Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stor, større, Philips

Når det handler om din computerskærm betyder størrelsen faktisk noget. Ikke at stor altid er bedst, men en stor skærm giver muligheder, som du ikke har på en lille skærm.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Skærme på 22" har længe været standard blandt computerfolket, og i enkelte tilfælde har vi da også set 23" skærme brugt rundt omkring. Men ligesom Philips har en af de største fladskærme, når det handler om tv, så har de åbenbart også besluttet sig for, at din computerskærm skal vokse.

Alt om DATA har testet den nye 24" Brilliance 240B1 skærm fra Philips, der udover et imponerende skærmareal også kan bryste sig af et lavt strømforbrug, software til let kalibrering og et rigtig flot billede.

Overraskende tung

Da vi pakkede den nye skærm ud, blev vi ret overraskede over vægten. De computerskærme, vi normalt kigger på, vejer ikke ret meget. Men 240B1 vejede faktisk helt pænt til. Ikke at det gjorde os noget, men det overraskede os.

Udover at slutte skærmen til computeren, var der også lidt drivere og noget software, der skulle installeres. Der fik vi lidt problemer, for programmet forsøgte at starte vores browser, og det gik galt hver gang. Men da vi så manuelt forsøgte at åbne det html-dokument, der skulle starte installationen, gik det glat.

Efter en genstart af vores computer, startede der helt automatisk et setup-program. Her skulle vi justere skærmen, hvilket gik let takket være den guide der styrede vores handlinger.

Da grundopsætningen af skærmen var overstået, kiggede vi så nærmere på de lidt mere avancerede indstillinger, som vi kunne foretage.

Her var der et ret avanceret kalibreringsværktøj, hvor vi fik finindstillet skærmen, så vi blandt andet fik minimeret det flimmer, der ofte kan dukke op på en skærm - også kaldet Moire effekten.

Det tog små ti minutter at komme igennem den opgave, men derefter stod skærmen også fantastisk flot.

Godt design

En skærm på 24" er så stor, at du kan have to A4-sider åbne ved siden af hinanden i fuld størrelse. I mange arbejdssituationer er det en rigtig fed funktion, og hvis du spiller er det en helt utrolig oplevelse at se på denne skærm.

Det skal også bemærkes, at den fod, skærmen monteres på, gør, at skærmen kan højdejusteres helt op til 70mm, hvilket gør, at det altid er muligt at finde en god betragtningsvinkel.

Et sted, designet knækker, er, at på trods af at softwaren kan »vende« skærmen, så er der ikke umiddelbart nogen mulighed for at vende skærmen, så den står på højkant.

Hvad den funktion så skal bruges til, er umiddelbart ikke til at gennemskue. Men det havde været skønt, om foden havde tilladt, at skærmen drejes op på højkant, når nu de praler med muligheden.

Philips praler med, at skærmen bruger mindre end 37 watt i brug og mindre end en halv watt i standby. Det måtte vi naturligvis med det samme måle, og vi kunne ikke helt genkende det første tal.

Når vi slog de automatiske skærmindstillinger fra, brugte skærmen 46,1 watt i drift, mens vi kom ned på 31,3 watt i Economy-tilstand. Men helt generelt så lå strømforbruget på mellem 44 og 47 watt.

Det er nu stadig et ret lavt energiforbrug, mange skærme ligger langt tættere på de 100 watt, og på den måde så bruger denne skærm faktisk under halvdelen af den mængde strøm som en mindre skærm bruger.

Philips Brilliance 240B1 er en god skærm, den pynter på bordet, det lave energiforbrug betyder, at den ikke varmer ret meget, og billedet er meget flot, skarpt og behageligt at se på. Men det hele har sin pris - i bogstaveligste forstand. Skærmen er nemlig ret dyr.

Øko-funktionerne