Home » Software » Stortest: In-ears til under tusind kroner
Stortest: In-ears til under tusind kroner

Stortest: In-ears til under tusind kroner

Share

De små in-ear-hovedtelefoner er vokset i kvalitet; især hvis du går uden om de allerbilligste modeller. Vi har haft 10 nye hovedtelefoner i ørerne – alle sammen i prisklassen 700-1000 kroner, og her er der forbavsende meget vellyd at finde, afslører testen

Det er ret overraskende, hvor store lydoplevelser, du i dag kan få med små og praktiske in-ear-hovedtelefoner. Det afslører denne test af 10 topaktuelle modeller i prislejet fra cirka 700 til cirka 1000 kroner. Musikken fra din mobile enhed eller din bærbare pc lyder bare bedre end nogensinde.

Se også:  Yamaha TW-E3B [TEST]: Overkommelig in-ear sætter musikken i fokus

Men du skal ikke købe for billigt. Med hovedtelefoner opstår lyden nærmest umærkeligt inde i hovedet. Det er en intim og ret flot oplevelse, hvis altså hovedtelefonen er af ordentligt kvalitet. Hvis du skal have en hovedtelefon, som du kommer til at holde af, skal lyd og pasform gå op i en højere enhed. Og så kan du ligeså godt glemme modellerne i prislejet 200-400 kroner.

In-ear-hovedtelefoners kabler før den gode lyd billigere

Det er nemlig ikke helt billigt at producere en hovedtelefon i mikroformat, som skal spille godt. Omkring de 600-700 kroner begynder ergonomi og lydkvalitet at blive mere end acceptable. Og når du kommer op omkring de 1000 kroner, får du et godt kompromis mellem kvalitet og pris.

Det bliver selvfølgelig endnu bedre, hvis du letter og flyver op i de endnu højere prislag, men her betaler du – som med så meget anden elektronik – uforholdsmæssigt meget for mindre forbedringer.

Se også:  Nuraphone NuraTrue [TEST]: Nærværende lytteoplevelse

I denne stortest er der både kablede og trådløse hovedtelefoner. Stadig får du bedre lyd med kablede modeller, ikke så meget på grund af teknologien, for Bluetooth kan lyde rigtig fint, men fordi trådløs teknologi kræver dyr ekstra-elektronik, og så er der jo færre penge tilbage til den gode lydgengivelse. 


TAGS
Bluetooth headphones
headphones
in-ear-høretelefoner
Stortest
test

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S