Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Styr din pc med Twitter

Twitter handler ikke kun om at læse kommentarer fra kendte mennesker. Du kan også bruge den sociale tjeneste til at fjernstyre din computer.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Twitter handler ikke kun om at læse kommentarer fra kendte mennesker. Du kan også bruge den sociale tjeneste til at fjernstyre din computer

Twitter har taget verden med storm. Her kan man dele ud af viden og holdninger med 140 tegn lange kommentarer. Det er simpelt. Men under “motorhjelmen” er der tale om en stærk og kompleks tjeneste. Det har et program som TweetMyPC draget fordel af. Her er et værktøj, som ligger milevidt fra den oprindelige idé med Twitter.

Det smarte ved TweetMyPC er, at du får mulighed for at fjernstyre din pc via Twitter. Hvis du ikke er hjemme og glemte at lukke din computer, kan du slukke for den med Twitter. Du skal bare sende kommandoen “Shutdown” over Twitter, og så vil pc’en lukke alle aktive programmer og lukke. Eller hvis du har glemt at få et dokument med, kan du tweete “Getfile” plus navn og placering for filen, og så e-mailer pc’en filen til dig.

DT10_twitter00

About
Klik på dette menupunkt, og vælg ”Basic Command List”, så får du en liste over de kommandoer, du kan sende til din pc med TweetMyPC.

Tweet felt
Det er her på Twitter-siden, at du kan skrive dine tweets. Med TweetMyPC er det også her, du skri-ver de kommandoer, som sendes til din pc.

Tidslinje
Her ser du dine egne og andre menneskers tweets. Her er det en ny konto, så den er tom. Men når din pc har reageret på en kommando, vil TweetMyPC give besked her.

E-mail-indstillinger
Hvis du vil have pc’en til at e-maile filer, når du ikke sidder foran den, så skriv din e-mailadresse her. Det skal være en Gmail-konto, som kan oprettes gratis på https://mail.google.com, hvis du ikke har en.

Profil
Det lilla ikon med æggesilhuetten repræsenterer din Twitter-profil. Hvis du vil, kan du ændre ikonet til et billede. Klik på det, og vælg ”Settings”. Her kan du også rette dine privatlivsindstillinger.

Tweet-knap
Når du har skrevet tweet’et med den kommando, du vil give din pc, skal du klikke på den blå knap for at sende den. Det varer et øjeblik, men så vil din pc modtage kommandoen og reagere på den.

Ordknuser

Tweets
Det er små, 140 tegn lange beskeder, som du sender med tjenesten Twitter. De kan være korte beskrivelser af din hverdag, men med TweetMyPC kan de blive til pc-kommandoer.

Flueben
Ud for nogle Windows-muligheder sidder et lille kvadrat, som er en afkrydsnings-sboks, hvor du vælger til med et flueben.

PIN
For at kunne autorisere et program sender Twitter en lang række tal, som du skal kopiere og indsætte i TweetMyPC. Det sikrer, at kun du har adgang til din Twitter-konto.

1 Hent TweetMyPC
Du kan hente TweetMyPC på https://tweetmypc.codeplex.com/downloads/get/106270. Til højre på siden vælger du det nederste link og herefter ”TweetMyPC Setup.zip” under ”Recommended download”. Herefter hentes installationsfilen til et valgt sted på din pc. Dobbeltklik på filen, og installationen går i gang.

DT10_twitter01

2 Installer TweetMyPC
Som med andre programmer bliver du som det allerførste bedt om at acceptere licensaftalen. Hvis du er indforstået med det, skal du klikke ”Accept”. TweetMyPC henter lidt flere filer. Hvis en sikkerhedsadvarsel dukker op undervejs, skal du ikke bekymre dig, men blot klikke på knappen ”Install”.

DT10_twitter02

3 Konfigurer TweetMyPC
Efter installationen skal du konfigurere TweetMyPC i vinduet, der åbner. Vælger du ”Show in notification area”, vil der altid sidde et ikon nederst til højre på skærmen som en påmindelse om, at TweetMyPC kører. Skal TweetMyPC starte samme med Windows, klikker du ud for ”Start automatically with Windows”.

DT10_twitter03

4 Tilslut Twitter … første del
For at TweetMyPC skal virke, skal programmet have adgang til din Twitter-konto. Klik på knappen ”Sign in with Twitter”. Herefter dukker et vindue op, som fortæller dig, at Twitter-websiden åbner. Klik på ”OK”, og log så ind på Twitter. Hvis du allerede er logget ind, skal du selvfølgelig ikke gennem den procedure.

DT10_twitter04

5  Tilslut Twitter … anden del
På siden, der åbner, klikker du på ”Authorize app”. Der står, at appen vil ”Post Tweets for you”, men den sender ikke noget, som du ikke ønsker – den har blot brug for at sende fjernkontrollerne til din pc. Du skal have en pinkode for at autorisere TweetMyPC, så skriv den ind i dialogboksen ”Enter PIN for Authorization”.

DT10_twitter05

6 Kom i gang
Klik på ”Save and Hide”, og så kan du komme i gang. For at se en liste over kommandoer, som du kan sende til din pc, skal du højreklikke på ikonet i Systembakken og vælge ”Rdit settings”. Når vinduet dukker op, klikker du på ”About” og vælger ”Basic Command List”, og kommandolisten dukker op.

DT10_twitter06

7 Luk pc’en med Twitter
Gå herefter ind på din Twitter-side. I tekstfeltet skriver du kommandoen ”shutdown”. Send denne tweet. Nu vil der dukke en advarsel op på din computer om, at den lukker ned. Den vil vente et minut på din eventuelle reaktion, og så virkelig lukke. Magisk! Hvis du fortryder, skal du bare tweete “abortshutdown”.

DT10_twitter07

8  Skru ned for lyden
Du kan også bruge TweetMyPC, når du lytter til musik eller ser film. Hvis du vil skrue ned for lyden, uden at skulle gå over til pc’en, kan du bare tweete ”voldec”. Og du skruer op igen med ”volinc”. For helt at slukke lyden skriver du ”volmute”, og lyden er tilbage igen med ”volunmute”.

DT10_twitter08

9 Send filer
Du kan også sende filer fra din pc til din mail-indbakke. Først skal du vide, hvor på din pc du har gemt filen. Skriv ”getfilelist” og derefter drevbogstavet (oftest ”C”). Når filen er fundet, skriver du ”getfile” og filens placering. For eksempel: C:\Brugere\Mads\Dokumenter\minfil.doc.

DT10_twitter09

10 Hold styr på det
Du kender nu basisfunktionerne i TweetMyPC og kan bruge dem til at kontrollere din pc. Det kan nogle gange vare lidt, før kommandoerne når frem, så hav tålmodig-hed. Når en kommando er gennemført, får du en tweet, som oplyser, hvad der skete – så du ved, at TweetMyPC fungerer korrekt.

DT10_twitter10