Home » Energi » Den Store Batteridyst [TEST]: Der er stor forskel på AAA-batterier
Den Store Batteridyst [TEST]: Der er stor forskel på AAA-batterier

Den Store Batteridyst [TEST]: Der er stor forskel på AAA-batterier

Share
Udregning af levetid

Et alkaline-batteri har en nominel spænding på 1,5 V, og samtlige testede batterier har ligget meget tæt på denne værdi ved starten på afladningsprocessen. Et batteris afladningskurve falder blødt undervejs, indtil den dropper mere eller mindre brat.

Slutspændingen har vi fastlagt som 0,9 V, og afstanden fra startlinjen til det punkt, hvor kurven passerer 0,9 V, definerer vi som batteriets levetid. Hvis denne afstand eksempelvis er 180 mm, bliver levetiden 180 divideret med 36 = 5 timer.

Batteriets kapacitet i milliampere-timer er produktet af levetiden og strømmen gennem belastningsmodstanden. Ved 1,2 V, som er middelværdien mellem 1,5 V og 0,9 V, er strømmen 0,206 A eller 206 mA. Kapaciteten bliver således 5 timer gange 206 mA = 1030 mAh. Vi har nu en værdi, der umiddelbart kan bruges til sammenligning med andre batterier, så længe kapacitet er den eneste relevante parameter.

Resultater

 

 

Klik på billedet for at forstørre.

Sådan læser du skemaet

Vi har udarbejdet et skema, hvor data og måleresultater for samtlige 18 batterier er listet. Her kommer en forklaring på og uddybning af vores observationer.

Mærke: 15 af de testede batterier kommer fra internationalt kendte firmaer, såkaldte premium-brands. De øvrige batterier har vi købt i Fakta (Coop), Ikea og hos Harald Nyborg (Kameda), som naturligvis ikke selv producerer dem, men får dem fra fabrikker et sted i verden.

Model: Der findes ingen faste regler for navngivning af batterier. Hvis der var, burde Mitsubishi Super Heavy Duty overveje at skifte navn. Derfor har vi vedtaget, at batteriernes navne/varemærker ikke angiver ”typer”, men ”modeller”.

Se også:  Nyt superbatteri giver mere energi til dine gadgets

Pris/stk.: Generelt varierer priserne meget afhængigt af antallet af batterier i en pakke, hvor de købes, og om de er på tilbud. De testede batterier er så vidt muligt købt i de populære 4-styk-pakninger, som er forholdsvis dyre.

Ikea vil ikke sælge mindre end 10 stk. ad gangen, og Harald Nyborg har også en 10-pak, som det er oplagt at vælge frem for en 4-pak. Selv ved disse beskedne kvantiteter er prisspændet voldsomt – næsten faktor 7 fra det billigste (Ikea 1,80 kr.) til det dyreste (Panasonic EVolta 12,25 kr.).

Hvis man køber store pakker ad gangen, kan man komme ned på helt andre priser. Eksempelvis har Harald Nyborg 60 AAA-batterier på nærmest permanent tilbud til 94 kr. eller 1,57 kr./stk. Selv om AAA-batterier generelt er halvt så kraftige som de fysisk større AA-typer af samme model, er prisen for begge versioner praktisk talt altid den samme. Samtlige priser er tjekket den 23. oktober 2017.

Miljømærkning: Batterier er ikke så giftige, som de har været, men det er heller ikke bland selv-slik, vi taler om. De fleste af de deltagende batterimærker har tegnet en licens til at bruge det officielle nordiske Svanemærket, som er en garanti for lav miljøbelastning. I vores skema springer det i øjnene, at batterierne fra det ellers så miljøbevidste Coop ikke er mærket med Svanen.

Se også:  Apple trækker MacBook Pro'er tilbage - batteriet kan overophede

Læksikkerhed: Generelt lækker alkaline-batterier ikke, hvis de behandles efter anvisningerne og ikke efterlades i udstyr, der ikke bruges i længere tid. Alligevel reklamerer tre mærker med, at nogle af deres batterimodeller skal være læksikre eller lækbeskyttede, og Energizer skriver endda ”No leaks guaranteed” på deres Max-model.

Panasonics læksikring er begrænset til ”normal brug”, hvad det så er, og på Energizers europæiske hjemmeside er det ikke lykkedes os at finde ud af, hvad garantien egentlig omfatter, eller hvor man i givet fald skal henvende sig for at få erstatning.

PowerCheck: I nogle år har Duracell haft en smart lille strømindikator på deres bedste batterier. Den er ikke præcis, men fortæller, om et batteri er fladt eller ikke.

Levetid: De testede batteriers levetid spænder fra 1,72 til 5,56 timer eller godt og vel faktor 3. Det er bemærkelsesværdigt, at de fleste modeller kan klare op mod 5 timer eller lidt mere. Omvendt lukker nogle de mest kortlivede modeller næsten lodret ned, når de er kørt trætte.

Kapacitet: Denne egenskab er udregnet på basis af batteriernes levetid. Syv af de testede modeller har en kapacitet på 1000 mAh eller mere.

Pris/Ah: Hvis man er benhårdt fokuseret på økonomi, er prisen for en amperetime det altafgørende testresultat, og der kan være forbløffende meget at spare. Prisen spænder fra 1,95 kr. til 14,10 kr. eller lidt over faktor 7.

TAGS
AAA-batterier
batteri
batterilevetid
test

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S