Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Steelseries Aerox 5 Wireless: Alsidig gaming-mus i fjerlet design

En dyr, men gennemført, multi-genre-mus med to typer trådløs forbindelse og ultralet design.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis du vil kunne reagere som et lyn og undgå at slide dine håndled, når du gamer løs den halve nat, er en letvægtsmus en god investering. De fås ikke lettere end den nye Aerox 5 Wireless, som ganske simpelt er den letteste af sin slags (trådløs multi-genre-mus).

Med en vægt på blot 74 gram svæver den nærmest over bordet. Takket være en effektiv TrueMove Air sensor med 1-til-1 tracking, 18,000 CPI, 400 IPS, 40G acceleration og tilt tracking kombineret med fødder af 100 procent jomfru-PTFE bevarer man dog en god fornemmelse af kontrol, selv når det går hurtigt for sig.

Skræddersy din oplevelse

Bag det hullede design gemmer sig programmerbart rgb-lys, der pulserer i alverdens farver for at give gaming-oplevelsen et ekstra nøk. Trods det åbne design er musen vandafvisende med en IP54-certificering.

De store knapper er skabt med Golden Micro switches, som giver et godt, stramt klik. Udover de to på toppen er der syv andre knapper, der kan programmeres som man ønsker i Engine-programmet, der giver adgang til ret dybdegående kontrol af musens funktioner.

Trådløs på to måder

Musen er trådløs og kan køre via både Quantum 2.0 Wireless med dongle og Bluetooth, hvilket kan være smart, hvis man bruger den med sin bærbare.

Batteriet er indbygget og klarer 180 timer på en opladning. Efter blot 15 timer i USB-opladeren er der strøm til 40 timers gaming.

Prisen er i den høje ende, men hvis du er på udkig efter en let mus finder du næppe en bedre og mere alsidig løsning end Aerox 5 Wireless.

Pris: 1.199 kroner

Samlet vurdering: 5/6 stjerner, Anbefaler