Af Carsten Sørensen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Uagtet at desktopcomputere ikke får alverden af opmærksomhed i denne tid, er det foran disse, at mange af os tilbringer tiden såvel på arbejdet som privat. Man kan sagtens få glimrende computere med fornuftig ydelse til 5.000-6.000 kroner, men investeres der en del mere, begynder det at blive rigtig spændende.
Saft og kraft
Deltagerne i testen, hvoraf der er seks, er inviteret ud fra, at prisen skulle ligge på cirka 9.000 til 12.000 kroner og være klar til brug med installeret operativsystem. Ud over dette har vi taget en såkaldt skæv pc med uden for egentlig konkurrence, der holder en pris under 5.000 kroner.
Den skal illustrere, hvor meget forskel den sidste, indrømmet ikke ubeskedne, investering kan betyde for computerens sammensætning og potentiale. Det endte med en flok deltagere, der trods enkelte ligheder også skilte sig ud på en række områder.
Alle deltagere kom med Windows Home Premium 64bit som operativsystem, alle deltagere anvender også Intels nyeste core-processorer i Sandy Bridge-udgaven, ganske vist i forskellige modeller. Hardwaresammensætningen divergerer dog på en række punkter. Det gælder ikke mindst grafikkortet samt det optiske drev, hvor nogle har valgt at smide et blu-ray-drev i computeren og andre nøjes med et dvd-multidrev.
En ting er sikkert: Solid state-drev har definitivt erobret desktopcomputerne i de lidt dyrere konfigurationer, som deltagerne her i testen repræsenterer. Det skal siges, at de fleste af deltagerne fra de forskellige producenter kan konfigureres frit, så der er rig mulighed for selv at bestemme, hvorledes computeren skal sammensættes. De deltagende computere betegner, hvad producenterne selv vurderer, er et godt bud til en allround-desktopcomputer i prissegmentet fra 9.000 til 12.000 kroner.
Den rette computer
Deltagerne her i testen er tiltænkt rollen som allround-computere, det vil sige, de stort set skal kunne anvendes med fordel til alle anvendelser. Selvom der er tale om kraftigt bestykkede computere, der lejlighedsvis også har stærke grafikkort, er der ikke tale om en test, der specifikt fokuserer på de enkelte computeres evne til at mestre computerspil. I testen ses der på, hvorledes opgaven med at konfigurere en computer til en given pris synes at harmonere med det færdige resultat.
I et prisspænd som dette vil der kunne være flere gode løsninger, der ikke nødvendigvis behøves at lægge vægt på samme egenskaber. De deltagende computere har forskellige egenskaber, hvad angår konstruktion, ydelse, energiforbrug, indbyggede udvidelsesmuligheder med videre.
Alle computerens egenskaber på forskellige områder tages med i den samlede bedømmelse. Her lægges der specielt vægt på, hvorledes computerens karakteristika svarer til den pris, der forlanges for den enkelte computer. Jo højere pris, jo mere kan man selvfølgelig forlange af en computer. Derfor vil prisniveauet til dels kunne udjævne feltet i en test som denne, hvor der trods alt er en del forskel på billigste og dyreste computer. Men hvad der er den rette computer for den enkelte bruger, må bero på, hvilke krav man stiller til computeren ud fra personlige præferencer.
Vi har her i testen vurderet deltagerne ud fra vore vægtede bedømmelseskriterier og vurderet, hvorledes deltagerne klarede sig i de enkelte delkriterier. I features indgik bygningskvalitet, antallet af tilslutningsmuligheder, mængden og kvaliteten af hardware blandt andet. Ydelsen er blevet vurderet ud fra et blandet brugsscenarie, hvor der er lagt vægt på, hvorledes computeren føles i brug.
Der er yderligere taget målinger af computerens ydelse som helhed, og hvor potente de enkelte stykker hardware er isoleret set. De målinger, som vises i skemaet, der eksempelvis er den samlede score i PCMark Vantage, er kun nogle af de foretagne målinger. De underliggende resultater, der ikke har været plads til at vise, er ligeledes taget med i betragtning i bedømmelsen.
Sådan testede vi
Testprogrammerne blev gennemkørt to gange og en gennemsnitlig værdi angivet for de to resultater. Til at illustrere, hvorledes computerne klarede computeropgaver i bredeste forstand, blev PCMark Vantage 1.0.2 anvendt. Til at illustrere ydelsen i DirectX11-grafik anvendtes 3DMark 11. HD Tune 4.600 Pro blev anvendt til at vise de installerede drevs ydelse på en række felter, og SiSoftware Sandra 2011 blev anvendt til at teste de enkelte bestanddeles ydelse på en lang række felter.
Cinebench R11.5 viste evnen til at håndtere OpenGL-grafik samt multitrådede og enkeltrådede ydelser for processorerne. Pass-Mark Burnin Test blev anvendt til at vise energiforbruget.
Da det ikke er hardcore-gamertest, blev det valgt at vise forbruget ved 75 procent belastning af flere af computerens hardwarekomponenter. SparOmeter blev anvendt til at vise energiforbrug i ’Standby’, i ’Idle’ samt i Burnin Test. Endelig blev boottider målt via stopur.
Testene publiceres løbende i denne uge.
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Test i denne serie:
[/themepacific_accordion_section][/themepacific_accordion]