Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stort hacker-angreb lukkede 7-Eleven i hele landet - nu genåbner butikkerne

7-Eleven blev mandag morgen den 8. august ramt af et hackerangreb, som lammede kassesystemer og betaling. Alle butikker måtte lukke på dagen, og er først i dag begyndt at åbne igen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

"Pr. dags dato kl. 12.30 er 110 butikker åbne, og genåbningen af 7-Elevens butikker fortsætter, så hurtigt det kan lade sig gøre", fortækker 7-Eleven i en pressemeddelelse.

7-Eleven politianmeldte hændelsen mandag morgen og samarbejder med politiet og eksterne IT-eksperter om at komme til bunds i sagen, så man kan vende retur til normal drift snarest muligt.

Målrettet ransomware-angreb

Der er tale om et såkaldt ransomware-angreb, hvor de kriminelle har tiltvunget sig adgang til netværket og låst systemerne. Sagen håndteres i samarbejde med politiet, og 7-Eleven kommer for nuværende ikke til at gå i yderligere i detaljer om efterforskningen, omfanget og konsekvenserne af angrebet.

7-Eleven har været i løbende dialog med interessenter, men der er intet, der tyder på, at kunder, samarbejdspartnere eller leverandører er ramt af hackerangrebet.

“Vores mål er at sikre trygge betingelser for alle - såvel kunder som medarbejdere. I disse dage er vi i kontinuerlig dialog med kunderne via Facebook, Instagram samt på telefon. Det fortsætter vi med, indtil alle butikker igen er åbne,” siger Jesper Østergaard, adm. direktør i 7-Eleven, og fortsætter:

”Jeg vil gerne allerede nu takke købmænd og medarbejdere i såvel butikkerne som på servicekontoret for deres enorme indsats og omstillingsparathed, samt den store støtte og forståelse vi har modtaget fra kunder, leverandører og samarbejdspartnere.”

7-Eleven Delivery er ikke påvirket af angrebet og fungerer som normalt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere