Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stor sikkerhedsbrist i populær smart-lås

Eksperter fra cybersikkerhedsfirmaet Bitdefender har fundet en sårbarhed i August Smart Lock Pro + Connect, der giver hackere mulighed for at få adgang til brugernes WiFi-netværk.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De fleste ser deres private WiFi-netværk som sikre. Men et øget antal af internet forbundne enheder i hjemmet, kendt som Internet of Things eller IoT, øger også risikoen for at blive angrebet af hackere.

Senest har eksperter hos cybersikkerhedsfirmaet Bitdefender fundet en sårbarhed i Smart Lock Pro + Connect fra firmaet August. En smart lock er en digital dørlås, der gør det muligt for brugeren at låse døren op vha. sin smartphone.

Bitdefenders eksperter har fundet ud af, at det er muligt for en hacker i nærheden af smart lock’en, at opfange WiFi-netværkets password, fordi det bliver sendt ukrypteret fra brugerens smartphone til smart lock’en. Med det kan hackeren få fuld adgang til netværket og iværksætte yderligere angreb.

Ikke muligt at låse døren op

Resten af informationerne som smart lock’en og smartphonen udveksler med hinanden er dog krypterede, og det er derfor ikke umiddelbart muligt for hackeren at få kontrol over låsen og få fysisk adgang til hjemmet. Bitdefender har kun fundet sårbarheden i forbindelse med Android-enheder.

Alex Balan, Chief Security Researcher hos Bitdefender, forklarer: “Med en sårbarhed som denne er det muligt for hackeren at hacke smart lock’en og få adgang til det WiFi-netværk, som den er forbundet til, hvilket giver hackeren adgang til alt, der er forbundet til WiFi-netværket. Resultatet er, at de kan gøre alt, lige fra at kompromittere routeren og stjæle data fra forbundne enheder, til at streame indhold på hjemmets forbundne smart-skærme. Intet udsætter din sikkerhed og dit privatliv som sårbare internetforbundne enheder.”

Balan fortsætter med en række gode sikkerhedsråd: “Før man tilføjer en ny enhed til sit netværk, er det vigtigt at tjekke fabrikantens hjemmeside og finde ud af, hvor ofte de kommer med sikkerhedsopdateringer. Vær også sikker på, at du selv kan styre enhedens sikkerhedsindstillinger.

Skift kodeord

At ændre standard kodeordene til enhederne, at lukke for port forwarding i routeren og endda at deaktivere potentielt sårbare protokoller i routeren, såsom Universal Plug and Play, bør være en del af enhver sikkerheds-checkliste.

Samtidig anbefaler vi, at man har en sikkerhedsløsning, der beskytter ens enheder mod online-angreb, hvis man ønsker at holde sine data sikre og sit privatliv privat.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere