Home » Hi-Fi » Stortest: Streaming i den helt tunge ende
Stortest: Streaming i den helt tunge ende

Stortest: Streaming i den helt tunge ende

Share

Bare fordi du foretrækker at streame din musik trådløst, behøver du jo ikke give køb på lydkvaliteten! Du skal da have et par velvoksne højttalere, som kan spille hele huset op til fest. Det kunne være et af de fire vidt forskellige sæt i denne test

Den store højttaler er ved at genvinde sin tidligere popularitet. I disse streamingtider, overbefolket af små, uambitiøse monohøjttalere, er vi ved at genopdage, hvilken velsignelse god lyd er. Store højttalere kan endvidere spille højt. De kan flytte mere luft, og det er fedt!

Men efter et stykke tid opdager man, at de faktisk viser sig fra deres bedste side, når de spiller lavt – hvilket man ellers skulle tro, var den lille højttalers stærke side. Årsagen er, at når en stor højttalermembran skal bevæge sig mindre for at give et vist lydtryk, vil den også få overskud til at styre lydgengivelsen strammere. Den vil forvrænge mindre end en lille højttaler, der skal på overarbejde for at levere samme lyd. Det er lidt som at køre fra København til Paris i en lille Fiat kontra en stor Jaguar: Du kommer frem i begge, men i den store bil føler du dig udhvilet og opløftet, når du ankommer.

Se også:  Nu er der gratis Spotify på Sonos

Det handler om at have overskud til at gengive alle musikkens nuancer og at skabe plads og luft i lydbilledet. Det høres ved, at musikken har ”størrelse” og energi i en grad, som er meget svær at opnå med små højttalere, der ofte skal manipulere med lyden for at opnå eksempelvis en helt dyb bas.

Musikken kommer med Bluetooth

De fire meget forskellige højttalersæt, vi tester – tre egentlige gulvhøjttalere og en enkelt højttaler, som mere hører hjemme i reolkategorien, har alle en ekstra kvalitet: De har indbygget forstærker, digitalkonverter og Bluetooth-modtager, så du kan streame musik trådløst til dem fra for eksempel en mobil enhed og hente musik fra nettets musiktjenester.

Se også:  Sonos får kæmpe opgradering - Hi-Res lyd og surround

Der er tale om stereosæt, hvor du blot skal tilslutte strøm og (oftest) et kabel mellem sættets to højttalere, så er du i gang.

Læs testene her:

Dali Zensor 5 AX

Blue Aura x40

System Audio Saxo 5 Active

Scansonic M-6BTL

Den helt store musikoplevelse
Små, mobile højttalere kan afspille musik, så du kan genkende melodien og i bedste fald få de mest markante finesser med. Med store højttalere af den type, vi tester her, er oplevelsen en helt anden – langt mere medrivende. Her er målet nemlig at gengive musikken med alle de detaljer, de toneområder og den dynamik, som gode indspilninger rummer. Det kræver store højttaler-enheder, som kan flytte meget luft, et stort, kontrolleret luftkammer bag enhederne (stort kabinet), kvalitetskomponenter i alle led og solide kabinetvægge.


TAGS
musikstreaming

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S