Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stor Windows-opdatering ude i dag

Den store opdatering til Windows 10 byder blandt andet på Timeline, der gør det nemt at finde dokumenter samt Focus Assist, der giver et godt workflow uden forstyrrelser.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hver eneste dag spilder vi tid på at lede efter mails og dokumenter på forskellige devices og enheder. Men det skal nu være slut. Med den nye opdatering til Windows 10 introducerer Microsoft en række programmer, som skal give dig mere tid i hverdagen. Blandt andet programmet Timeline, som gør det nemmere at finde dokumenter og mails, uanset hvor og hvornår du har gemt dem.

Mere tid i hverdagen

Helt konkret giver Timeline mulighed for at gå tilbage i tiden på dit device og finde de ting, du arbejdede med for en time siden, i går eller for flere uger siden. Og det kan sagtens gøres fra din Android eller iPhone, selvom du tidligere arbejdede på din Windows 10-pc.

Det hele er synkroniseret, og det betyder, at du kan arbejde på din smartphone, mens du sidder i bussen, og nemt fortsætte på din pc, når du er kommet frem til kontoret.

Få koncentrationen tilbage

Én ting er tidsspilde, når vi leder efter dokumenter eller mails på vores enheder. Noget andet er den tid, vi bruger, når vi bliver afbrudt midt i et godt workflow – blandt andet pga. sociale medier. Det problem har Microsoft også forsøgt at løse i den nye opdatering med programmet Focus Assist.

De fleste bruger mange timer foran en skærm hver dag, men bliver let distraheret af notifikationer og beskeder fra sociale medier, kolleger eller noget helt tredje.

Med programmet Focus Assist bliver vi hjulpet til at holde fokus og fordybe os. Programmet sørger for, at du undgår at blive afbrudt af lyde, pop-ups, mails og andre forstyrrende ting. Venter du på en vigtig mail, kan du altid tilføje specifikke personer, som har tilladelse til at afbryde dit flow, men ellers kan du altså arbejde i dyb koncentration, og på den måde nå mere på kortere tid.

Nemmere shopping og læsning

Ønsket om at gøre vores workflow fri for afbrydelser er også temaet for flere af de forbedringer, der er lavet i Microsoft Edge.

Her kan du nu blandt andet slukke for lyden, hvis der popper reklamer eller andet op på nettet. Samtidig er det muligt at lave fuldskærmsvisning af e-bøger og PDF’er, så du ikke bliver distraheret, mens du læser. Den nye opdatering betyder også, at shopping på nettet er blevet nemmere. Nu kan du gemme adresser og betalingsinformationer helt sikkert, så du nemt kan udfylde formularer ved køb af onlinevarer.

Den nye version af Microsoft Edge. Den nye version af Microsoft Edge.

Udover at være en forbedring for dem, der elsker at handle online, byder den nye opdatering også på et grammatikværktøj til Microsoft Edge, Grammar Tools, som er en hjælpende hånd for de af os, der nogle gange kan have udfordringer med at læse. Programmet kan blandt andet opdele lange ord i stavelser, ligesom det kan fremhæve ord fra forskellige ordklasser, fx navneord eller udsagnsord.

Indtal mails

Windows 10-opdateringen byder også på nye features til dem, der ønsker at indtale noter eller mails. Med Dictation skal du blot holde cursoren på et tekstfelt og trykke Win+H for at starte mikrofonen. Med den forbedrede Dictation-funktion i Windows 10 kan du fange dine tanker hurtigt og præcist, så den fantastiske idé, du fik på farten, eller den tale du øver dig på, ikke går tabt.

Den nye Windows 10-opdatering er ude i dag. Din computer opdateres automatisk, hvis den er indstillet til det. Ellers kan du hente den under Windows Update i Indstillinger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere