Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stor tryghed med få resurser

Større internet-sikkerhed med færre resurser og øget brugervenlighed. Det er målet med F-Secures nye Internet Security 2010 pakke, som har fået en ordentlig tur på tegnebrættet siden sidste opdatering.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selvom ikke alle er klar over det, bruger flere hundrede tusinde hver dag F-Secures produkter. Virksomheden er nemlig leverandør af sikkerhedsløsninger til flere af de store internetudbydere, som eksempelvis TDC (inkl. You See og Dansk Kabel TV) og Stofa.

Igennem sine mere en 20 år har F-Secure dog også altid leveret løsninger direkte til de private brugere. Nu er de klar med en helt ny sikkerhedspakke.

Internet Security 2010 er dog ikke blot en simpel opdatering af sidste års produkt. F-Secure har i stedet valgt at gennemtænke produktet fra bunden og skabt en løsning, der bedst muligt rammer de aktuelle it-trusler samt den private brugers behov og brugsvaner.

Let at gå til

”Alle kunder ønsker at være sikre, når de går på nettet eller tjekker mail, men det er langt fra alle der ønsker at bruge tid eller energi på antivirusprogrammer”, siger den landeansvarlige for den danske afdeling af F-Secure, Michael Dahl.

”Derfor har vi forsøgt at skabe en løsning, som ikke kræver at brugeren tager stilling til så meget. Tingene kører automatisk og brugerinterfacet er gjort utroligt enkelt, så man let og hurtigt kan se om man er sikker eller ej. Man kan selvfølgelig også grave dybere ned i indstillingerne, men det er ikke nødvendigt, hvis man ikke har interesse i det.”

Få resurser

Samtidig er der stadigvæk mange, der sidder med computere som har nogle år på bagen og ikke lever op til de allernyeste hardware-specifikationer.

”Et sikkerhedsprogram kan ofte suge rigtigt mange kræfter, og det mærkes især på de knap så kraftige systemer. Det har vi gjort noget ved med nye pakke, som faktisk er helt op til 70 % mindre resursekrævende end tidligere”, siger Micahel.

Fokus på net-sikkerhed

Mange IT trusler stammer i dag fra nettet. Især de såkaldte drive-bys, hvor en hjemmeside dropper en trojansk eller indlemmer dig i et bot-netværk er en af de største trusler for private brugere.

Derfor er F-Secures nye Internet Security 2010 særligt udrustet til at tage hånd om sådanne trusler. Programmet er udstyret med net surfing beskyttelse, som indeksere internet-sider efter om de er trygge eller usikre og advarer brugeren, hvis de er kendt for at droppe trojanske heste eller lignende.

En anden udbredt sårbarhed er ikke-opdateret software. Med ”Exploit-skjoldet” i Internet Security 2010 har F-Secure forsøgt at imødegå denne sårbarhed ved at oprette en database som konstant er opdateret med de kendte sikkerhedshuller i computerens software og lukker dem så der ikke slipper virus.

F-Secures Internet Security 2010 blev frigivet i sidste uge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere