Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stort streaming-tjek: Her får du flest serier for pengene

Priserne på streaming-tjenester ligner hinanden, men der er væsentlig forskel på, hvor meget du får for pengene. Det viser en stor undersøgelse foretaget af Spareportalen CupoNation.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Netflix, HBO Nordic og Viaplay. Danskerne streamer som aldrig før - 49% havde i 2015 et betalt abonnement til en streaming-tjeneste, ifølge Kulturministeriet. Men hvor får man egentlig mest indhold for pengene? Det har CupoNation undersøgt.

Hvis du ser på hvor mange serier du får, så er der klart flest hos Netflix. Her får du adgang til 589 serier for ned til 79 kr. om måneden. Det giver en pris pr. serie på kun 13 øre.

Tilsvarende har HBO Nordic 175 serier til en pris på 51 øre pr. serie med det månedlige abonnement på 89 kr. Hos Viaplay får 316 serier for ned til 89 kr. eller 28 øre pr. serie.

Hver sine serier

Tre serier – Mad Men, Outlander og Vampire Diaries – er at finde på alle tre tjenester, mens en del af de øvrige serier er at finde på to af tjenesterne. Nogle er dog eksklusive og såkaldt originale serier. Her finder man fire hos Viaplay, 63 hos HBO Nordic og hele 157 hos Netflix.

Blandt de originale serier er Netflix’ Better call Saul og Stranger Things, HBO Nordics Game of Thrones og Girls, samt Viaplays Swedish Dicks og Veni Vidi Vici.

Forskel i kvalitet

Kvantitet er dog ikke alt. Den gennemsnitlige vurdering på filmsitet IMDb.com er på 7,3 ud af 10 hos Viaplay, 7,4 hos Netflix og hele 7,8 hos HBO Nordic. Så selv om HBO Nordic har færrest serier, er disse af en højere kvalitet.

Går man i stedet efter de 250 bedst vurderede serier på IMDb.com, rammer Netflix hele 50 og HBO Nordic 40. Viaplay må tage til takke med 14 ud af de 250 bedste.

Undersøgelsen er foretaget i starten af maj, hvor alle serier på de tre streamingtjenester er kategoriseret. Det samlede datasæt kan findes på CupoNations hjemmeside.

CupoNation er en online rabatkode platform, der hjælper brugere med at finde de bedste rabatter og tilbud i butikker og brands rundt omkring i verden. Alle tilgængelige rabatter og tilbud til e-handelsbutikker indsamles, så de besøgende kan spare på deres daglige indkøb hver måned.

Streaming. De vigtigste tal fra undersøgelsen.

Fakta: Streaming

Hvor mange danskere benytter streamingtjenester ugentligt?
YouTube: 48 %
Netflix: 32 %
DR TV: 24 %
TV 2 Play: 10 %
HBO Nordic: 8 %
Viaplay: 7 %
YouSee: 7 %




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere