Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Status: Så slemt har Twitter-angrebet været

Det voldsomme angreb på Twitter har ramt 130 kendis-kontoer. Twitter-brugere er blevet malket for et beløb svarende til over 750 millioner kroner.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Verdenspressen har glødet af opstandelse over det hacker-angreb, den sociale tjeneste Twitter blev ramt af i går – måske det mest urovækkende sikkerhedsbrud, nogen social tjeneste har oplevet.

Ifølge nyhedssitet TNW er cirka 130 kendis-konti blevet overtaget af hackerne, der efterfølgende har kunnet udsende uimodståelige Twitter-tilbud – fra kendte mennesker – hvor man blot skulle indbetale et Bitcoin-beløb på en specifik konto, og herefter ville man i nogle tilfælde få det dobbelte eller mere tilbage. Mange Twitter-brugere hoppede på den, og over 750 millioner kroner forsvandt ned i lommerne på de digitale forbrydere.

De helt store profiler

Det er endnu ikke helt klart, hvordan det lykkedes for en eller flere hackere at få adgang til de mange private konti – herunder den personlige konto for Barack Obamas, Bill Gates, Joe Biden, Jeff Bezos, Elon Musk, Michael Bloomberg, Warren Buffett og mange andre højt profilerede personer.

Der er efter alt at dømme tale om såkaldt social engineering, hvor angriberne fik overbevist en medarbejder hos Twitter til at give adgang til den sociale tjenestes administrationsværktøjer – ifølge en meddelelse fra Twitter selv.

Ifølge sikkerhedsbloggen Krebsonsecurity startede angrebet i går morges amerikansk tid, da kryptobørsen Binance udsendte et tweet, hvori det hed, at man havde indgået et partnerskab med noget, der hedder “CryptoForHealth”. Man ville give 5000 Bitcoins tilbage til denne organisation. Twitter-læserne skulle bare klikke på et link, hvorfra man kunne donere eller sende penge.

Tilsvarende meddelelser udgik kort efter fra de mange kendis-konti, og så rullede den beskidte snebold. Twitter var ramt af sit største sikkerhedsnedbrud nogensinde.

Urovækkende perspektiver

Det lykkedes forholdsvis hurtigt Twitter at få stoppet hullet. Men mange sikkerhedseksperter er bekymret for perspektivet i angrebet. Når det er muligt at overtage brugerkonti på sociale tjenester, vil konsekvenserne blive meget alvorlige, hvis det ikke kun handler om at lokke penge ud af godtroende mennesker.

Man kunne forestille sig voldsomme reaktioner på aktiemarkederne, hvis fremtrædende erhvervsfolk gik ud med alarmerende tweets om bestemte virksomheder eller den generelle finansielle situation. Eller endnu værre: At en ledende politiker fra et stort land tweetede en krigserklæring mod et andet land.

Så hvad kan man lære af denne misere? At man som ansvarlig politiker eller virksomhedsleder aldrig skal oprette en konto på en social tjeneste? Eller at vi som brugere af sociale tjeneste skal være endnu mere kritiske over for, hvad vi læser? Twitter selv har i hvert fald lært lektien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere