Home » Sundhed » Styr på blodtrykket – men dur elektronikken?
Styr på blodtrykket – men dur elektronikken?

Styr på blodtrykket – men dur elektronikken?

Share

20 procent af den danske befolkning lider af forhøjet blodtryk – mange uden at være klar over det. Heldigvis er det blevet nemt og billigt at måle sit blodtryk elektronisk

Engang var blodtryksmåleren stor og dyr og krævede specialuddannet personale. Nu kan den købes for nogle få hundrede kroner og bruges af enhver. Det er heldigt, for hvis blodtrykket er forhøjet, øges risikoen for blodpropper, hjerneblødning og andre hjerte-kar-sygdomme.

Men hvad er blodtryk? Når resultatet af en blodtryksmåling præsenteres, bruges enheden mmHg. Det vil sige højden i millimeter af en søjle af grundstoffet kviksølv (hydrargyrum). Hvis dette lyder bekendt, er forklaringen, at nogle af de første målinger af blodtryk blev foretaget ved hjælp af et modificeret barometer, der simpelthen var et glasrør fyldt med kviksølv.

Man kan med andre ord sige, at blodtryk er et udtryk for den kraft, hvormed hjertet pumper samt modstanden med blodstrømmen i blodkredsløbet. Hvis det konstant er forhøjet på grund af for eksempel åreforkalkning, øges risikoen for blodpropper, hjertesvigt og andre alvorlige medicinske tilstande.

Se også:  Nu kan du få sygesikringsbeviset på din smartphone
Sådan måles blodtryk

Der er to dele i blodtryksmålingen. Den første er det systoliske tryk, som måles, når blodtrykket er på sit højeste under sammentrækningen af hjertets venstre ventrikel. Den anden del er det diastoliske tryk, som registreres, når blodtrykket er på sit laveste, mens hjertet hviler mellem slagene. Den kombinerede måling læses som det systoliske tryk over det diastoliske tryk, for eksempel 130 over 70 (mmHg).

Normalt måler man blodtrykket med et manometer eller en anden type trykmåler, som registrerer blodtrykket mekanisk efter modtryksprincippet, som blev opfundet i slutningen af 1800-tallet. Grundlæggende kræver denne teknik en såkaldt manchet, et manometer, et stetoskop og en sygeplejerske eller en læge.

I 1733 anbragte den engelske præst og fysiolog Stephen Hales et stigrør i en pulsåre på en hest, og han så, hvordan blodsøjlens højde steg og faldt med pulsen. Alt har jo sin begyndelse.

Hos en praktiserende læge er en blodtryksmåler fast inventar i konsultationen, og den bliver rutinemæssigt brugt, hvis en patient klager over en relevant lidelse eller blot befinder sig i en risikozone. Resultatet af sådan en måling kaldes ofte klinikblodtryk, fordi det typisk vil ligge på den høje side, og det tager lægen erfaringsmæssigt med i sin vurdering.

Se også:  Oclean X Pro Elite [TEST]: Techsmart tandbørste giver bedre bisser

Hvis lægen ser bekymret ud over en blodtryksmåling, vil vedkommende måske supplere med flere målinger over længere tid og/eller i flere situationer. Så skal man i dag normalt få udleveret en automatisk blodtryksmåler og et skema til udfyldelse. Men man kan også være heldig at låne en særlig model med timer og hukommelse, som bæres på kroppen og automatisk tager regelmæssige målinger over en periode på eksempelvis et døgn.

Med begge metoder søger man at tage højde for, at blodtrykket kan variere ganske meget som følge af såvel fysiske som psykiske påvirkninger. Hos nogle mennesker skal der meget lidt til, måske blot lidt irritation eller distraktion, før blodtrykket ryger i vejret.

TAGS
blodtryk
sundhed
sundheds app

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S