Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stor men kostbar

Asus VW266H er en stor skærm med en fornem opløsning på 1920 x 1200 pixel. Prisen er dog også derefter.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Asus VW266H er en skærm i traditionelt 16:10 pc-format. Det gør visningen korrekt, når man alene kigger på den til pc-brug, men den kan dog vise16:9-film i temmelig stort format. Så må du bare leve med et par sorte striber i hver side af skærmen.

Asus er tydeligt en skærm af høj kvalitet og har da også den professionelle, analoge component-tilslutning, som typisk bruges i videobranchen. Skærmen er meget nydelig med sort finish og enkle og gode direct-knapper i bunden.

Den kan vippes, men ikke hæves/sænkes – men heldigvis står den fint i højden til det meste. På med et billede, og er du hardcore gamer, vil du nok blive lidt skuffet. Den er helt renset for imponator-effekt. Dette er tydeligt en skærm, som er lavet til dem, der vil lave billedbehandling eller video – hvor farvebalance vejer højere end om billederne står glansfuldt.

Konklusion

Asus er bestemt ikke en billig skærm. I betragtning af dens kvalitet og egenskaber får du dog alligevel meget skærm for pengene. Er du på markedet efter en stor skærm til seriøst billedbrug, får du dermed fuld valuta for pengene her.