Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stort prisfald på den foldbare Motorola Razr mobil

Motorolas genfødte Razr-mobil er blevet flere tusind kroner billigere og er opdateret med Android 10 som føjer nye funktioner til frontskærmen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den blev præsenteret tilbage i november og skulle have været på markedet i januar, men lanceringen blev udskudt, da corona besværliggjorde produktionen. Indtil videre er det kun de kunder, der havde forudbestilt den, der har fået den i Danmark. Men nu er den på hylderne hos Telia, som er eksklusiv forhandler af mobilen.

Og det endda med et betydeligt prisfald. Razr blev lanceret til 12.999 kroner, men fås nu til 9.999 kroner. Det virker som et fornuftigt tiltag, da Samsung nåede at overhale dem til markedet med den foldbare Galaxy Z Flip, som er billigere og har bedre specs (læs vores test af Samsung Galaxy Z Flip her).

Flere funktioner i frontskærmen

Køber du Motorola Razr nu får du tilmed Android 10 med i pakken, for mobilen er netop opdateret til Googles nyeste styresystem. Det åbner op for nye funktioner på den lille Quick View-skærm, som man bruger, når mobilen er lukket.

Du kan nu ringe til dine yndlingskontakter uden at åbne telefonen – swipe blot til venstre på Quick View-skærmen for at få adgang til dine yndlingskontakter.

Du kan desuden læse og svare på beskeder fra de mest populære besked-apps via det nye Smart Reply eller det nye Quick View-tastatur.

Quick View-kameraet har også nye indstillinger såsom Group Selfie, Portrait Mode, Spot Color og lignende. Når din razr er klappet sammen og låst op, kan du åbne kameraet ved at swipe til højre eller ved brug af Quick Capture med et vrik på håndledet.

Der er kommet nye kamerafunktioner i Quickview-skærmen. Der er kommet nye kamerafunktioner i Quickview-skærmen.

Dertil kommer Turn-by-Turn-navigation fra Google Maps og musik fra Spotify eller YouTube Music, direkte på Quick View-skærmen.

Vi har haft mobilen i hænderne. Du kan læse vores indtryk af Motorola Razr herunder:

https://www.altomdata.dk/hands-on-motorola-razr/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere