Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stor test: Her er de fem bedste mobilabonnementer i 2020

Du kan få fri tale fra 99 kr., og du har mulighed for at roame i helt op til 65 lande. Det viser en test af de bedste abonnementer fra sammenligningstjenesten Samlino.dk.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Samlino.dk, der sammenligner ydelser inden for forsikring, tele og bank, har i en årrække kåret de bedste produkter i forskellige kategorier og har nu lanceret en ny test af mobilabonnementer. Ifølge administrerende direktør, Erik Kofoed, handler det om at “gøre det nemmere for forbrugerne at kategorisere og udvælge de bedste abonnementer på markedet”.

Det danske mobilmarked er blevet opdelt i fem kategorier med fem forskellige vindere. Det drejer sig om:

1. Billigste abonnement med fri tale
2. Billigste abonnement med fri data
3. Bedste abonnement med ekstra services
4. Bedste abonnement til børn
5. Bedste abonnement til udlandet

I første kategori har Hinnerup-udbyderen Duka vundet med et abonnement, der indeholder fri tale, 10 GB data samt 10 GB data i EU. Abonnementet koster 99 kr., mens de næstbilligste i kategorien står til 109 kr. om måneden.

Oister vinder klart i anden kategori, da de har et abonnement med fri data til blot 149 kr. om måneden. Selskabet har i årrække været kendt af danskerne for deres tv-reklamer og billige priser på mobilabonnementer, der dækker det fornødne behov.

Når du vil have noget ekstra

Telmore har det bedste abonnement med ekstra services i form af “Supreme-abonnementet”, som inkluderer fem ekstra services, herunder HBO Nordic, TV2 Play, Viaplay, Bookmate og Telmore Musik - sidstnævnte har over 30 millioner sange i kataloget og kan således langt hen ad vejen erstatte et abonnement til Spotify. De fem tjenester vil koste 2.850 kr. over 6 måneder at købe separat, men Telmores pakkeløsning koster 1.794 kr. for 6 måneder. Telmore er det eneste selskab i Danmark, der tilbyder andre ekstra services end musikstreaming i deres mobilabonnementer.

I kategorien “Bedste abonnement til børn” vinder Greentel, der har base i Randers. Greentel har et abonnement med 2 timers tale og 2 GB data til 48 kr. om måneden - Danmarks billigste mobilabonnement. Derudover opfylder abonnementet kriterierne for et klassisk børneabonnement, nemlig spærring af indholdstakseret SMS/MMS, ekstra datakøb og opkald til udlandet.

3, der ejer Oister, har det bedste abonnement til udlandet. Blandt de selskaber, der udbyder en udvidet roaming-pakke, har 3 det billigste abonnement, samt tilbyder selskabet roaming i allerflest lande. 3’s abonnement ”Fri tale + 10 GB (10 GB i EU)” til 940 kr. for 6 måneder giver således adgang til 65 lande og er det billigste på markedet i sin klasse.

3 fortsætter deres kundefremgang, viser deres seneste kvartalsregnskab. Hvis 3’s fremgang og Telias tilbagegang fortsætter, skal vi snart vænne os til, at 3 er det 3. største teleselskab i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere