Sharp har ikke været synlige i de danske butikker på de senere år, men nu vender producenten stærkt tilbage med tv’er, der ser ud til at kunne give benhård konkurrence til markedets velkendte spillere, når det gælder valuta for pengene.
På papiret ser de ud til at rumme, hvad der skal til for at følge med tidens krav til et førsteklasses tv. EQ-serien er baseret på QLED-teknologi og har 4K-opløsning samt understøttelse af HDR10, HLG (Hybrid Log Gamma) og Dolby Vision med 12-bit farve gengivelse.
Dertil kommer Sharps AQUOS Smooth Motion-teknologi, som ved at tilføje ekstra billeder til videosekvenser får indholdet til at se ekstra levende ud.
Sharp har indgået samarbejde med Harman Kardon, der står bag de to integrerede højttalere, som præsterer sammenlagt 24 watt og er specialudviklet til EQ-serien.
Dertil er der understøttelse af Dolby Atmos, DTS:X og al DTS-kodet indhold.
EQ-serien har desuden HDMI 2.1, og eARC, så der er mulighed for 7.1-lyd via eksempelvis Dolby Atmos-kompatible soundbarer.
Designet er minimalistisk, med en enkel aluminiumsramme. Tv’erne fås i sort (EQ3) og sølv (EQ4) med to forskellige fronter til de indbyggede harman/kardon-højttalere.
Styresystemet er Android TV og der er indbygget stemmestyring med Google Assistent.
Gamerne får glæde af Google Stadia, Googles gaming-service, der giver mulighed for at streame AAA-spiltitler i 4K.
50” (127 cm): 5.990 kr.
55” (139 cm): 6.990 kr.
65” (165 cm): 8.990 kr.
75” (189 cm): 11.990 kr.
• 4K Ultra HD Android TV med Quantum Dot
• Aluminiumsramme med ultratynd skærmkant
• HDMI 2.1 med eARC og ALLM
• Dolby Vision & Dolby Atmos
• DTS:X & DTS Virtual:X 3D-lyd
• Indbygget harman/kardon-højttalersystem
• AQUOS UltraClear
• AQUOS Smooth Motion
• Lyssensor med OPC (Optical Picture Control)