Home » Hovedtelefoner og højttalere » Streaming til hi-fi-entusiasten
Streaming til hi-fi-entusiasten

Streaming til hi-fi-entusiasten

Share

Cambridge Audio er en hæderkronet engelsk hi-fi-producent, og Sonata
NP30 kan på mange måder det samme som Sonos-anlægget. Men Cambridge er
udformet som et traditionelt hi-fi-produkt, altså som en enhed med
knapper og display på fronten. Designet er dog kompakt og lækkert lavet i
aluminium. Ud over et flot design får man også en stor og flot
fjernbetjening med.

Enheden har indbygget WiFi og kan streame fra flere kilder – også internetradio. Men den skal, ganske som Sonos, tilsluttes et musikanlæg eller forstærker for at spille over et sæt højttalere.

Ganske som på Sonos er der LAN-tilslutning, analog udgang til forstærker eller digital udgang til forstærker med digital konverter (for eksempel en surroundreceiver) foruden LAN og WiFi.

Desuden er der USB-indgang både bagpå og på fronten, så du kan tilslutte en harddisk direkte. Eller en USB-stick med de nyeste musiknumre, som du lige har hentet.

Se også:  Spotify skruer op for lydkvaliteten

Opsætningen er ret enkel, og det er kun, når der skal indtastes password, at det bliver lidt bøvlet med fjernbetjeningen.

I praksis fungerer Cambridge rigtig godt og helt uden problemer, når den først er sat op. Lydkvaliteten er også i orden, da Sonata NP30 benytter en digital konverter af meget høj kvalitet.

Der er virkelig masser af power og energi i lyden. Der er et overskud og en detaljering, som alle, uanset musiksmag, vil sætte pris på. Begrænsningerne er, at Sonata NP30 ikke har adgang til onlinemusiktjenester, og fjernbetjeningen kan gøre knuder.

Men har du en iPod/iPhone/iPad kan du hente en gratis applikation og styre den herfra. Der findes desværre ikke nogen app til Android, men mon ikke det kommer snart. Desuden kan den som Sonos fungere uden brug af pc. Den skal blot have adgang til dit netværk og den harddisk, hvor din musik er lagret.

Se også:  Design for livet: Derfor ser B&O ud som det gør

Cambridge er en smart løsning, men den henvender sig primært til lydentusiasten. Han/hun vil sætte pris på den høje lydkvalitet og ikke mindst en finish og et design, som matcher almindelige hi-fi-apparater.

Der er ikke meget computer over Cambridge. Herligt, at man kan få streaming i en klasse, hvor hi-fi-entusiasten vil være med.

DATATID MENER:

Entusiastløsning med meget høj lydkvalitet, men med en del begrænsninger.

Fakta:

Type: Musikstreaming med indbygget digital konverter
Dimensioner: 270 x 67 x 285 mm


Sonata NP30
  • Pris
5
Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Hi-Fi
iPad
iPhone
ipod
musikstreaming
streaming

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S