Af Jan Skøt, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Det er energien, der bliver problemet i fremtidens supercomputere, mener IBM. Nogle supercomputere bruger allerede en kvart megawatt for at køre.
IBM's løsning er at bygge chips i lag og køle dem med vand – et projekt vi allerede har omtalt et par gange på disse sider. Nu har IBM imidlertid lavet den første fungerende prototype, ved navn Aquasar.
Det er en skabsstor maskine, udelukkende kølet med vand og med et energiforbrug, der er en fjerdedel af de nuværende supercomputeres. I et interview med BBC fortæller de en del interessante ting om energi og computerkraft:
For eksempel bruger supercomputere omkring 1.000 gange så meget energi på at flytte data som på at beregne dem. Det skyldes, at de enkelte processorer i supercomputeren er nødt til at være langt fra hinanden, fordi de udvikler meget varme.
Hvis man kan flytte dem tættere sammen ved at lave helt tætte 3D-lag af processorer, kan man altså helt automatisk spare meget store dele af energien. Men det kan kun lade sig gøre, hvis chippen producerer mindre varme, og hvis varmen kan transporteres væk på en effektiv måde.
Vand kan transportere 4.000 gange så meget varme som en tilsvarende volumen luft, så det er en god løsning. Men vand har et alvorligt problem, nemlig at det er svært at håndtere og kræver ekstremt meget udstyr. Forskere bag Aquasar har beregnet, at et milligram processor i øjeblikket kræver et kilo udstyr, hvis det skal køles med vand.
Derfor er udfordringen meget simpel for forskerne. Hvis de kan formindske mængden af udstyr, så væskekøling kan blive en ekstremt effektiv og integreret del af chippen, så kan de måske få vandkøling til at koste et gram pr. milligram processor.
Så har de formindsket processorens størrelse 1.000 gange, og så er det lige før den skabsstore supercomputer kan være i en sukkerknald.
Der er selvfølgelig problemer. For eksempel at kølingen skal ske de steder, hvor den er varm – men det kan skifte, alt efter de opgaver processoren laver.
Forkert køling kan give sprækker i vandkanalerne, så vand og elektricitet kan mødes inde i chippen – en temmelig dårlig idé. Alligevel tror forskerne hos IBM, at der kan komme knald på en sukkerdimsstørrelse i løbet af 10 til 15 år.
