(Foto: Computerworld)

Stream-maskiner

Så er streaming til hjemmet kommet, men det er et Klondike af ny teknologi. Hvilken enhed bør man købe?.

20. august 2015 kl. 09.35

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Streaming af spil fra din pc til andre enheder. Lyder vanvittigt, ikke? Bestemt, hvis man dykker ned i mekanikken.

Begynd med et kontrolinput fra din klient-enhed til streaming, uanset hvad det er for en. En hurtig reaktion med musen på skudsalver bag dig. Den slags. Signalet skal bearbejdes af klientboksen og derefter sendes over netværket til værts-pc’en. Nu bearbejder denne pc inputtet og opdaterer spillets status ved at rendere nye 3D-frames, regne sig frem til noget AI, hvorefter den praktiserer talknuseri på lyden og alt det andet, der bor i en moderne spil-engine.

Resultatet af alt dette bliver kogt sammen, kodet til en videostream og sendt tilbage igen via netværket. Klientboksen afkoder nu denne stream og pumper den ud til en skærm, der i sig selv rummer billedbearbejdende hardware, som uundgåeligt tilføjer en smule forsinkelse.

Alt dette skal ske så hurtigt, at du, slutbrugeren, ikke bemærker det. Til al overflod skal din egen wetware (din hjerne) bidrage med en del bearbejdelse. Flyt musen eller tryk controller-knappen, se skærmen reagere. Det skal føles øjeblikkeligt. Det er en utrolig teknisk bedrift, at gamestreaming- løsninger til hjemmebrug er meget tæt på at opnå denne tilstand.

Det er ikke nemt at begribe, hvordan det hele sker i et tidsrum, der skal måles i en snes millisekunder. Men sådan er det, og der er ingen tvivl om, at hele processen kun bliver hurtigere og bedre.

Gamestreaming er altså en realitet. Den er endnu ikke ideel til ethvert spil eller til enhver spiller. Men det er en fantastisk tanke at have en enkelt, stærk pc til at pumpe spil til flere enheder rundt om i huset. Og i dag findes der flere forskellige måder, man kan gøre det på. Det mest spændende er, at man kan komme i gang for ikke mere end 300 kroner.

Er cloudgaming død? Muligvis, men hjemme-streaming tager fart.

Lad os derfor byde dig velkommen til vores guide i streaming på pc’en, idet vi lægger solidt eftertryk på gaming. Lige fra indsigt i de konkurrerende streaming-platforme til anmeldelser af seks af de bedste streamingbokse, man kan få. Lad os komme i gang.

For det første skal vi bruge nogle parametre. Streaming betyder ikke det samme for alle. For nogle kan det simpelthen betyde at hente video på nettet.

Hvis det er alt, hvad du har brug for, kan du klare dig med billige og festlige gadgets som Googles Chromecast eller Amazon Firestick. Disse sager er blot streaming-ignoranter. Dongles, som man sætter i sit HD-tv for at kunne se webmateriale.

Det næste skridt er en mere omfattende streamingboks som Roku, der giver større funktionalitet og flere apps. Den giver flere valgmuligheder og adgang til mere materiale. Men vi taler stadig om den samme grundlæggende funktionalitet, nemlig afspilning af video og musik.

Vi vil imidlertid have mere. Meget mere. Det er fint med medieafspilning, men der findes en streaming-app, der er langt mere ambitiøs, nemlig gaming. Når man bringer spil ind i billedet, taler vi straks om langt større forventninger til ydelsen og tilsvarende krav til hardware. Vi taler her om langt mere komplekse streaming-enheder og -tjenester. Det vil også være rart, hvis ens streamingboks i sig selv er en ordentlig computer. Og vi vil have det hele til en pris, der ligger under en komplet pc. Hvorfor skulle vi ellers gøre det? Man kan jo blot købe endnu en pc.

Trevor bliver vred, hvis man lader ham vente. Og det er da det sidste, vi kunne tænke os.

Er det for meget at bede om? Måske. Men hardwarefolkene har travlt med at fortælle os, hvordan de vrider ekstra computerkraft ind i stadig mindre pakker – bogstavelig talt og i form af pris. Hvorfor så tøve? Vi har alle en forestilling om, hvad mediestreaming omfatter. Men som Donald Rumsfeld sagde: Der er ting, vi ved. Der er ting, vi ikke ved.

Men der er også ting, vi ikke ved, at vi ikke ved. Lad os holde os til det, vi ved, at vi ikke ved om gamestreaming. Vi ved, at vi gerne vil i gang, men vi er måske ikke helt klar over, hvad det indebærer. Hvad er gamestreaming, hvad skal man bruge for at komme i gang, og hvad kan de konkurrerende teknologier tilbyde?

Øst, vest, hjemme bedst

Lad os lægge ud med at konstatere, at vi ikke her taler om cloudbaserede gamestreaming-tjenester, der knytter sig til enhed med en webbrowser. Efter at OnLive cloudgaming-tjenesten omsider lukkede permanent ned tidligere på året, tegner fremtiden for cloud-gaming dystert. Vi vil hellere se på hjemme-streaming fra en gamingmaskine til en anden enhed eller skærm. Det vil typisk (men ikke nødvendigvis) sige det HD-tv, der står i dagligstuen.

Denne form for streaming stiller langt større krav til hardware og software end blot mediestreaming. Det er også en relativt ny teknologi, der tegner sig som et veritabelt Klondike af konkurrerende teknologier og standarder. Sommetider supplerer de hinanden, men de strider ofte imod hinanden. Det er næsten uundgåeligt, når aktørerne, det vil sige firmaer som Nvidia og Valve, konkurrerer om at dominere pc-gamestreaming.

Standardvalget er Valves In-Home Streaming-teknologi, der fungerer sammen med stort set ethvert grafikkort, uanset producent. Hvis dit 3D-kort er godt nok til gaming på din pc, er det takket være Valve teoretisk set også godt nok til hjemme-streaming. Det vigtigste alternativ er Nvidias GeForce Experience plus Shield GameStream. Men det er en langt mindre fleksibel løsning. Der findes også en tredje mulighed i form af NZXT Doko, der ikke blot sparer os for bekymringer om grafikkort-kompatibilitet, men som også garanterer universel gamesupport. Fascinerende.

Uanset hvad man satser på, vil man befinde sig i en helt ny verden af udstyr i sammenligning med almindelig mediestreaming. Det er i høj grad en konsekvens af kravene til gamestreaming. Til videoafspilning spiller det ikke den store rolle, om der er smule ventetid mellem en kildeenhed, der fodrer skærmen og seeren med materiale, mens man ser på det. Hvis ens streamingenhed kan afkode videoen uden at miste frames, er alt i orden.
Det gælder ikke for gamestreaming. Bevares, man behøver måske ikke den seneste multikerne-cpu eller tusinder af grafik-shaders i en streamingboks.

Det er faktisk hele pointen ved gamestreaming: Man kan sende gamingaction rundt i huset fra en enkelt, stærk pc i stedet for at skulle have en kostbar gamingmaskine i hvert værelse. Men man skal bruge noget hurtigt og kvikt, der kan afkode en videostream uden at levere den frygtede trussel mod gamestreaming – man skal have noget, der et stærkt nok til at minimere forsinkelse. Man har også brug for en platform, der bare virker, og som er kompatibel med alle dine spil. Spørgsmålet er: Hvornår har man tilstrækkelig med processorkraft? Og nu vi er i gang: Hvor stor forsinkelse er for megen forsinkelse? Og hvad er den bedste gamestreaming-teknologi eller -platform, der findes i øjeblikket?

Hardwarekravene til spil som Shadow of Mordor udgør en udfordring for gamestreaming-enheder.

Der findes desværre ingen enkle svar. Der er ingen minimumspecifikationer, man skal sigte på, intet millisekund-niveau, som man kan definere som acceptabelt. Det er vores erfaring, at når man kommer op på 60 ms eller deromkring, vil de fleste bemærke forsinkelsen.
Naturligvis afhænger meget af det spil, man spiller, og af ens subjektive reaktion på forsinkelse. Når man vil nakke modstanderne i et skydespil, kan hver millisekund tælle, og denne kategori kan være den mindste egnede til gamestreaming. Hvorimod et nydeligt strategispil bliver langt mindre præget af en smule forsinkelse. Konventionelle tredjepersons-konsoller (single-player) ligger et sted midtimellem. Men hvis du ikke har prøvet gamestreaming før, vil du sikkert blive positivt overrasket over, hvor kvik teknologien er blevet.

Vi har endnu et krav til vores streamingbokse. De skal helst være anvendelige computere. Man må tage hensyn til, at de er meget små, og at de i sammenligning med en stor gamingmaskine er billige. Alligevel taler vi i de fleste tilfælde om mange tusinde kroner. Det er en anselig udskrivning, og derfor må de gerne kunne bruges til noget fornuftigt i sig selv.

Takket være Moonlight kan man bruge generiske Android-enheder med Nvidia GameStream.

Seriøst spil

Vi forventer altså ikke, at disse mikromaskiner selv skal spille spil. Men vi er interesserede i, hvordan de fungerer som selvstændige computere. Med andre ord alt fra enkle sager som at browse på nettet (og det kan faktisk være ganske ressourcekrævende med de nyeste hårdtpumpede webbrugerflader) over videoafspilning til lidt kreativt arbejde. Kan de leve op til det?

Det udløser øjeblikkelig alle mulige spørgsmål. Hvor megen computerkraft skal der til? Skal man have et komplet Windows-operativsystem i sin streamingboks? Kan et mobilt operativsystem som Android klare ærterne? Hvad med lidt gratis open source-Linux-action på en superbillig ARM-chip?

Så er der lige et lille spørgsmål: Vil man have en permanent installation ved siden af tv’et eller noget mere fleksibelt og bærbart? Der er skrækkelig mange valgmuligheder. Heldigvis har vi her samlet en sekstet af enheder, og den burde kunne give svar på stort set alle dine spørgsmål.

Vi har inddraget luksusløsningen i form af små pc’er med komplette Core-processorer. I teorien burde for eksempel Intel NUC og MSI Wind levere en noget nær kompromisløs og total Windows-oplevelse plus den hurtigste og kvikkeste streaming.

Så er der Intel Atom-muligheden, der kombinerer fordelene ved et komplet Windows-styresystem OS x86-kompatibilitet med et ustyrligt udvalg af apps plus adgang til en rigtig desktop-webbrowsing-oplevelse. Atom-baserede streamingbokse koster langt mindre. De kan også være meget mindre og køre i den dybeste tavshed. Men hvad er prisen, når det gælder ydelse?

Man har naturligvis mulighed for at vende ryggen til Wintel-verdenen. Nvidias Shield-platform er nok den, der fik hele hjemme-streaming-revolutionen til at rulle. Som sædvanlig har Nvidia lagt et stort arbejde i at polere sin GameStream-løsning, og man har fokuseret på at reducere forsinkelser.

Det er imidlertid også i overensstemmelse med Nvidia-traditionen, at der er tale om et gennemført specialiseret setup, som kræver Nvidia-hardware. Man skal bruge et Nvidia-grafikkort i pc’en, og man skal have en Shield-konsol eller -tablet sluttet til sit HD-tv (hvis det er sådan et display, man vil bruge). Man kan ikke engang bruge en enhed som for eksempel Google Nexus 9, selvom den indeholder nøjagtig den samme Nvidia Tegra K1-processor og også kører Android. Beklager, venner: Det skal være en Shield-enhed. Vi kommer nærmere ind på dette emne og på en sammenligning med AMD-grafik under “Klassisk dilemma: AMD eller Nvidia?”.

Måneskinssonaten

Så er tiden inde til, at Moonlight kommer ind i billedet. Det er en open source-app til gamestreaming, og man kobler den direkte til Nvidias GeForce Experience-interface. Med den kan man få adgang til alle dens gamestreaming-herligheder, forudsat at man bruger et GeForce-grafikkort.
Til al overflod er Moonlight multiplatform. Man kan få versioner til Windows, Android og Linux, og det giver adgang til en helt ny verden af streamingmuligheder, herunder den fascinerende chance for at gøre den diminutive Raspberry Pi 2 til en stærk gaming-pc. Det er bemærkelsesværdigt, den lave pris taget i betragtning.

I praksis har vi fundet Windows-versionen af Moonlight ujævn. På den anden side er Linux-udgaven ikke netop brugervenlig. Man skal yde en indsats og være fortrolig med kommandolinjer, i hvert fald i sammenligning med Windows. Men sådan har det jo altid være med Linux, ikke sandt? Moonlight til Android er sandsynligvis den mest elegante og mest bugervenlige af dem alle. Det er heldigt, for det giver en lang række muligheder. Hvis man for eksempel allerede har en ordentlig Android-tablet, burde man kunne få gamestreaming op at køre uden at skulle hoste op med en krone.

NZXT’s Doko er ingen dumrian, men den er heller ikke en selvstændig enhed.

Lad os vende tilbage til Raspberry Pi. Vi ser den her i den anden, reviderede udgave. På mange måder halter den håbløst bagefter, selv efter en hardwareopgradering til en quad core-processor og en gigabyte ram. Men sådan har landet altid ligget. Pi er med her i artiklen for at stille vores nysgerrighed. Er den virkelig et realistisk bud på gamestreaming? Eller er den kun et stykke legetøj (om end et stærkt et), der er beregnet til at lære computere at kende?

Den sidste joker i vores streamingpakke er NZXT Doko. Den falder noget ved siden af, idet den faktisk ikke er nogen selvstændig computer. Den spejler blot pc’ens output til en anden skærm og har strengt taget ikke nogen uafhængig funktionalitet. Hvis man kobler pc’en fra, falder Doko død om.

Imidlertid håndterer den på papiret denne spejling på en så raffineret måde, at man sidder og spekulerer på, om alle de specialiserede gamestreaming-interfaces har taget fejl. Man skal blot streame pc’en med USB-porte og det hele og glemme alt om spilkompatibilitet og behovet for specifik hardware. Det lyder da enkelt, ikke?

Intels NUC er en kostbar, men stærk streamingløsning.

Disse seks eksempler er naturligvis ikke de eneste streamingbokse, der findes. Men de dækker alle nøglefunktionerne. I den ene ende af spektret har vi de relativt kostbare bokse med Intel Core-processorer. I den anden ende finder vi den absurd nøjsomme Raspberry Pi 2. Midtimellem har vi de billige Atom-bokse og -tablets.

Når man har valgt sin streammaskine – og i nogle tilfælde før – skal man naturligvis overveje kabelnet versus trådløst net. I en tid, hvor trådløs kommunikation breder sig stort set overalt, er gamestreaming måske de faste kablers sidste holdepunkt.

Raspberry Pi: Den ultimative streamingboks til den sparsommelige?

Stadig kabelforbundet

Ingen anden software, man bruger til daglig, er så følsom over for både båndbredde og latens. I teorien har den nyeste Wi-Fi-teknologi rigeligt med båndbredde til et heftigt HD-videosignal med en portion kontrolsignaler oveni. Men i modsætning til konventionel videostreaming med dens udglattende bufferteknik kan selv den mindste svipser i forbindelsen være katastrofal for gamestreaming. Bufferteknik er ikke nogen mulighed.

Alt dette betyder, at selvom trådløs streaming kan fungere, bør man se realistisk på begrænsningerne. Streaming mellem to værelser kan for eksempel give problemer. Hvis du virkelig mener det alvorligt og vil have en streamingoplevelse med den højeste kvalitet, anbefaler vi varmt, at du igen lærer ethernet at kende. Det gælder navnlig, hvis du satser på den nuværende topstandard inden for gamestreaming, som er 1080p ved 60 fps. Det er en pæn sjat båndbredde, der skal til, hvis du vil have billedkvaliteten helt i top.

Nu vi er ved kabler: Det er vores erfaring, at netværk via netstrømmen ikke er ret velegnet til gamestreaming. Af en eller anden grund – måske protokolbelastning eller baggrundsstøj – er der en tendens til for mange forsinkelser.

Så har vi været igennem baggrunden for pc-baseret gamestreaming. Nu er tiden kommet til at se på seks af de bedste streamingbokse, man kan få for tiden.

Læs testene her:

Zotac ZBOX Pico PI320
Nvidia Shield
NZXT Doko
Nvidia Shield
MSI Wind Box DC111
Intel NUC NUC5i3RYK

Krigen, der aldrig får ende: Nvidia versus AMD. Det seneste slag drejer sig om spilstreaming

Der tegner sig et mønster i tvisten mellem de to store inden for gaminggrafik: Nvidia investerer i sin egen specialiserede teknik, mens AMD følger en vej, der i højere grad ligner open source. For Nvidia betyder det, at firmaets bærbare Shield-konsol og Shield-tablet er kernen i dets gamestreaming. Føj hertil GeForce Experience, der kører på pc’en, og opti-meringer af Nvidias grafiksilicium – så har man en totalløsning ved navn Nvidia GameStream.

Nvidias GeForce-kort har streaming-optimerede funktioner.

Systemet omfatter support af fjern-streaming af spil fra pc’en over internettet plus funktioner som ShadowPlay. Denne funktion rummer optimering til optagelse og konvertering af spil til videostreams. Nvidia hævder, at når man begrænser sin streamingteknologi til en kombination af firmaets eget grafikkort og en Shield-enhed, får man en langt mere problemfri ydelse. Og det skal oversættes til mindre af det værste irritationsmoment: latens.

På den anden side har Nvidia ingen kontrol over ens hjemmenetværk, og det er tydeligvis kritisk. Desuden må fleksibilitet, når det gælder både grafikkortet i pc’en og selve streaming-enheden, være en indlysende fordel.
AMD har til gengæld ikke en komplet løsning i stil med Nvidias. Dets Gaming Evolved-platform kan streame til fjernvisning, men ikke til gameplay. I stedet kan man bruge Valves In-Home Streaming-teknologi, der er indbygget i Steam-platformen.

I teorien er den ligesom Nvidia GameStream. Og Steam er bestemt Nvidia GameStream-orienteret, og du kommer sandsynligvis til at køre i Steam Big Picture-tilstand på dit HD-tv, uanset hvilken vej du vælger. Derfor er den grundlæggende følelse den samme. Men vores erfaring er, at Nvidias streamingteknologi er bedre, hvad angår forsinkelser, og den er generelt mere driftssikker. Man kommer ud for færre problemer med, at spil simpelthen ikke kan indlæses, når man bruger GameStream, end man gør med Valves In-Home Streaming.

Valves SteamBoks: på vej, men hvad skal vi med den?

Hvad blev der af Valves Steambokse? Steamboksen virkede som en dristig vision for fremtidens pc-gaming, idet den skulle kombinere en række nye initiativer fra Valve, herunder det Linux-baserede Steam OS og sandelig også gamestreaming.

En lang række steam-bokse kommer på markedet til november.

Men nu er vi langt inde i 2015, og den færdige Steamboks er ikke ankommet endnu. Vi har fået at vide, at maskinerne er på vej. Men bør man lade sig anfægte af det? Man kan hævde, at Steamboksen er en løsning på et problem, der ikke eksisterer.

Gabe Newell fra Valve er blevet citeret for nedsættende betragtninger om Microsoft, det firma, som han selv plejede at arbejde for, og dets Windows-operativsystem. Det var det med “Windows 8 er en katastrofe”.

Det er fristende at betragte Steamboksen og Steam OS som et udslag af Newells personlige vendetta mod Microsoft. Men om det er sandt eller ej, er formentlig uden betydning. Det, der tæller, er, at opgaven med at gøre Linux til et fungerende primært operativsystem til gaming, er kolossal, når vi taler om software og især om grafikdriver-support. Opgaven er så stor, at selv Valve, der er det næststørste foretagende inden for software til pc-gaming, ikke blot kan knipse med fingrene og få det til at lykkes.

I den sammenhæng giver Steambokse og Steam OS mere mening, når vi taler om streamingteknologi. Men så skal man også huske at stille spørgsmålet: Hvad er der i vejen med simpelthen at køre Steam på Windows? Prisen på Windows? Mindst en af streamingboksene i denne test bliver leveret med en gratis version af Windows, og den skulle være mere end tilstrækkelig til en streamingboks. Det betyder ikke, at Steam OS og Linux ikke er velkomne i sig selv, men de er snarere dele af det store billede end den indlysende løsning.