Home » Bærbar computer » Stor laptop til lidt af hvert
Stor laptop til lidt af hvert

Stor laptop til lidt af hvert

Share

Medions nye MD98920 er en flot laptop med fine kræfter og nogle spændende teknologier indbygget

Hvis du har brug for en laptop med en stor flot skærm med gode egenskaber, når det kommer til at se film på den, så skulle du måske svinge en tur forbi Aldi onsdag den 1. februar. Her sælger de den nyeste Medion-laptop, en 17,3″-laptop, der er som født til at vise film for dig.

Maskinen er baseret på Intel Core i3-2350 ved 2,3GHz. Den har et Nvidia GeForce GT630M-grafikkort med 1GB hukommelse, 4GB ram og 500GB harddisk.

Men det er ikke det mest spændende ved denne maskine. Den har den nye usb 3.0-port, Medion FastBoot, hvor du kan komme ind i en Linux-maskine, hvorfra du kan få adgang til mail og surfe på nettet. Derudover har den Intels WiDi, eller Wireless Display-teknologi, som gør det muligt at forbinde computeren trådløst med en ekstern skærm, hvilket virkelig er en genial lille teknologi.

Se også:  Aldi sælger iPhones - koster under tre tusind kroner

Masser af benchmarks

Vi sendte maskinerne gennem en lang række benchmarks, og helt overordnet klarede maskinen sig rigtig flot. I 3DMark 11 fik den således 1.078 3DMarks, i PCMark Vantage klarede den 4.738, og i 3DMark 06 var tallet 8.600 3DMarks.

Men fælles for alle test gjaldt det, at programmerne var utroligt langsomme om at starte op, og det undrede os, for når først testene kørte, så klarede den sig rigtig godt.

Derfor valgte vi at køre et par test på harddisken, og hertil brugte vi HD Tune Pro og CrystalDiskMark. Begge testprogrammer viste med al ønskelig tydelighed, at harddisken var ret sløv. I gennemsnit klarede harddisken omkring 11,9MB/s, og det er meget langsomt, så ingen tvivl om, at her var synderen. Resten af hardwaren i maskinen så ud til at klare sig rigtig flot. En anbefaling kunne derfor være at udskifte harddisken, hvilket vil give en markant hurtigere maskine.

Se også:  Aldi sælger iPhones - koster under tre tusind kroner

Battery Eater viste, at batteriet klarer sig rigtig godt. I Classic-testen klarede den sig i 1 time og 51 minutter, mens reader-testen klarede hele 6 timer og 48 minutter. En rigtig god batterilevetid.

Generelt skal computeren have ros. Den har et skønt tastatur med isolerede taster, den larmer ikke og bliver ikke specielt varm.

Skærmen skal også have ros, for billedet står rigtig flot. Specielt dejligt er det, at skærmen ikke er reflektiv.


MD98920
4

Alt om DATA siger

Medion MD98920 er en flot laptop, der generelt performer rigtig godt. Den har dog en langsom harddisk, hvilket kan sløve opstarten af programmer ned. Men den er proppet med ny teknologi, hvilket mere end opvejer harddiskens sløvhed.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
aldi
medion

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S