Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
På Mobile World Congress præsenterede Harman den nye JBL Reflect Response - verdens første in-ear-høretelefoner, der er styret af sensorteknik.
Reflect Response er designet til at forenkle træningen og kan med en enkelt håndbevægelse spille musik, sætte på pause og besvare opkald.
De trådløse, svedbestandige og ergonomisk sportstilpassede høretelefoner er forsynet med bekvemme øresnegle og en ledning, der løber rundt om nakken. Høretelefonerne bliver siddende i ørerne, selv under hård fysisk træning, og ledningen har reflekslys for sportsentusiaster, som træner udendørs om natten
Reflect Response leverer op til otte timers musik på en opladning og de fås i rød, blå, grøn, og sort. De kommer i butikkerne i løbet af sommeren til en vejledende pris på ca. 1.499 kroner.