer Hawking og siger slet og ret, at AI er en trussel mod menneskeheden.

Tesla-chefen Elon Musk slutter op og går endog så vidt som til at erklære, at løbsk AI vil være den største fare for menneskehedens overlevelse overhovedet. Elon Musk har tidligere udtrykt sin bekymring for, hvad AI kan udvikle sig til, og han bidrager derfor i stor stil til forskning i, hvordan vi sikrer os, at kunstig intelligens alene bliver til gavn og ikke trussel for menneskeheden.

[pt id=’2035742′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”IBM har simuleret nervebanerne i en makak abes hjerne. Det er sket i en computer med TrueNorth-arkitektur som er et forsøg på at skabe en kognitiv computer der kan lære af erfaringer.”‘]

IBM har simuleret nervebanerne i en makak abes hjerne. Det er sket i en computer med TrueNorth-arkitektur, som er et forsøg på at skabe en kognitiv computer, der kan lære af erfaringer.

Med i det skeptiske kor stemmer professor Nick Bostrom, der ligesom dr. Carl Frey underviser på University of Oxford.

”Det er min klare opfattelse, at kunstig intelligens kan blive enden for os inden for et århundrede,” proklamerer han.

Murray Shanahan, der er professor i cognitive robotics ved Imperial College og arbejder med AI, ser noget mere afdæmpet på det.
”Jeg tror ikke, at vi vil udvikle AI på menneskeligt niveau inden for de næste 10 år. Dertil er der endnu for mange helt grundlæggende problemer, der skal løses, og vi ved ikke engang, om det bedste vil være at kopiere naturen eller begynde helt forfra. For trods ihærdig forskning aner vi i dag simpelthen ikke, hvordan vi skal skabe en kunstig intelligens.

Mange AI-programmer tager udgangspunkt i at simulere intelligens, men her er forbilledet vores opfattelse af intelligens, og det er måske ikke i sig selv særlig intelligent. Derfor er frygten for AI ubegrundet. En intelligent robot vil næppe anvende sin intelligens til at udvikle flere og endnu dygtigere maskiner i stadigt hurtigere omfang og overbefolke verden på vores bekostning.”

Efter flere internationale AI-forskeres opfattelse vil man snarere kunne forestille sig, at den første maskinelle intelligens snarere vil have trang til at udvikle og forbedre sig selv. Måske kunne en kunstig intelligens opstå af sig selv i skyen. Hvis man som et eksperiment lod skyen bruge sin enorme kapacitet til at udvikle et grundlæggende sæt algoritmer og forbedre dem, kunne det føre til et gigantisk neuralt netværk, der let kunne programmere bedre versioner af sig selv.

Vi bør derfor efter Murray Shanahans mening begrænse store virale systemer som internettet på en måde, så der ikke af sig selv vil kunne opstå en intelligens i skyen.

[pt id=’2035740′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Murray Shanahan der er professor i kunstig intelligens tror ikke at AI er lige om hjørnet. Dertil er der endnu for mange grundlæggende udfordringer.”‘]

Murray Shanahan, der er professor i kunstig intelligens, tror ikke, at AI er lige om hjørnet. Dertil er der endnu for mange grundlæggende udfordringer.

Denne opfattelse deles af Ray Kurzweil, der er chef for Googles tekniske udviklingsafdeling. Han er til gengæld skeptisk over for, om det overhovedet kan lade sig gøre at udvikle en algoritme med et indbygget moralkodeks, som er stærkt nok til at begrænse en supersmart maskinel intelligens.

”Den fysiske verden vil utvivlsomt være uinteressant set fra en computers synspunkt. Følelser, empati og kærlighed vil sandsynligvis kun være slørede og abstrakte begreber i dens verden, og det vil måske kun blive mere udtalt, jo mere den kunstige intelligens forbedrer sig selv,” spekulerer Kurzweil.

Robotterne kommer efter os

Men når det kommer til stykket, hvordan vil en eventuelt fjendtligsindet kunstig intelligens overhovedet bære sig ad med at udslette os?

Den kunne måske konstruere en hær af dræberrobotter, men hvis den kunstige intelligens er en form for selvudviklende algoritme, vil den på den tid, det vil tage at konstruere en hær af dræberrobotter, have undergået måske millioner af evolutioner, og den oprindelige idé om at dræbe menneskeheden ville nok være noget, som den fremtidige udgave af den kunstige intelligens ville have svært ved at forholde sig til.

[pt id=’2035743′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Intelligente assistenter som Siri er nutidens primitive eksempel på hvad fremtiden vil tilbyde af intelligente hjælpere.”‘]

Intelligente assistenter som Siri er nutidens primitive eksempel på, hvad fremtiden vil tilbyde af intelligente hjælpere.

Atomvåben er en lidt bedre mulighed, hvis den kunstige intelligens ellers kan tiltvinge sig adgang til dem. Nemmere vil det for en fjendtlig digital intelligens nok være at omprogrammere alle centrale, computerstyrede systemer til at modarbejde os. Det kunne hurtigt skabe kaos i vores it-afhængige verden.

De fleste eksperter inden for AI mener dog, at det bedste er at se tiden an og være forberedt. Selvom vi får computere, der er højintelligente, kan de ligeså godt vise sig at være hjælpsomme og givende i stedet for magtsyge og dræbende.

Vi ved det kort og godt ikke, og det er måske den virkelige fare ved AI. Vi kender den ikke – endnu.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Forskere mod kunstig intelligens

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


TAGS
fremtid
Kunstig intelligens
robot

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S