Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

De største styresystemer - hvilket er bedst?

Vi kaster de tre store operativsystemer, Windows, macOS og Linux i testringen, for at se hvilket, der klarer sig bedst indenfor fem forskellige kriterier.

Af Mette Eklund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er en subjektiv diskussion så gammel som tiden selv (ok, måske ikke helt så gammel). Hvad skal du vælge? Hvad vil gøre dit computerliv nemmere, og hvad vil gøre dit liv til et levende helvede fyldt med nedbrud og ærgrelser? Vi har samlet de tre store operativsystemer: Windows, macOS og (præsenteret i brede træk) hele Linux-økosystemet. Vi har gentagne gange stødt på alle tre over de sidste par årtier, ikke kun som desktop operativsystemer, men som servere, ét-formålsmaskiner osv. Så vi har valgt at kaste dem i testringen i fem kategorier, der virkelig gør en forskel. Lad kampen begynde!

RUNDE 1 -  Hardware-kompatibilitet

Windows har en fordel ved at være det største operativsystem, hvilket betyder, at størstedelen af enheder tilbyder 100 % kompatibilitet med det – generelt set fra starten. Får du noget nyt, så sæt det til, og det virker; hvis det ikke gør, så er de nyeste drivere kun få klik væk, og de er som regel opdaterede med de nyeste ændringer.

Det samme gælder ikke Linux – selvom det hårdtarbejdende Linux-samfund har betydet, at en stor mængde hardware virker helt fint via open source-drivere, hvoraf mange er indbygget direkte i kernen og derfor tilgængelig med det samme, så er det sjældent, at producenter kan holde den samme standard på deres drivere. Kravene er simpelthen ikke høje nok til at retfærdiggøre anstrengelsen, især da closed-source-drivers har en tendens til at få open source-samfundet til at danne fråde om munden og slå med næven.

Mac’ens snævre hardware-platform giver den en stor fordel, når det drejer sig om perifer kompatibilitet, og de fleste producenter understøtter det gladeligt, men tag i agt: Hvis du bygger en Hackintosh, skal du regne med, at det bliver hårdt arbejde at få ikke-standard-hardware til at virke med macOS.

Vinder: Windows

operativesystemer1 Windows: Udvikler sig konstant og er det største operativsystem.

RUNDE 2 - Lækkerhed

Apples fokus på brugeroplevelsen er utrolig tydelig i macOS med alle slags lækre detaljer og subtile småting, der gør den utrolig behagelig. Æstetisk set har den ikke ændret sig ret meget siden introduktionen af OS X i marts 2001, men den har fået en hel del ekstra navigationsfunktioner koblet på – selvom det må siges, at det dog ikke er alle, der passer perfekt sammen.

Windows er endnu mere skyldig i at blande stilarter. De seneste udgaver har givet flere simplificeringer og tvunget noget venlighed ind, men der er stadig masser af gammeldags elementer, og det mudrer sommetider oplevelsen lidt. Windows 10 er det lækreste Microsoft OS til dato, men dens lange arv af mindre ændringer gør, at der er masser af uoverensstemmelser om bord.

Og Linux? Tja, Linux kan være meget lækker. Hvis du altså installerer den rette desktop og selv samstykker det perfekte udvalg af widgets. Men det kræver også, at du skal bruge timevis på at få dem til at arbejde sammen uden at bukke under samt hviske det hemmelige magiske ord på præcis den rigtige måde...

Vinder: macOS

operativesystemer2 macOS: En samling af små gentagelser og Apples sædvanlige rene linjer.

RUNDE 3 - Omkostninger

Medmindre du vælger en nichedistribution, der er fyldt med closed-source-komponenter til et meget specifik arbejdsrelateret formål med en support-pakke inkluderet for at sikre, at andre kan fikse det for dig, når du ødelægger det, så er Linux helt gratis. Du skal ikke betale en rød øre. Kan du ikke lide den Linux-version, du har downloadet? Så find en anden – som du heller ikke skal betale for.

Vi er næsten også glade for Microsoft: De gjorde deres Windows 10 gratis som opgradering i et stykke tid (en semi-velgørende måde at skubbe så mange brugere som muligt over på deres nye operativsystem), og det ser ud til, at de helt har droppet konceptet om betaling for nye opgraderinger. Køb en Windows 10 Home licens for ca. 1000 kroner, og hvis tingene ikke ændrer sig, skal du ikke betale mere – i det mindste ikke indtil du skal installere en kopi på en ny maskine.

Apple har ikke droppet nye versioner, men de tager ikke længere penge for dem. De har faktisk ikke solgt et operativsystem siden OS X Snow Leopard, og det kan fås for 169 kroner, hvis du skal bruge den til en gammel maskine. MacOS og de kommende opdateringer er betalt via den dyre pris, du betaler for Mac-hardwaren.

Vinder: Linux

RUNDE 4 - Software

Hvis du er gamer, vil du uden tvivl helst have Windows. Udviklere gider simpelt-hen ikke at bruge kræfter på niche-platforme – se blot på Valves ikke helt succesfulde Steam Machine-project. Det betyder dog ikke, at der ikke findes et stort udvalg af spil tilgængelig for Linux eller macOS, men du finder et større udvalg til Windows.

Kreativt software har traditionelt set haft et hjem i det stabile, brugervenlige miljø hos Mac’en, og det er bestemt et godt valg til Adobes Creative Cloud suite. Men at køre Windows udelukker dig ikke fra at gøre det og – igen – Windows’ allestedsnærværelse er en stor faktor for softwareudvalget, som tilbyder flere praktiske apps.

Lad os dog undlade at tale om Windows Store: den er frygtelig. Apple har klaret det meget bedre med deres App Store på macOS, men her er Linux noget for sig. Det er bygget op om distribuerede netværk, der finder den rette software til din maskine og installerer det automatisk. Ja, med lidt snedig brug af WINE, kan du overtale næsten enhver Windows-app til at køre emuleret på enhver platform. Vi er dog i sidste ende nødt til at tildele pointene til Microsofts OS. Hvorfor knokle for dine programmer?

Vinder:
Windows

RUNDE 5 - Alsidighed

Der findes en Linux-variant for næsten alt, du kan forestille dig. Uanset om det drejer sig om utrolig specifik ét-formålsbrug til desktops, servere og enterprise-maskiner, så er der formodentlig nogen, der har gjort det hårde arbejde med at lave en skræddersyet distribution. Og selv hvis der ikke er, er det faktisk muligt at gøre selv med distributioner såsom Slackware og Linux From Scratch project, der kan hjælpe dig med at starte fra bunden (læs mere i Alt om DATA nr. 4/2018). Linux er også egnet til et meget større udvalg af hardware-platforme. Det kan køre på ARM-enheder, og du kan finde distributioner, der kan køre godt på selv meget gammel hardware.

Windows 10 fås i mange (meget lignende) varianter, der er meget lidt ARM-understøttelse i form af den gratis Windows IoT, og Windows Server enterprise-level series eksisterer, men det er også alt. Apple rækker dog ikke så vidt: Du kan få macOS eller macOS med Server upgrade, der kan købes fra App Store. Det kræver naturligvis ikke meget fantasi at bruge Windows eller macOS til hvad end, du beslutter at bruge dem til, men Linux’ åbne struktur gør, at styresystemet er beregnet på netop dette fra starten.

Vinder: Linux

operativesystemer Linux: Nogen gange sexet (ligesom Zorin på billedet), men ikke altid praktisk.

Og  vinderen er ...

Gruppetesten var ikke på nogen måde en forhåndstruffen beslutning, og objektivt set er det ærligt at sige, at der ikke er noget OS, der totalt dominerer. Måske stemmer resultaterne ikke overens med dine egne følelser og oplevelser. Det vil vi ikke argumentere mod.

Det er netop det særlige ved operativsystemer: De er subjektive, og de er personlige. De er den direkte forbindelse mellem dig og din computeroplevelse, og dit eget valg er baseret på det, der betyder mest for dig.

For os vinder Windows, primært fordi dens markedsdominans giver det største udvalg af software, største understøttelse og opdateringer kommer som regel først på Windows. På trods af dette var det ikke en let kamp, og den store brugerskare gør den et oplagt mål for malware.

Så tilfredsstillende som macOS er at bruge, kræver det at gennemgå en lang EULA og potentielt en masse arbejde med hardware-kompatibilitet at få den over på ikke-Mac-hardware. Selvom Linux er blevet meget mere moden, og så etisk nobelt, Linux end er, så kan vi stadig ikke stole på dens stabilitet som en daglig arbejdsmaskine.