Home » Router » Test: Netgear Nighthawk X8 R8500
Test: Netgear Nighthawk X8 R8500

Test: Netgear Nighthawk X8 R8500

Share

Netgear Nighthawk X8 R8500 var den første af de tre routere, der kom på markedet. Den stikker også lidt ud, hvad antenne-konfigurationen angår. Der er nemlig kun fire eksterne antenner suppleret af fire interne, men de eksterne er til gengæld aktive.

Det skulle sikre en bedre forbindelse til mobile enheder ved at forstærke signalet i selve antennerne og ikke på bundkortet. I vores test, der dog ikke omfatter målinger fra smartphones eller tablets, har det tilsyneladende ingen effekt.

Routeren er udstyret med 6 LAN-porte, hvilket placerer routeren midt i dette lille felt. I lighed med RT-AC5300 fra Asus, er det muligt at samle 2 LAN-porte via link aggregation, således at man kan udnytte muligheden, hvis en NAS understøtter dette.

Se også:  Netgear RAX10 [TEST]: Lille og kompakt sprinter

Nighthawk X8 R8500 fylder mest i det horisontale plan. Bølgemønstret, den blå streg og de lysende antenner bløder lidt op på routeren, der, hvis man tænker antennerne væk, mest minder om en stor switch, hvilket jo heller ikke er helt forkert.

Routeren kan tilgås via den webbaserede brugergrænseflade eller via Genie-appen, der kan køre på Mac, pc, Android eller iOS. Generelt er brugervenligheden og overskueligheden fin. Der mangler bare det sidste i forhold til konkurrenterne her.

Routeren har også en række features at falde tilbage på, VPN, forældrekontrol, gæstenetværk, spipi og NAT firewall samt muligheden for Windows-brugere at installere ReadySHARE Vault softwaren, der lader brugeren vælge at tage backup til en harddisk tilsluttet routeren. Vi er lidt forundrede over, at denne router ydelsemæssigt ligger, hvor den gør i forhold til de to andre.

Se også:  Fuld fart på det trådløse netværk på industrigulvet

Strømtilslutningen virkede også en anelse vakkelvorn på test-eksemplaret. Om det kan have haft en effekt vides ikke.

Selvom routeren leverer nogle ret brugbare hastigheder i testen, er det ikke helt, hvad man forventer af en router med dens specifikationer. R8500 er generelt god til at holde en god hastighed over afstand.

Det er dog ikke konstant, og det er tydeligt, at routeren i særdeleshed kæmper en kamp med WUSB6100M Wi-Fi-adapteren.


Netgear Nighthawk X8 R8500
  • Ydelse
  • Rækkevidde
  • Brugervenlighed
  • Features
  • Pris
3.5

Alt om DATA siger:

Innovativ tri band-router med aktive antenner. Hastigheden i testen levede ikke helt op til, hvad vi er sikre på, at den burde kunne levere ud fra specifikationerne. Ellers fint med 6 LAN-porte og link aggregation.

Pris: 3399 kroner

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
netgear
router

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S