Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stortest: Hvilken ssd er den bedste?

Det er vist en dårligt bevaret hemmelighed, at ssd kan bidrage væsentligt til en bedre brugeroplevelse på pc’en. Vi har kigget på seks store ssd’er med sata-6GB-interface.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Skal man udvælge et enkelt stykke hardware, der kan få en computer, der har set bedre dage, til at live op og få sin anden ungdom, er det et solid state- drive. Specielt hvis det som oftest handler om, at computeren føles træg, når der skal loades filer, eller der generelt bliver længere og længere ventetider, fra en handling sættes i gang, til der begynder at ske noget.

Fra high end til normalitet

Priserne på ssd er langt om længe begyndt at falde mærkbart. De flash-baserede drev ses dog stadig mest i high end-udgaver af bærbare og stationære computere. Men priserne er kraftigt for nedadgående, og om end prisen pr. GB stadig er meget større end for en traditionel plade-baseret harddisk, så begynder priserne at nærme sig et niveau, hvor ssd’er kan opnå udbredt anvendelse som systemdrev i blandt andet stationære computere. Det er i dag således, at de kraftige stationære computere oftest anvender en ssd som sys-temdrev.

Vi har valgt at kigge på seks ssd’er, der stadig må siges at befinde sig i det øvre segment for ssd’er. Tanken har været at kigge på interne 2,5"-ssd’er til installation i stationære computere. Producenterne fik at vide, at ssd’erne skulle kendetegnes ved en fremragende ydelse og primært være til hjemmebrug med 6GB/s-interface og en kapacitet i omegnen af 240 til 256GB. De deltagende drev er måske ikke ligefrem budgetdrev, men ser man på priserne, er det utroligt, hvor meget mere man får for pengene nu end for blot få måneder tilbage. Vi skal ikke langt tilbage, før tilsvarende ssd’er på 120 til 128GB kostede det samme som de deltagende ssd’er, der har dobbelt kapacitet. Vi er endnu et godt stykke fra, at ssd’er fuldt ud erstatter traditionelle harddiske.

Dertil er kapaciteterne for små og priserne stadig alt for høje. Men som systemdrev spår vi på Alt om DATA, at ssd’er inden længe på bred front fortrænger mange traditionelle harddis-ke som systemdrev. Samtidig tvinger det sandsynligvis de traditionelle harddiskproducenter til at smide flere hybriddrev med integreret flash på markedet. Ssd’er har mange fordele. De er generelt hurtigere end traditionelle harddiske, søgetiderne er endog meget bedre, resultatet bliver en bedre brugeroplevelse med mindre ventetid og en generelt meget mere responsiv computer. Samtidig bruger ssd’er ikke så meget strøm, de udvikler ikke varme, og de er meget hårdføre mekaniske, da de ikke har nogen bevægelige dele.

Mange facetter

Der er flere faktorer, der bestemmer, hvor hurtig en ssd er, samt hvilke opgavetyper den mestrer bedst. Det samme kan siges om evnen til at bevare hastigheden over tid. Det er ikke unormalt for en ssd, at hastigheden dropper en hel del, efterhånden som drevet fyldes med data. I hvert fald i forhold til de målinger, som vi og andre, der tester ssd’er, angiver som gældende. Det er ikke noget, der kan ses eller måles på drevet i et øjebliksbillede i en test som denne her.

Man bliver nødt til at drage konklusionerne ud fra de elementer, den enkelte ssd består af. Dette involverer også nødvendighed af at have en vis portion tillid til producenternes angivelser. De ting, der betyder noget, for hvilke egenskaber det enkelte ssd besidder, er blandt andet typen af flash-celler, det anvender, kvaliteten af selv samme, den anvendte controller og ikke mindst den anvendte firmware til controlleren.

Det betyder også noget, hvilke teknologier den pågældende ssd understøtter, og hvorledes de er implementeret. Endelig er enhver ssd begrænset af det anvendte interface. I dette tilfælde er det sata-6GB/s, hvilket ikke begrænser de anvendte flash-cellers effektivitet på nogen måde. Vi er dog tæt på, at selv 6GB/s-interfacet er ved at nærme sig fuld udnyttelse.

Sådan testede vi

Det er relativt begrænset, hvilke parametre man kan kigge på ved ssd’er. Der er ikke betydende forskelle på strømforbrug, støj eller varmeudvikling som ved traditionelle harddiske. Det drejer sig mere om at finde ud af, hvorledes de enkelte ssd’er er konstrueret.

Dette kan, sammen med den angivne garanti, angivne specifikationer om blandt andet forventet levetid, typer af anvendt hardware, understøttede teknologier og indbyggede controllere, give et lidt større billede af det enkelte ssd’s potentiale end blot den rene ydelse her og nu. Det skal dog siges, at den rå ydelse her og nu har hovedrollen her i testen. Der er så forskellige aspekter ved ydelsen: Hvor ligger den enkelte ssd’s styrker og svagheder, og hvorledes klarer den sig i forhold til de ssd’er, den er stillet op mod? Der er selvfølgelig også spørgsmålet om prisen: Hvor meget merværdi leverer det enkelte ssd for pengene ud fra ydelsen og andre kvaliteter?

Men som sagt drejer det sig hovedsageligt om den rå ydelse. Den har vi målt gennem anvendelse af følgende programmer: PCMark Vantage HDD-testene, AS SSD 1.6.4237.30508, CrystalDiskMark 3.0.1, SiSoftware Sandra 2012.SP4 og endelig Atto Disk Benchmark 2.47.

Testene dækker samlet over real world-ydelse, oversigt over i/o-hastighed, sekventiel overførsel, overførselshastighed ved tilfældig adgang med forskellige samlede filstørrelser og forskellige mængder af data, der overføres ad gangen. Der måltes desuden på forskellige queue depths, antallet af iops (input/output operations per second), samt endelig hvor lang tid en gennemsnitlig søgning tager et tilfældigt sted på drevet.

Alle ssd’er blev monteret i samme stationære computer med et 6GB/s-interface. De foretagne test blev foretaget med samme indstillinger i testprogrammerne. Der er ikke blevet plads til alle testresultater i testskemaet, men de er alle indgået i bedømmelsen.

Hvis der er nogen egenskaber, der går ud over ydelse og pris, vil de blive tungen på vægtskålen ved pointlighed.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs konklusionen her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]