Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stor forskel på e-handelsvaner i København og Jylland

Nordjyderne køber mest elektronik online, mens dagligvarehandel på nettet er et udbredt københavnerfænomen. Det viser en undersøgelse fra Eniro Danmark, der afslører store forskelle på landsdelene, når det kommer til e-handel.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Danskerne kan ikke få nok af e-handel. Ifølge tal fra Dansk Erhverv købte danskerne i 2015 varer og services på internettet for mere end 90 milliarder kroner, og det tal spås til at runde de 100 milliarder kroner i indeværende år. Men hvad de køber og med hvilke enheder, er der stor forskel på, afhængig af, hvor i landet man kigger hen. Det viser Eniros årlige befolkningsundersøgelse om produktsøgning- og køb på nettet, som er foretaget gennem Epinion blandt flere end 2.000 danskere.

På landsplan er der over de senere år sket en stigning i andelen af danskerne, der bruger mobile enheder som tablet og smartphone til shopping på internettet, og i dag bruger henholdsvis 30 og 21 procent typisk tablet og mobil, når der skal købes ind digitalt.

Der er dog stor forskel på, hvor i landet udviklingen går stærkest. Mens blot 15 procent af nordjyderne af og til køber ind med mobilen, er det hele 24 procent af danskere bosat i Østjylland, der lægger varer i den digitale indkøbskurv med mobilen, og også fynboerne er godt med på mobilbølgen med 23 procent.

Ifølge Kristoffer Apollo, der er kommunikationschef i Eniro Danmark, understreger undersøgelsen vigtigheden af, at virksomheder har hjemmesider og webshops, der er tilpasset den mobile nutid:

”I nogle landsdele ser vi, at op mod hver fjerde dansker bruger mobilen til e-handel, og dermed nærmer mobilen sig så småt tabletten, som ellers er den næstmest populære enhed til e-handel efter computeren. De virksomheder, der ikke i dag har et særligt fokus på mobilbrugerne, bør derfor sørge for, at både hjemmeside og webshop er søgbare og optimeret til smartphones, så de ikke går glip af potentielle kunder, der eksempelvis udnytter togturen til lidt shopping på mobilen.”

Københavnerne køber dagligvarer på nettet

Forskellene er også tydelige, når man kigger på, hvad folk køber på nettet. I København og omegn har 24 procent købt dagligvarer på nettet, mod blot 12 procent i Nordjylland og 8 procent i Vestjylland. Når der derimod er tale om produkter inden for pleje og sundhed, foretrækker 17 procent af nordjyderne at gøre indkøbene online, mod 13 procent af sønderjyderne og nordsjællænderne. Også når det gælder elektronik, foretrækker nordjyderne at gå på nettet. Her foretrækker 43 procent at gøre indkøbene i en internetbutik mod eksempelvis 31 procent af østjyderne.

”Man hører tit, at Danmark er et meget homogent samfund, men undersøgelsen viser, at vores forbrugsmønstre i hvert fald er mindre ens, end man måske kunne forestille sig. Der er stor forskel både på vores brug af mobile enheder, men altså også på, hvilke produkter vi typisk klikker i den digitale indkøbskurv,” lyder det fra Kristoffer Apollo.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen af danskernes produktsøgning og produktkøb på nettet er foretaget gennem Epinions Danmarkspanel på vegne af Eniro Danmark. Undersøgelsen er udført i perioden fra den 24. september til den 8. oktober 2015. I alt 2.049 personer har deltaget.

Data er vejet i forhold til køn, region, alder og uddannelse, så undersøgelsen er repræsentativ for den danske befolkning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere