Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Styr på blodtrykket – men dur elektronikken?

20 procent af den danske befolkning lider af forhøjet blodtryk – mange uden at være klar over det. Heldigvis er det blevet nemt og billigt at måle sit blodtryk elektronisk.

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Engang var blodtryksmåleren stor og dyr og krævede specialuddannet personale. Nu kan den købes for nogle få hundrede kroner og bruges af enhver. Det er heldigt, for hvis blodtrykket er forhøjet, øges risikoen for blodpropper, hjerneblødning og andre hjerte-kar-sygdomme.

Men hvad er blodtryk? Når resultatet af en blodtryksmåling præsenteres, bruges enheden mmHg. Det vil sige højden i millimeter af en søjle af grundstoffet kviksølv (hydrargyrum). Hvis dette lyder bekendt, er forklaringen, at nogle af de første målinger af blodtryk blev foretaget ved hjælp af et modificeret barometer, der simpelthen var et glasrør fyldt med kviksølv.

Man kan med andre ord sige, at blodtryk er et udtryk for den kraft, hvormed hjertet pumper samt modstanden med blodstrømmen i blodkredsløbet. Hvis det konstant er forhøjet på grund af for eksempel åreforkalkning, øges risikoen for blodpropper, hjertesvigt og andre alvorlige medicinske tilstande.

Sådan måles blodtryk

Der er to dele i blodtryksmålingen. Den første er det systoliske tryk, som måles, når blodtrykket er på sit højeste under sammentrækningen af hjertets venstre ventrikel. Den anden del er det diastoliske tryk, som registreres, når blodtrykket er på sit laveste, mens hjertet hviler mellem slagene. Den kombinerede måling læses som det systoliske tryk over det diastoliske tryk, for eksempel 130 over 70 (mmHg).

Normalt måler man blodtrykket med et manometer eller en anden type trykmåler, som registrerer blodtrykket mekanisk efter modtryksprincippet, som blev opfundet i slutningen af 1800-tallet. Grundlæggende kræver denne teknik en såkaldt manchet, et manometer, et stetoskop og en sygeplejerske eller en læge.

I 1733 anbragte den engelske præst og fysiolog Stephen Hales et stigrør i en pulsåre på en hest, og han så, hvordan blodsøjlens højde steg og faldt med pulsen. Alt har jo sin begyndelse.

Hos en praktiserende læge er en blodtryksmåler fast inventar i konsultationen, og den bliver rutinemæssigt brugt, hvis en patient klager over en relevant lidelse eller blot befinder sig i en risikozone. Resultatet af sådan en måling kaldes ofte klinikblodtryk, fordi det typisk vil ligge på den høje side, og det tager lægen erfaringsmæssigt med i sin vurdering.

Hvis lægen ser bekymret ud over en blodtryksmåling, vil vedkommende måske supplere med flere målinger over længere tid og/eller i flere situationer. Så skal man i dag normalt få udleveret en automatisk blodtryksmåler og et skema til udfyldelse. Men man kan også være heldig at låne en særlig model med timer og hukommelse, som bæres på kroppen og automatisk tager regelmæssige målinger over en periode på eksempelvis et døgn.

Med begge metoder søger man at tage højde for, at blodtrykket kan variere ganske meget som følge af såvel fysiske som psykiske påvirkninger. Hos nogle mennesker skal der meget lidt til, måske blot lidt irritation eller distraktion, før blodtrykket ryger i vejret.

Billige blodtryksmålere

Allerede i 1974 lancerede Panasonic den første digitale blodtryksmåler. Den automatiske version af apparatet, som alle kan bruge, blev opfundet og patenteret i 1980’erne, og i 1993 kunne Panasonic score endnu en verdensnyhed i form af en kompakt automatisk blodtryksmåler med håndledsmanchet. I 2010 satte franske Withings en ny kurs med en Smart Blood Pressure Monitor, som kunne kobles direkte til en iPhone, iPad eller iPod Touch

.I dag er brugbare blodtryksmålere kommet ned i prislag, hvor alle kan være med. En søgning på PriceRunner finder 120 modeller fra 28 mærker. Under 230 kroner er der 26 modeller at vælge imellem, og hvis vi hæver prisbarren til 590 kroner, udvides feltet med 69 modeller.

Hvilken model bør man så vælge?

Hjerteforeningen anbefaler, at man sikrer sig, at måleren er klinisk testet for nøjagtighed. Er man i tvivl, henviser den danske hjerteforening til hjemmesiden hos BIHS (British and Irish Hypertension Society), hvor der ligger en opdateret liste. Desuden bør der medfølge en udførlig brugsanvisning på dansk.

Endelig anbefales det, at man skal kunne sende måleren til kontrol og justering hos forhandleren eller distributøren en gang om året. Det sidste kan være relevant for hospitalsudstyr, men hvis man skal betale for to gange fragt og en teknikertime, vil det i tilfælde af mistanke om problemer nok være en bedre forretning af købe en ny blodtryksmåler eller måske blot en ny manchet med slange.

Her vil vi også foreslå Hjerteforeningen at opdatere vejledningen med lidt information om digital dataindsamling. Vi anser det for vigtigt, at en blodtryksmålers data kan overføres trådløst til en app på en smartphone, som gør, at man kan føre sin egen statistik – ikke mindst til brug ved en dialog med lægen – vise kurver over udviklingen og eksportere dem som pdf-filer og rådata til brug ved analyse i et regneark.

Fitnessure fås i mange størrelser og prisklasser. Denne model til under 300 kroner kan også måle blodtryk, og det gør den faktisk ikke så dårligt, som vi havde forventet.

Alt dette og en del mere kan for eksempel Beurer BM 57 til omkring 550 kroner. Den har i snart et år fungeret til nærværende skribents tilfredshed. Dog har den enkelt gang, efter en længere biltur, hvor den raslede rundt i kasse med en masse andet grej, leveret resultater helt ude i hampen. Men lige pludselig fungerede Beurer’en perfekt igen.
I sundhedsbranchen er der ingen tvivl: Blodtryksmåling med en manchet på overarmen er den eneste metode, der bør bruges.

Som vi lige har berørt, er det også muligt at måle blodtryk med en håndledsmanchet. Den løsning kan være nemmere for mennesker med nedsat motorik, men eksperterne anbefaler den ikke, fordi det går ud over præcisionen, hvis håndleddet ikke holdes på niveau med hjertet.

Resultatet af de forskellige metoder

Endnu en del af inspirationen til denne indsigtsartikel kom fra Elgiganten, som i april havde et tilbud på et No-Name fitnessur med modelbetegnelsen BSC-JWV19-11, blodtryksmåling med mere og en prislap på 293 kr. Her er ingen manchet, så hvordan kan det fungere?

Vi konstaterer en fornuftig sammenhæng mellem blodtryksmålinger med stetoskop/manometer, Beurer BM 57 og det billige fitnessur. I nogenlunde sammenlignelige situationer måles denne signaturs gennemsnitlige blodtryk til henholdsvis 140/70, 136/70 og 126/77.

Det vil sige, at det automatiske måleapparats resultater ligger på linje med en faguddannet sundhedspersons observationer (uddannet anæstesisygeplejerske) og er lige til at præsentere for lægen. Fitnessuret er lidt for venligt, når det gælder det systoliske tryk, men overdriver til gengæld det diastoliske tryk, og appen virker ikke helt færdigudviklet. Men som legetøj er det udmærket – og en inspiration til at holde øje med en vigtig helbredsindikator.

Blodtryksmåler med app og e-mail

En typisk moderne blodtryksmåler: Beurer BM 57 kan gemme målinger for to personer og overføre resultaterne trådløst til en smartphone-app via Bluetooth.

Beurers Health Manager-app har også statistikfunktioner til illustration af forløb. Desuden er det muligt at eksportere data til videre behandling og sende dem som e-mail til lægen.Et skærmskud som dette er godt at have med til et lægetjek. Det viser, at det systoliske tryk er let forhøjet, men til gengæld er det diastoliske tryk pænt i normalområdet.