Home » Skærm » Strømløse skærme
Strømløse skærme

Strømløse skærme

Share

Ja, så vidt går det trods alt heller ikke. Men de to
computerskærme, vi præsenterer herunder, har betragteligt lavere energiforbrug end
gennemsnittet

Klimaet er i høj kurs, det er vigtigt, det begynder selv politikere at forstå. Computerindustrien kommer med flere og flere energibesparende tiltag. Miljørigtige produkter er vigtige og ikke mindst i virksomhedsøjemed. Her kan der spares meget Co2 udledning, og penge for den sag skyld ved en koordineret indsats.

Energirigtige skærme

Vi har trukket to eksemplarer fra den meget anvendelige 22” skærmstørrelse frem til mulig berømmelse. Skridtet mod den energirigtige skærm kan være mangfoldig. Det kan være energibesparende elektronik, alternativ baggrundsbelysning, anvendelse af sensorer og tiltag til mindskning af standbyforbruget.

Der, hvor der virkeligt kan spares på energiforbruget, er ved at anvende alternative former for baggrundsbelysning. Her er der forskellige tiltag, eksempelvis anvendelse af to specieldesignede lyskilder i skærmen i stedet for fire, som mange større skærme anvender. Overgangen til LED-dioder som baggrundsbelysning er et andet meget effektivt tiltag.

De andre faktorer

Den energirigtige skærm skal selvfølgelig stadig overholde de almindelige krav, der stilles til opløsning, farveægthed, kontrast, lysstyrke og betjeningsvenlighed. Det kommer vi selvfølgelig også ind på her i denne lille test, selv om energiforbruget er stjernen.

LG Electronics Flatron W228L er en del af LG’s designerserie. Den tager sig ualmindeligt godt ud stående på skrivebordet. Skærmen er dog i langt mindre grad en decideret kontorskærm end skærmen fra Philips her i testen. Den kan nemlig ikke højde justeres, og hvis skærmrammen skal drejes, skal hele skærmen – inklusive fod – også drejes. Skærmrammen er blot ufatteligelige 2cm tyk, og det er i det hele taget en smuk skærm helt ned til det berøringsfølsomme panel på fronten af skærmen.

En detalje ved skærmen er, at tilslutningsstikkene bagpå sidder fuldstændigt vandret på skærmrammen, hvilket gør det usædvanligt let at komme til og montere stik. Af tilslutningsmuligheder findes, foruden VGA- og DVI-D-stik, to HDMI stik.

Med det medfølgende forteManager software kan man foretage ændringer, udover hvad betjeningspanelet tilbyder. Betjeningspanelet tilbyder nu også fornuftigt med muligheder for at ændre skærmindstillingerne. Trods det flotte grafiske udtryk er OSD dog ikke helt så intuitiv at betjene som på Philips Brilliance 225B1.

Skærmen er på 22” med en opløsning på 1680×1050 pixel, der kan vises 16,7 millioner farver. Panelet er af FN-typen, så nogen grafikerskærm er der ikke tale om. Skærmbilledet er dog flot og tydeligt, og hvis man ser bort fra, at skærme i dette prislag ikke er hundrede procent farveægte, er der tale om flotte farver. Den dynamiske kontrast opgives til 2000000:1 og den almindelige kontrast til 1000:1, lysstyrken er på 250cd/m2 og responstiden ligger på 2ms.

Se også:  Test: Slip tv-lyden løs i 3D

Dermed er der tale om en rigtig gamerskærm – oven i købet af den miljørigtige slags. Betragtningsvinklerne er i orden, men det er ikke en skærm, der fungerer som naturligt samlingspunkt for fremvisning af indhold.

Skærmen virker en smule mere lysstærk end Philips skærmen, selv om specifikationerne modsiger dette. Skærmen er energibesparende af to årsager: Der anvendes LED-baggrundsbelysning, og den eksterne strømforsyning skulle være ganske effektiv.

LG Flatron W2286L stiller sig så også glimrende energimæssigt. Vi har målt standbyforbruget til at ligge mellem 0,6 og 0,7watt, og i indstillingerne normal skærm forbruger skærmen 25,2watt. Det er meget pænt for en skærm på 22”.

Den indbyggede f-engine lader brugeren vælge mellem en række prædefinerede anvendelser herunder film, internet og brugerorienteret. På LG skærmen skifter energiforbruget ikke så meget mellem de forskellige indstillingsmuligheder, skærmen er generelt lysstærk uagtet hvilken tilstand, der er aktiv. Med mindre man aktiverer auto brightness, hvilket reducerer lysstyrken og sænker energiforbruget til 17,4watt.

Man kan i øvrigt trække lysstyrken hen til 0 procent, og energiforbruget falder til 14,6watt. Her skulle man tro, skærmen går i sort, men det gør den ikke, dog dæmpes det hele lidt.

Tale om at være følsom! Philips Brilliance 225B1 kan nemlig via indbygget sensor ”føle”, om du er til stede. Philips skærmen her er på 22” og holder den, for denne størrelse, almindelige opløsning på 1680x1050pixel. Skærmbilledet er helt tydeligt og fra Philips side konciperet som værende en kontorskærm. Den kan drejes, uden foden skal flyttes, og den kan ikke mindst justeres en del i højden.

Panelet, der er af TN typen, har en lysstyrke på 250cd/m2, et kontrastforhold på 1000:1 som standard og 25000:1 via SmartContrast, som Philips betegner den dynamiske kontrast. Betragtningsvinklerne er fine, her forvanskes skærmbilledet ikke set fra siden.

Der kan gengives 16,7millioner farver, og responstiden er opgivet til 5ms. Betjeningen af de mange funktioner er også ganske enkel via de, i skærmen indbyggede, knapper eller via den medfølgende software. OSD menuen er dejligt overskuelig og virker logisk. Glimrende. Sådan skal det være.

Foruden det indbyggede VGA- samt DVI-D-stik er der en enkelt usb 2.0 port type B på bagsiden. Stjernen i hele showet er PowerSensor – ingen tvivl om det. Det er en sensor, der sidder foran på skærmrammen, som tjekker, at brugeren er til stede.

Se også:  Wake-up-light med IoT kan hjælpe dig med søvnen

Er man ikke til stede, dæmpes skærmens lysstyrke, energiforbruget sænkes, og med tiden vil skærmen gå i standby. Philips har dog sig umage for at sænke energiforbruget som standard, og der er ikke anvendt LED baggrundsbelysning.

Der er i stedet anvendt en effektiv strømforsyning, og antallet af strømforbrugende komponenter i skærmen er nedsat. Hvad end de har gjort, virker det, for skærmen er alt andet end en energifrådser. Hvis man slår SmartContrast til, boostes kontrastniveauet, farverne får et smæk bagi, men energiforbruget når på intet tidspunkt over 25,2watt.

Som så mange andre skærme findes der i Brilliance 225B1 en række prædefinerede indstillinger – af Philips betegnet SmartImage. Det dækker over billedfremvisning, underholdning, kontorarbejde samt økonomiindstilling.

Af disse bruger billedfremvisning og underholdning begge i omegnen af 25watt, og farverne er for mættede til de fleste andre opgaver. Kontorarbejde og økonomiindstillingerne bruger cirka 21,4watt hver og drosler skærmens lysstyrke ned fra 100 procent til 70 procent. Det er stadig lyst nok til, at skærmen ikke synes for mat i det.

Man kan helt slå SmartImage fra med det resultat, at energiforbruget går ned til 18,2 watt. Her dæmpes baggrundsbelysningen helt til 42 procent af fuld styrke, og skærmens farver bliver en del mere matte.

Når PowerSensor aktiveres dæmpes skærmens lysstyrke betragteligt, og energiforbruget falder til 14,6 watt over få sekunder og det uagtet hvilken tilstand, der var udgangspunktet. Heldigvis reagerer sensoren hurtigt, når man vender tilbage, og man kan hurtigt arbejde videre fra, hvor man slap.

Standbyforbruget er i øvrigt også beskedent med 0,5 watt.

Som testen viser, er der er flere måder at nå frem til en energirigtig skærm. Begge skærme har flotte skærmbilleder og er heller ikke langsomme. Brilliance 225B1 fra Philips er en glimrende kontorskærm, men den virker måske en anelse mindre farvestrålende end skærmen fra LG.

Men den har flotte skærmbilleder, gode menuer og en smart PowerSensor, der virkeligt er smart, hvis man ønsker at spare på energien. LG Flatron W2286L glimrer ved at være virkelig hurtig og have flotte klare skærmbilleder. Man kan sige, at der er tale om to forskellige temperamenter, men begge når frem til målet – at spare på energien.


Flatron W2286L
  • Billedekvalitet
  • Elforbrug
  • Features
  • Pris
4

Alt om DATA siger

Noget så umiddelbart selvmodsigende som en energirigtig gamerskærm, den er stilet er hurtig og viser flotte og klare skærmbilleder, uden at der er unødig farvelade på skærmen. Og med mange indstillingsmuligheder.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
LG
miljø
miljøvenlig
Philips

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S