Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Star Wars: The Old Republic

Det her spil har en lang og lys fremtid for sig.

Af Kasper Nesager, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

The Old Republic er et MMO, et onlinespil, og alt hvad du gør her er permanent med uundgåelige konsekvenser. Serien er virkelig medrivende og har skabt nogle af de mest engage-rende og bevægende historier inden for sin genre.

Alle 17 af spillets verdener bliver gjort levende med stemningsfuld arkitektur, omhyggeligt lavede kulisser og overbevisende figurer. Det emmer af liv overalt.

The Old Republic er et RPG, et rollespil, så du skal samle et hold, møde spændende mennesker, foretage moralske valg, slå ihjel og opgradere udstyr. Du kan vælge at fokusere på helbredelse eller tanking blandt de otte avancerede klasser til din gruppe.

Spektakulære animationer

Sci-fi-miljøet udrulles perfekt i spillets konstant spektakulære animationer og trolddomseffek-ter. Og hvert slag fremhæves med de kendte effekter og musik, som den officielle licens giver mulighed for.

Quest-mekanikken i spillet er til gengæld ikke så vellykket – faktisk ret rudimentær. Nogle få gåder dukker op, men det er bestemt ikke på nogen måde revolutionerende.

Muligheden for at del-tage i gruppe-medlemmernes dialog hvor som helst på planeten er frigørende.

Men selv om du kan have denne dialog med andre, ønsker du måske ikke at gøre det. For moralske valg kan være lidt af en forhind-ring for kontrolfreaks. Når en multiplayer-konversation dukker op, vælger enhver i gruppen, hvad de vil. Så afgør en terning, hvem der kan svare.

Andre nye spil

Minecraft

I dette populære spil skal du bygge en masse miner, mens du skal forsøge at forsvare dig mod uhyrer og zombier. Lyder måske ikke så spændende, men prøv så lige at starte på det. Vanedannende!

Need for Speed: The Run

I denne version af bilspillet er du på flugt gennem Amerika. For at undslippe dine forfølgere skal du køre 3.000 miles fra San Francisco til New York.

Specifikationer

Udviklet af: LucasArts
Platforme: Windows
Multiplayer: Ja