Home » Stationær computer » Styr på adgangskoden
Styr på adgangskoden

Styr på adgangskoden

Share

Hvordan genskaber du en glemt adgangskode? Inden panikken breder sig, så tag lige og læs denne her artikel!

Tag lige en Post-it blok, og skriv den adgangskode ned, der bruges til at logge på computeren med! Eller bare tag et stykke papir, og skriv den ned. Sådan!

Var det nemt at huske? Bare riv papiret eller Post-it-lappen i stykker igen, eller gem den et hemmeligt sted! Det kunne jo være dejligt at have den liggende, hvis adgangskoden pludselig var glemt en dag!

Tja, sådan er der mange der tænker! “Vi bliver altså nødt til at skrive den adgangskode ned, for at huske den” – for den må jo ikke være nem at gætte, så derfor skal den være kompliceret!

På arbejdspladserne er der ligefrem nogle, der har små sorte bøger, hvor de gemmer alle de adgangskoder, de har brug for, når de skal logge på de forskellige systemer, de anvender i dagligdagen.

Men sådan behøver det slet ikke at være! Hverken nødvendigt at skrive den ned eller at den skal være så kompliceret, at den er helt umulig at huske!

Du kan selvfølgelig også helt slå kravet om at skulle angive en adgangskode fra, men det vil vi ikke engang vise, hvordan man gør, for det er simpelthen for dumt!

I stedet for at skrive din adgangskode til systemet ned eller at slå adgangskoden fra, bør du i stedet oprette en særlig ”diskette”, der kan nulstille adgangskoden.

Når jeg skriver diskette i anførselstegn, er det naturligvis fordi, det ikke er til at få en nyere computer med diskettedrev i, men det synes Microsofts udviklere at have glemt, så de kalder det stadig for disk til nulstilning, selv i Windows 7!

[pt id=’2008644′ size=’large’ link=’file’]

 

I stedet kan du bruge et hukommelseskort af den type, der benyttes i et digitalt kamera. Det kræver naturligvis, at der er indbygget en kortlæser i computeren, men det er oftere tilfældet i dag, end at der er et diskettedrev.

Endelig kan du vælge at lægge de nødvendige filer over på en USB-nøgle, hvis computeren kan boote fra den.

For at oprette den særlige nulstillingsdiskette vælges Start-menuen | Kontrolpanel | Brugerkonti. Klik på Opret en disk til nulstilling af adgangskode-lin-ket i opgaveruden til venstre, og følg anvisningerne i den guide, der åbnes.

Men pas på: Enhver der får fat i USB-nøglen eller hukommelseskortet er i stand til at nulstille adgangskoden og derved få adgang til din brugerkonto – samtidig med at de kan angive en ny adgangskode, så du ikke selv kan få adgang længere!

[pt id=’2008640′ size=’large’ link=’file’]

 

Jamen, det er helt væk!

Men lad os for en stund glemme alt om den ”diskette” og antage, at adgangskoden er totalt glemt. Det eneste du får præsenteret, er velkomstsiden og det tomme adgangskode-felt, du ikke kan huske, hvordan skal udfyldes! Nu er gode råd dyre!

Under alle andre brugerkonti end Administrator-kontoen får du vist den huskesætning, du forhåbentlig angav, da du oprettede din adgangskode. Er den imidlertid for kryptisk, så prøv med de adgangskoder, du normalt anvender til hjemmesider og andre steder, hvor du benytter en adgangskode.

Se også:  Se hvad onlinetjenesterne ved om dig

Hjælper det stadig ikke, så må vi tage lidt grovere metoder i brug. Log på computeren med enten den separate administrator-konto eller en anden brugerkonto med administrator-rettigheder.

Kun administratoren kan nemlig logge på computeren og få adgang til de andre brugeres konti og nulstille deres adgangskoder. Bare vælg en bruger i listen, og klik på Fjern adgangskode-linket.

[pt id=’2008643′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Selvom Microsoft stadig skriver at du skal oprette en diskette til nulstilling af adgangskode så kan du faktisk godt vælge et USB- eller hukommelseskortdrev hvis du husker at sætte USB-nøglen eller hukommelseskortet i før du starter guiden. Ellers kan du kun vælge diskettedrev – og det er der næppe i din computer længere.”‘]

Selvom Microsoft stadig skriver, at du skal oprette en diskette til nulstilling af adgangskode, så kan du faktisk godt vælge et USB- eller hukommelseskortdrev, hvis du husker at sætte USB-nøglen eller hukommelseskortet i, før du starter guiden. Ellers kan du kun vælge diskettedrev – og det er der næppe i din computer længere.

Har du ikke oprettet en anden konto med administratorrettigheder på computeren, er du nødt til at bruge den administrator-konto, der som standard blev oprettet, da du installerede Windows på computeren, og bede til at du enten ikke har angivet en adgangskode til den under installationen, eller at du i det mindste har valgt en kode, der er til at huske.

Det første er oftest tilfældet, da de færreste simpelthen ikke aner, kontoen eksisterer – og det i sig selv er et alvorligt sikkerhedsproblem, for det betyder, at enhver hacker kan logge på administrator-kontoen blot ved at gøre det, vi gennemgår i det følgende. Der er jo ingen adgangskode, der skal angives!

For at logge på administrator-kontoen trykker du Ctrl+Alt+Del to gange efter hinanden på velkomstsiden.

Så vises et Logon-vindue, hvor du angiver brugernavnet som Administrator med stort A og angiver den adgangskode, du forhåbentlig angav, da du installerede Windows, og som du forhåbentlig kan huske nu.

Kan du ikke huske nogen adgangskode, eller har du købt computeren med Windows preinstalleret, og derfor ikke ved hvad koden er, så prøv at lade Adgangskode-feltet være blankt, og klik på Log in-knappen.

I langt de fleste tilfælde er der ikke valgt nogen adgangskode, og hvis du har købt computeren med operativsystemet præinstalleret, er det desværre mere reglen end undtagelsen.

En alvorlig følgevirkning

Der er en enkelt alvorlig hage ved at nulstille adgangskoden til en brugerkonto. De certifikater eller digitale signaturer, der er genereret på baggrund af adgangskoden – f.eks. det certifikat der virker som nøgle til dine EFS-krypterede filer – slettes, og dermed mistes adgangen til alle de oplysninger, der ligger gemt i de krypterede filer hos den pågældende bruger.

Det undgår du, hvis du anvender den “diskette” til nulstilling af adgangskoder, vi omtalte i starten af artiklen. Så det er en meget god ide at oprette den lige med det samme, nu hvor du stadig kan huske din adgangskode.

Sidste udvej

Har du prøvet alt det, vi allerede har beskrevet, er der lige et par ekstra små nødløsninger, du kan ty til, inden du slår op i de gule sider og finder den nærmeste computerguru.

[pt id=’2008642′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”En Administrator-konto har total hånds- og halsret over alle andre brugerkonti mens en begrænset konto kun kan ændre sine egne oplysninger.”‘]

En Administrator-konto har total hånds- og halsret over alle andre brugerkonti, mens en begrænset konto kun kan ændre sine egne oplysninger.

Prøv at søge lidt på internettet efter ”lost password”. Så får du et par links til steder, der benytter mindre fine metoder til at fratvinge computeren den glemte adgangskode eller gør det muligt at ændre adgangskoden.

Se også:  4 fremragende gratis programmer

Den mest udbredte løsning er at hente en Linux-opstartsdiskette fra en hjemmeside og starte computeren op og bryde ind i Windows ad bagvejen.

Denne metode er beskrevet flere steder og skulle virke endnu, selv om det er et meget gammelt trick.

Endelig kan du hente et hackerværktøj, der sletter adgangskoder på den konto, du angiver navnet på. Det er sidste udvej, og hjælper det ikke, findes der næppe nogen steder at få hjælp – end ikke Microsofts Support-afdeling kan hjælpe med at genskabe en glemt adgangskode.

Jo længere, jo bedre

Selv om en adgangskode består af seks tegn, der enten er små eller store bogstaver, er det meget let at bryde.

Anvendes en såkaldt adgangskode-generator, der genererer de seks tegn systematisk, kan man let teste omkring en million adgangskoder på seks tegn i sekundet, så derfor tager det sjældent meget mere end nogle sekunder at bryde koden, hvis alle sejl sættes til.

Hvis du derimod vælger en adgangskode med en længde på bare to tegn mere, så den bliver i alt otte tegn lang og samtidig benytter både store og små bogstaver samt tal og specialtegn, så tager det – med mindre man er særdeles heldig – helt op til 100 år at bryde koden med adgangskode-generatoren – og så kan det vist være lige meget.

Derfor bør du altid vælge så lang en adgangskode, som muligt og anvende så mange forskellige tegntyper som muligt.

[pt id=’2008645′ size=’large’ link=’file’]

 

Men hvordan husker du dog den?

Jo længere adgangskode, jo sværere er den at huske. Helt tosset bliver det, hvis du har blandet tal og alle mulige specialtegn ind i den.

Men er du snedig, opbygger du en lille huskesætning, der hjælper med at huske de enkelte tegn i adgangskoden. F.eks. kan ”Den Dag De tog til KøbenHavn efter kryds” anvendes til koden ”3D2tKHe#”.

Så derfor er det en god ide at tænke adgangskoden omvendt. Start med at finde på en sætning, der er nem at huske, og udvælg så de tegn fra sætningen – f.eks. det første tegn i hvert ord eller omskrivninger som 2 om ”tog” og 4 for ”for” – der skal anvendes som adgangskode.

Husk sikkerhedskopien!

Har du krypteret filer på en brugerkonto, hvor adgangskoden er nulstillet, hjælper det ikke meget at sætte harddisken i en anden computer. Det får du stadig ikke adgang til de krypterede filer af.

Så det er endnu en god grund til altid at sikkerhedskopiere alle dokumenter og andre filer, som du gerne vil gemme for eftertiden. Så kan de altid overføres til computeren igen, hvis du af den ene eller den anden grund, skulle miste dem.

Men husk, aldrig at kryptere sikkerhedskopien da de krypterede filer ikke kan genskabes, hvis du nulstiller adgangskoden.


TAGS
Adgangskode
Guide
login
sikkerhed
Tips og trick

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S