Streetz Power Bank PB-1080 [TEST]: Billig powerbank med stor kapacitet

Streetz Power Bank PB-1080 [TEST]: Billig powerbank med stor kapacitet

Share

Skal man slå ned på et lovende punkt ved Streetz Power Bank PB-1080, så er det, at man for meget få penge står med en powerbank med en kapacitet på solide 5000 mAh

Et andet plus er, at der er tale om en kompakt powerbank, for den er lille og vejer kun 119 gram. Det kraftige plastikkabinet virker meget solidt, og de runde hjørner gør, at den lægger godt i hånden. Man får med andre ord meget batterikapacitet for pengene, men det er måske alligevel ikke den rette powerbank for alle brugere. Hovedårsagen hertil er, at den kun kan lade med 1 ampere, hvilket bevirker, at moderne smartphones i high end-segmentet vil være meget længe om at oplade.

Se også:  Standardkøling vs. tower-køling vs. alt-i-en [TEST]: Hvad er bedst?

De medfølgende strømadaptere vil ofte yde 2 ampere eller mere i dag. Vi har i vores test ladet en Sony Xperia XZ Premium, og her kunne opladeren løfte batteriniveauet fra 11 procent til 88 procent på 2,5 timer. Det er altså brugbart, men ikke lige egnet til den type smartphones. Har man en smartphone i mellemklassen vil den passe bedre ind, men man skal blot huske, at denne powerbank kommer med et USB til microUSB-kabel. Har man en nyere smartphone med USB Type-C, kan man dog udskifte kablet og stadig benytte PT-1080, hvilket vi eksempelvis var nødt til i testforløbet.

Der er indbygget lommelygte, som aktiveres ved at trykke to til tre sekunder på powerknappen, den er dog ikke særlig kraftig. Det indbyggede display fortæller nødtørftigt, hvor meget batteri der er tilbage, omend den ikke er særligt informativ. Det er ikke den mest innovative powerbank i verden, men hvis du har en gennemsnitlig smartphone, får du til gengæld en powerbank, der må siges at være et fornuftigt budgetvalg.

Se også:  Dell Power Companion PW7015L [TEST]: Powerbank til både bærbar og mobil

Streetz Power Bank PB-1080

Sammenfatning

Vejl. pris: 115 kroner

3.5
Her er den bedste dagspris på Streetz PB-1080
Del denne