Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Alt styres fra et centralt dashboard

Alt styres fra et centralt dashboard.

Af Henrik Malmgreen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er næppe nogen tvivl om, at 23 Videos koncept er et af de mest avancerede, vi har set, når det gælder professionel hosting af video – og især i denne sammenhæng, hvor hosting af video skal kombineres med livestreaming.

Overblikket er enkelt og overskueligt inde i dashboardet. Overblikket er enkelt og overskueligt inde i dashboardet.

Når vi taler en løsning, der koster cirka 5000 kroner om måneden, siger det sig selv, at det er en løsning, som primært henvender sig til erhvervsvirksomheder, organisationer eller andre med en seriøs tilgang til videomediet.

Alle funktioner styres fra et centralt dashboard, hvor man som ny kunde hos 23 naturligvis starter med at designe looket på sin videoside. Der er mulighed for at vælge mellem flere forskellige temaer og playere, lige som man kan designe sin egen – og i øvrigt også integrere med en eksisterende hjemmeside.

Desuden er der mulighed for at tilføje undersider til den hovedside, hvor ens videoer bliver præsenteret, og hvis man har lyst til at lave sit helt eget design i stedet for at benytte en af standardskabelonerne, kan man også det – både ved hjælp af HTML, CSS og JavaScript.

Alle væsentlige funktioner er samlet i dashboardet, hvor der også er mulighed for at integrere eksterne applikationer Alle væsentlige funktioner er samlet i dashboardet, hvor der også er mulighed for at integrere eksterne applikationer



Åbent mod omverdenen
Når man signer up hos 23, får man en kunde-URL, der f.eks. kunne hedde altomdata.23video.com, men man kan naturligvis også vælge at tilknytte sit eget domæne i stedet. Man kan endda tilknytte flere domæner, hvis det måtte ønskes.

I dashboardet styrer man endvidere en række andre funktioner såsom de call-to-actions, der kan knyttes til videoerne, lige som der er mulighed for at tilknytte eksterne applikationer via et API, styre sprogversioner, brugere, eventuelle undertekster etc.

Det er ligeledes i dashboardet, man uploader sine videoer, definerer sine kanaler schedulerer livestreams, har adgang til et særdeles omfattende analyseværktøj samt ikke mindst et lige så omfattende værktøj til at distribuere sine videoer via de sociale medier.

Mulighederne for at distribuere sine videoer via de sociale medier er intet mindre end imponerende. Mulighederne for at distribuere sine videoer via de sociale medier er intet mindre end imponerende.

Sociale medier i fokus
At lægge sine videoer ud på en hjemmeside er fint. At lægge dem ud på en dedikeret videohjemmeside er endnu bedre. Men at kunne kaste dem simultant rundt på stort set alt, hvad der rører sig af sociale medier er ganske enkelt topklasse.

Under det menupunkt i dashboardet, der hedder Social, har man således mulighed for at opsætte forskellige distributionspunkter. Igen udmærker 23 sig ved en gennemført professionalisme, der gør det såre let for en virksomhed eller organisation at agere på mange forskellige platforme.

I den mere ordinære ende nævner vi for en god ordens skyld muligheden for, at brugerne kan kommentere på og dele videoerne direk-te på virksomhedens hjemmeside, ligesom der er mulighed for så at sige at tegne abonnement via en e-mail på nye videoer.

Mulighederne for at tilpasse udseendet af sin videoside er ganske mangfoldige. Mulighederne for at tilpasse udseendet af sin videoside er ganske mangfoldige.



Tæt integration med Google
Indeksering via Google er naturligvis også en mulighed, og det samme er muligheden for at gøre videoerne tilgængelige som videopodcast, ligesom det er muligt at distribuere videoerne via iTunes og Apple TV.

Netop integrationen til Google er vigtig, da Google rangerer videofiler højere end almindelig tekst. Derfor har 23 en API til Google-universet. Om man vil opleve en højere ranking, hvis videoerne er placeret native på YouTube i forhold til, hvis de fødes fra 23-platformen, kan være svært at vide, men til gengæld giver 23 Video og 23 Live fuld kontrol og ikke mindst langt bedre muligheder for flot og professionel indpakning.

Hertil kommer muligheden for at definere en speciel mobilvenlig version af sin videoside samt naturligvis muligheden for at føde videoerne direkte til en Facebook-side, Twitter eller sågar sende dem direkte til en iOS-app, idet der er support for push notifications til Apple iOS-enheder, der kører version 3.0 eller senere.