Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Start Windows hurtigere

Windows har en tendens til at blive langsommere og langsommere til at starte. I denne artikel kigger vi på, hvordan du kan gøre din computer lidt hurtigere til at starte.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Når pc’en kører normalt, tænker de færreste meget over Windows’ bootproces. Hvorfor skulle man det? Man tænder pc’en om morgenen, Windows starter, og skrivebordet kommer frem. Det sker automatisk hver gang, og der er ingen grund til at bekymre sig om teknikken.

Denne gode tilstand varer dog næppe ret længe, for problemer med pc-start er meget udbredte. Før eller siden opdager man, at systemet booter langsomt, viser underlige fejlmeddelelser, eller at det i ekstreme tilfælde slet ikke vil starte.

Mange brugere lever med deres bootproblemer, eller også geninstallerer de Windows og begynder forfra. Men der findes en bedre metode. Hvis man ved, hvad der sker under bootprocessen, kan man diagnosticere og ordne de problemer, der kan forekomme.

Bios

Boot begynder med pc’ens bios, der henter sine indstillinger fra cmos-ram, før den initialiserer skærmkortet og eventuelle udvidelseskort. En Self Test udfører forskellige hardwaretjek, tester eventuelt ram og udsender gerne et enkelt bip for at meddele, at det hele virker.

Hvis der er et problem på dette stade, viser bios en fejlmeddelelse eller udsender en række bip. Se i bundkortets manual hvad de kan betyde. Start bios’ setupprogram for at se, om der er ændret på nogen indstillinger. Hvis det er tilfældet, kan det betyde, at bundkortets cmos-batteri har svigtet, og i så fald skal det skiftes ud.

Hvis du for nylig har installeret et udvidelseskort, kan du prøve det i et andet slot. Andre nye enheder bør fjernes helt, så man kan se, om de giver problemer. Man kan også gå til bundkortets supportsektion eller til pc-producentens site for at finde råd.

Disse hardwareproblemer er imidlertid relativt sjældne. Sandsynligvis bliver det første boottrin gennemført uden fejl, og pc’en går videre til andet trin, der er harddiskadgang.

Master Boot Record

Nu prøver bios at indlæse den første sektor på det første drev, sådan som det er angivet i din bootrækkefølge (den kan man finde i bios-indstillingerne). Hvis der ikke er noget bootbart her, går bios videre ned i listen, indtil den finder en harddisk.

Harddiskens første sektor indeholder normalt Volume Boot Record eller Master Boot Record (MBR), en struktur der omfatter et ganske lille program, som starter bootprocessen, og detaljer om hvordan harddisken er partitioneret.

De to sidste bytes af sektoren har nu en standardsignatur, der er ”0x55AA” (se www.multibooters.co.uk/mbr.html), og derfor tjekker bios, om den bekræfter, at drevet kan bootes. Hvis disse bytes ikke er til stede, springer den denne enhed over og fortsætter på listen, samtidig med at der kommer en fejlmeddelelse med noget i retning af ”Operativsystemet blev ikke fundet”, hvis den ikke kan finde noget at boote.

Hvis signaturen bliver fundet, starter bios MBR-programmet. Det scanner alle partitioner og tjekker deres boot-indicatorbytes. Hvis de alle er sat til nul (kan ikke bootes), får man fejlmeddelelsen ”Operativsystemet blev ikke fundet”.

Hvis Volume Boot Sector ikke kan læses, siger MBR-programmet, at der er en ”Fejl ved indlæsning af operativsystemet”. Hvis den kan læses, men mangler 0x55AA-signaturen, får man at vide, at man har et ”Manglende operativsystem”. Men hvis begge test går godt, starter det program, der ligger i Volume Boot Section, og det starter selv Windows.

Fejlfinding på drev

Begge problemer kan forekomme på dette stade, hvis pc’en prøver at starte fra den forkerte enhed. Start bios’ setupprogram, og skift så harddisken (eller en anden bootenhed) kommer først. Det giver også bootprocessen lidt ekstra fart.

Det er dog mere sandsynligt, at en af bootstrukturerne på harddisken er beskadiget, og det kan Windows Vista som regel ordne automatisk.

Boot fra Windows-installationsdisken og gennemgå wizarden. Klik ”Repair Your Computer”, når den fremkommer. Vælg det operativsystem, der skal repareres, klik ”Next” og vælg ”Startup Repair” for at løse problemet.

Man kan også vælge værktøjet ”bootrec.exe” og selv gøre det (se www.support.microsoft.com/kb/927392).

XP-brugere skal igennem mere manuelt arbejde. Man skal boote fra Windows-installationsdisken, starte Recovery Console og prøve kommandoerne ”FIXMBR” eller ”FIXBOOT” for at ordne Master Boot Record eller Boot Sector (se www.support.microsoft.com/kb/314058). FIXBOOT er imidlertid risikabel, hvis man har mere end en partition, for den overskriver den eksisterende partition-table.

Det gratis værktøj Parted Magic (www.partedmagic.com) kan måske gøre nytte her, for det opretter en bootbar cd, der kan ordne MBR og Boot Sector, reparere en beskadiget partition-table, gendanne en slettet partition og andet. Man skal blot passe på. Dette værktøj arbejder på meget grundlæggende niveauer. Lav en fejl, og man kan udløse flere problemer, end man løser.

Boot XP

Windows XP’s Volume Boot Sector starter med at køre programmet “NTLDR”. Man får en fejlmeddelelse, hvis det mangler, men ellers starter NTLDR og tjekker rodmappen for at finde en anvendelig dvalefil (”hiberfil.sys”). Hvis den bliver fundet, gendanner NTLDR den i hukommelsen, så man kan fortsætte, hvor man slap.

Hvis man ikke vækker en pc i dvale, læser NTLDR i stedet indstillingerne i ”boot.ini” og viser en bootmenu, hvis man har mere end et operativsystem installeret.

Hvis det kun er XP, der er installeret (eller man vælger det i menuen), fortsætter NTLDR med at indlæse Windows. Den proces er ret ukuelig. Hvis boot.ini for eksempel er slettet, kan bootningen sandsynligvis fortsætte med standardindstillinger (efter at der er blevet vist en fejlmeddelelse). Det er der dog ingen garanti for, og hvis NTLDR ikke kan findes, er man afgjort i knibe.

Der findes heldigvis en meget nem forsikring mod den slags problemer. Tag en cd, dvd, diskette eller usb-nøgle og kopier boot.imi, NTLDR og ”Ntdetect.com” fra rodmappen på harddisken. Hvis en af disse filer tager skade, og Windows ikke vil starte, skal man i stedet boote fra denne nøddisk. Hvis der ikke er sket anden skade, burde Windows starte, og man kan kopiere sine systemfiler tilbage fra bootenheden til harddisken.

Hvis man ikke har forberedt sig, kan man også boote fra sin Windows-cd, køre Recovery Console og kopiere NTLDR fra cd’en til harddisken (brug en kommando som ”COPY D:i386NTLDR C:”, hvor ”D:” bliver erstattet af dvd-drevets bogstav). Hvis en manglende boot.ini er problemet, skal man skrive kommandoen ”BOOTCFG/REBUILD” for at gendanne den (find mere om Recovery Console på www.support.microsoft.com/kb/314058).

Boot Vista

I Windows Vista er der ingen NTLDR. I stedet finder og kører Volume Boot Sector Vista Boot Manager, ”bootmgr.exe”. Den læser startindstillingerne fra deres nye placering, Boot Configuration Data File (BCD). Hvis der er installeret mere end et operativsystem, får man en bootmenu.

Hvis man kun har Vista installeret eller har valgt Vista på menuen, overlader Boot Manager styringen til enten Windows Resume, når man vågner af dvale, eller Windows Loader, hvis man starter fra grunden.

Det mest almindelige problem her er en manglende eller beskadiget BCD, hvilket giver fejlmeddelelser som ”Windows boot-konfigurationsdata mangler”. Disse fejl kan normalt ordnes med det Startup Repair-værktøj, som vi har nævnt tidligere, men man kan også gendanne BCD manuelt.

Boot fra Windows Vista-dvd’en og fortsæt videre til dialogboksen System Recovery Options som før. Denne gang skal man vælge ”Command Prompt” i stedet for ”System Repair” og skrive ”Bootrec/RebuildBcd” og trykke [Enter]. Skriv ”Yes” for at bekræfte Windows’ installationssti og se efter en bekræftende meddelelse, der siger, at alt er godt.

Det kan svigte, hvis bootrec.exe ikke kan finde en Windowsinstallation. Man kan prøve at fjerne og gendanne BCD ved at skrive kommandoerne ”Bcdedit/export C:BCD_Backup”, ”ren c:bootbcd bcd.old” eller ”Bootrec /rebuildbcd”.
Hvis det ikke virker, må man gendanne filen manuelt. Se www.support.microsoft.com/kb/927391.

Bootdrivere

Når man ikke vækker en pc i dvale, bruger Windows bios til at samle meget basale oplysninger om ens pc-busser, harddiske, videokort og så videre. Det er ekstremt begrænset, men der er faktisk ikke noget alternativ, fordi Windows’ egne, mere avancerede værktøjer ikke er indlæst endnu. Hvis bios leverer ukorrekte oplysninger, kan det give ejendommelige problemer, men man kan selv se dens rapport ved at bladre i registreringsdatabasen ved HKLMHardwareDescription.

NTLDR (eller ”winload.exe” indlæser nu kernefiler som Windows-kernen (”Windowssystem32ntoskrnl.exe”) og Hardware Abstraction Layer (”Windowssystem32hal.dll”).

Det næste, der bliver indlæst, er registreringsdatabasens Systemsektion (Windowssystem32configsystem). Så læser Windows alle de drivere, der er anført under HKLMSystemCurrentControlSetServices, og indlæser alt med en startværdi på 0. Det markerer dem som bootdrivere, der leverer en så central tjeneste, at de skal indlæses før alt andet. De bliver faktisk indlæst i fejlsikker tilstand, så suspekte bootdrivere fra tredjepart ikke kan forhindre pc’en i at starte.

Hvis man vil se systemets bootdrivere, skal man køre ”msinfo32.exe”, klikke ”Software Environment | System Drivers’ og headeren ”Start Mode”. Dernæst bladrer man ned og ser efter alt med en Start Mode eller ”boot”.

Alt, hvad der bliver indlæst, bliver holdt op mod et sikkerhedskatalog, der rummer de digitale signaturer til de originale filer (”WindowsSystem32catroot{F750E6C3-38EE-11D1-85E5-00C04FC295EE}nt5.cat”).

Det er godt for sikkerheden, men et problem hvis kataloget bliver beskadiget. Bootningen stopper nemlig, hvis signaturerne ikke stemmer.

NTLDR/winload.exe’s sidste opgave er at starte Windowskernen. Den sætter gang i tingene ved at initialisere ens processorer, hukommelsesmanager, Plug and Play-manager, procesmanager og stort set alle de andre kerneydelser, den leverer.

Der bør også være en visuel indikator for udviklingen på dette tidspunkt, for kernen booter videodriveren. Det er ikke den rigtige videodriver, der er blot en generisk Windowsfil, der ved lige præcis nok til at vise enkle billeder og behandle information.

Kernen bliver ved med at initialisere forskellige lavniveau-strukturer, indtil den når til en af de hidtil vigtigste faser: I/O-manageren starter Plug and Play (PnP) og begynder at indlæse de resterende drivere.

Bootproblemer her skyldes ofte beskadigede eller manglende registreringsdatabasefiler, hvilket fører til en meddelelse, der klager over, at filen ”windowssystem32configsystem” mangler eller er beskadiget.

Hvis man bruger Vista, burde man kunne ordne det ved hjælp af System Restore eller ved at boote fra Last Known Good Configuration (tryk F8, når du booter, og vælg ”Advanced Boot Options”), men XP-brugere konstaterer måske, at de kun har Recovery Console.

Heldigvis har Microsoft en procedure, der gør det muligt at gendanne en backupkopi af registreringsdatabasen fra kommandolinjen (se www.support.microsoft.com/kb/307545).

Plug and Play

PnP-manageren kender til at begynde med kun én virtuel enhed på pc’en, og den hedder ”root”. Den bliver brugt af Hardware Abstraction Layer til at finde hovedbussen og alt, hvad der er direkte forbundet til bundkortet. Enhver genkendt hardware kvitterer med et forhandler-id, der repræsenterer producenten, og et produkt-id, der fortæller Windows, hvad den er.

PnP-manageren ser så i registreringsdatabasen under HKLMSystemCurrentControlSetEnum for at finde en nøgle, hvor hardwaretype, forhandler-id og produkt-id stemmer med enheden.

Nøglen bør indeholde en værdi, der hedder ”Driver”, som peger på en bestemt registreringsdatabasenøgle under HKLMSYSTEMControlSet001ControlClass og en værdi, der hedder ”infpath”, som peger på INF.filen i WindowsInf. Den fortæller Windows, hvor driveren skal indlæses.

En anden mulighed er, at den opdager, at man slet ikke har en driver installeret til denne enhed. I så fald bliver man bedt om at tilføje den senere, så snart Stifinder er startet.

Efterhånden som processen skrider frem, finder Windows forskellige busser (pci, usb og så videre). Den indlæser disse drivere, der så registrerer alt, hvad der er sluttet til dem. Det fortsætter, indtil al hardwaren er blevet genkendt, og de tilsvarende drivere er indlæst.

Hardwareproblemer, driverfejl eller konflikter kan føre til en meget langsom boot, eller til, at pc’en fryser. Hvis pc’en stopper, men kan boote i fejlsikker tilstand, er det et tegn på driverproblemer.

Kør Event Viewer (“eventvwr.msc”) og se efter nyere fejl, der kan give et spor. Windows Viste Event Viewer registrerer også detaljer om ydelsesproblemer under bootprocessen.

Man kan også bede Windows om at notere de drivere, der bliver indlæst under boot (kør msconfig.exe, vælg knappen Boot, start en Boot Log, genstart og klik ved ”WindowsNtbtlog.txt”). Fjern eller geninstaller hardware, der er blevet tilføjet for nylig, og opdater andre drivere, navnlig til bundkortet.

Session Manager

Efterhånden fortsætter kernen bootprocessen med at starte Session Manager (”ssm.exe”). Den bruger registreringsdatabasens nøgler ved eller under HKLMSystemCurrentControlSetSession Manager til at kalde funktioner. Den kører alle de programmer, der er defineret ved BootExecute Registry Key, for eksempel.

Normalt starter det blot ”autochk.exe” (bootudgaven af ”chkdsk.exe”), men andre programmer – og nogle vira – føjer sig selv til listen.

Session Manager står også for forsinket omdøb eller sletningen. Hvis et uinstalleret program ikke kan fjerne en fil, fordi den er i brug, for eksempel, føjer den detaljerne til nøglen ”FileRenameOperations”. Session Manager følger dens instruktioner med næste boot.

Session Manager læser listen over kendte DLL’er fra registreringsdatabasenøglen ”KnownDLLs”. Den skaber paging-filer i overensstemmelser med registreringsdatabasens indstillinger ved Memory ManagementPaging Files, indlæser de resterende registreringsdatabasefiler fra WindowsSystem32Config-mappen og opretter de systemmiljøvariabler, man kan finde ved HKLMSystemCurrentControlSetSession ManagerEnvironment.

Dernæst indlæser Session Manager ”win32k.sys”, en komponent, der leverer centrale Windows-grænsefladetjenester. Det skifter skærmen fra bootdriverens enkle VGA-opløsning til det, man har indstillet den til. Når det sker, ved man, at Session Manager er næsten færdig.

Det mest sandsynlige problem, der kan indtræde her, er en manglende registreringsdatabase. Den kan man erstatte med de samme teknikker, som vi brugte tidligere i Boot Drivers-sektionen.

Nedbrud med blå skærm, der nævner win32k.sys, er også almindelige, men denne fil er sjældent synderen. Skriv stopkoden (det er noget i retning af ”0x0000008e”) og ”Win32k.sys” på www.support.microsoft.com for at få flere råd.

Log på

Windows Session Manager opretter nu en session, der gør det mulig for Windowsprogrammer at køre. Under Vista er session 0 reserveret til Windowstjenester, og Session Manager opretter en anden session til programmer. Derefter starter den en anden central Windowskomponent, Windows Client-Server Runtime SubSystem (”windowssystem32csrss.exe”).

Session Managers sidste initialiseringsskridt under XP er at starte logon-processen. Den gær imidlertid meget mere end at logge på. Den starter en sikkerhedsproces (”WindowsSystem32Lsass.exe’) og starter Service Control Manager (”WindowsSystemServices.exe”). Til sidst tjekker den HKKLMSoftwareMicrosoftWindowsNTCurrentVersionWinLogonGinaDLL og bruger den DLL til at logge brugeren på, hvis man er specificeret, ellers starter den standard-DLL’en WindowsSystem32MSGINA.DLL.

Det ændrer sig lidt under Vista. En ny proces, der hedder ”WinInit.exe”, håndterer arbejdet med sikkerhed og Service Control Manager, mens logon bruger et langt mere fleksibelt Credential Provider-system.

Der kan være flere af dem, og Session Manager tjekker HKLMSoftwareMicrosoftWindows NTCurrentversionAuthenticationCredential Providers for at finde ud af, hvad der skal startes.

De fleste af de problemer, der opstår her, hænger sammen med manglende filer, men det er også muligt, at malware prøver at erstatte en af disse Windows-komponenter. Hvis man får problemer, skal man tjekke de registreringsdatabasenøgler, vi tidligere har nævnt.

Windowstjenester

Logonprocessen beder muligvis ikke om et kodeord, hvis den er konfigureret på den måde (kør ”CONTROL USERPASSWORDS2”, vælg kontoen for at logge automatisk på og fravælg ”Users must enter a user name and password...’). Ellers kommer der et logon-skærmbillede, hvor man skal skrive sine kontodetaljer. Det er ikke udelukkende tidsspilde, for i baggrunden indlæser Service Control Manager (SCM) ens Windowstjenester.

SCM begynder med at blade i registreringsdatabasen ved HKLMSystemCurrentControlSetControlServiceGroupOrderList. Denne liste betjener grupper i den rækkefølge, i hvilken de skal indlæses.

Således kommer ”Primary Disk” for eksempel før ‘Boot File System” (pc’en kan ikke manipulere et filsystem, før det kan få adgang til en disk). Nu scanner SCM listen over tjenester (HKLMSYSTEMCurrentControlSetServices) og leder efter nøglerne ‘DependOnGroup’ og ‘DependOnService’.

En netrelateret tjeneste kan have en DependOn Service-melding, for eksempel ”TcpIp”, fordi tjenesten TCP/IP skal indlæses først. SCM bruger disse data til at afgøre den rækkefølge, tjenesterne skal indlæses, hvorefter den initialiserer alle tjenester med starttypen Automatic (det er en startværdi på 2).

Det er dog ikke alle tjenester, der er essentielle, og derfor prøver Vista at sætte fart i bootprocessen med et nyt trick. Ikkekritiske servere som Windows Media Player Network Sharing får en startværdi på ”Automatic (Delayed Start)”. Det betyder, at SCM starter den efter alt andet og med meget lav prioritet.

Forsinkede starttjenester får ganske få cpu- og diskressourcer under startfasen, og derfor er de længe om at blive initialiseret, men Stifinder og alt andet burde blive indlæst hurtigere.

Hvis man kører Vista, kan man sandsynligvis bruge det samme trick til tredjepartstjenester og måske dermed forbedre boottiden. Start ”services.msc” og gennemgå listen.

Man ændrer starttypen til ”Automatic ”Delayed Start” ved at dobbeltklikke på programnavnet. Gentag det ved ikkeessentielle tjenester fra applikationer, der er blevet installeret, men vær forsigtig – hvis man bruger teknikken på mere kritiske komponenter såsom antivirusværktøjer risikerer man, at pc’en går ned ved næste boot. Lad helt være med at eksperimentere, hvis du ikke har backup, så du kan slippe godt fra enhver situation.

Når SCM er færdig med at indlæse tjenesterne, venter den på et signal fra Windows-logonkomponenten, der fortæller, at man er logget på. Hvis det sker, og alle autostarttjenesterne er indlæst uden fejl, bliver den nuværende kopi af HKLMSYSTEMCurrentControlSet gemt som den sidst kendte gode konfiguration, og den bliver brugt, hvis man vælger denne funktion i bootmenuen.

Tjek registreringsdatabasenøglen HKEY_LOCAL_MACHINESYSTEMSelect for at se den ”CurrentControlSet”-kopi, der bliver brugt i øjeblikket og den, der kaldes ”LastKnownGood”.

Indlæs Windows

Efter at have indlæst HKEY_CURRENT_USER-hive’n fra denne brugerkonto, er tiden omsider inde til at indlæse Windows. Denne proces begynder med indlæsning af eksekverbare filer, der er anført i HKLMSOFTWAREMicrosoftWindows NTCurrentVersionWinlogonUserInit, der som standard peger på ”WindowsSystem32UserInit.exe”.

Programmet UserInit kører de logon-scriots, der er nævnt i HKCUSoftwarePoliciesMicrosoftWindowsSystemScripts og den tilsvarende HKLM-registreringsdatabasenøgle.

Til sidst finder den det program, der er lagret i HKCUSOFTWAREMicrosoftWindows NTCurrentVersionWinlogonShell (eller HKLM-ækvivalenten, hvis den ikke eksisterer). Det er som standard ”explorer.exe”.

Skrivebordet bliver initialiseret, proceslinjen kommer frem, startprogrammerne bliver kørt, og omsider kan man bruge sin pc. Sådan bør det i hvert fald gå.

Bootproblemer her kan skyldes manglende eller beskadigede data. Der kan for eksempel være problemer med registreringsdatabase-hive’n for ens brugerkonto.

Hvis registreringsdatabasens point’ere til ”UserInit.exe” eller explorer.exe mangler, kan bootningen ikke gøres færdig. Brug System Restore eller bruge den sidste gode konfiguration til at klare problemet.De hyppigste problemer skyldes konflikter med tredjepart, enten applikationer, man har installeret, eller malware på pc’en.

I ekstreme tilfælde kommer Windows’ skrivebord ikke frem, og man får en fejlmeddelelser, der siger, at explorer.exe ikke blev rigtigt initialiseret.

Man kan komme uden om problemer med initialisering af explorer.exe ved at lukke og genstarte den igangværende proces. Man presser [CTRL]+[Shift]+[ESC] for at starte Jobliste, vælger Processer, højreklikker på ”explorer.exe” og vælger ”Afslut procestræ”. Klik så ”Fil | Nyt job”, skriv explorer.exe og tryk [Enter].

Hvis det ikke virker, kan man prøve at boote i fejlsikker tilstand, bruge System Restore eller boote fra den sidst kendte gode konfiguration. Hvis man lige har installeret noget, der kan have udløst problemet, skal man fjerne det. Ellers skal man se i ”Startup Troubleshooting”-boksen efter værktøjer, det burde kunne få systemet op at køre inden længe.

Boot i fejlsikker tilstand

Overlev mange startproblemer med denne uvurderlige bootform

Vi har talt om almindelige måder at boote på, men hvis man trykker [F8], når pc’en starter og vælger ”fejlsikker tilstand” i menuen, fungerer processen anderledes.

Formålet med fejlsikker tilstand er kun at bruge et minimum af centrale Windowsdrivere, der gør det muligt at boote pc’en. Det vil sige, at hvis en tredjepartsdriver forhindrer systemet i at starte, burde man kunne boote i fejlsikker tilstand og undersøge problemet.

For at sikre, at det sker, indlæser I/O-manageren ikke drivere fra standard-registreringsdatabasen. I stedet blader den gennem en liste over registreringsdatabasenøgler ved HKLM SYSTEMCurrentControlSetControl SafeBoot.

Her er der nøgler, der kaldes ”Minimal”, almindelig fejlsikker tilstand og ”Network” til fejlsikker tilstand plus netværk. Under hver af disse nøgler er der lister over drivere, som Windows indlæser. Fejlsikker tilstand-nøglen indeholder også en værdi, der hedder ”AlternateShell” med standardnavnet ”cmd.exe”. Den fortæller Windows, hvad der skal startes, når man vælger ”Fejlsikker tilstand med kommandoprompt”.

Hvis man virkelig vil ind i avancerede indstillinger, kan man prøve at skræddersy denne liste. Kan fejlsikker tilstand klare sig uden tjenesten Windows Defender?

Man kan slette den og se. Man vil måske køre en af sine applikationer i fejlsikker tilstand, men den kræver sin egen tjeneste, før den kan køre. Så kan den tilføjes her.

Husk dog at gemme den oprindelige liste. Husk, at det her er komplicerede sager. Det er kun for voksne. Og lad være med at skyde skylden på os, hvis det går galt.

Problemløsning ved start

Spor Windows’ startproces og lær at diagnosticere bootproblemer

Hvis du stadig har bootproblemer efter at have læst vores anbefalinger, kan det hjælpe at tjekke nøjagtig, hvad der sker under bootprocessen.

For at få vist drivernavnene, efterhånden som de bliver indlæst, skal man starte msconfig.exe, vælge Bootknappen og kikke ved ”/SIS” (i XP) eller ”OS Boot Information” (i Vista). Hvis du vælger funktionen ”Boot Log”, gemmer Windows disse data som ”WindowsNtbtlog.txt”.

Du kan også prøve Event Viewer (kør ”eventvwr.msc”) og se efter fejlmeddelelser, der har med nylige boot at gøre.

Men skal det være grundigt, er der intet, der slår Process Monitor (www.tinyurl.com/2okfn9). Klik ”Options | Enable Boot Logging”, genstart pc’en, og nu noterer den adgang til filer og registreringsdatabasen fra det øjeblik, Windowssessionen begynder.

Man kan ende med en liste på flere millioner, men hvis man lider af vedholdende bootproblemer, der ikke kan ordnes på anden måde, kan det hjælpe at gennemgå Process Monitor-rapporten.

Multicore-boot?

Der er mange bootindstillinger på nettet, men pas på – de duer ikke alle sammen

Et nyt boottip, som man finde på nettet, siger, at Windows booter langsomt, fordi den kun bruger én cpu. Slå alle kernerne til (kør msconfig.exe, vælg Bootknappen, klik på ”Avanceret” og øg antallet af processorer), siger de, så får man bedre ydelse.

Det er rigtigt, at bootprocessen til at begynde med kun bruger en kerne, men der er intet alternativ: Den Windowskode, der opretter tråde og håndterer dem, er ikke indlæst endnu. Msconfig-indstillingen gør intet for at ændre ved det, og den bliver faktisk brugt til at slå CPU-kerner fra – for eksempel hvis man kører urgammel software, der gør knuder, når den kører på mere end en processor.

Hvis du gør det, skal du huske at vende tilbage til normaltilstanden, når du er færdig.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Fakta

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Fakta

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Fakta

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Fakta

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]