Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stærke features i prisvenlig Android-mobil

Motorola Motoluxe har stor skærm og 8MP kamera, men sælges til ganske overkommelig pris.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Man behøver ikke længere have den store sparegris frem for at få fingrene i en velfungerende Android-mobil. Der kommer masser af prisvenlige modeller på markedet. Motorola er den seneste i rækken med en Androide til attraktiv pris.

I modsætning til mange af de øvrige budgetmodeller er der dog ikke tale om low end-specifikationer hele vejen igennem. Præcis som mange af tidens topmodeller har den en stor skærm på 4" samt et højtopløst kamera på 8MP.

Man skal dog ikke grave så dybt i specifikationerne for at se, hvor der er sparet. På trods af størrelsen har skærmen en beskeden opløsning på 480×854 pixels, mens processoren er som i de fleste andre budgetmobiler en enkeltkernet sag på 800MHz.

De øvrige funktioner er også helt i standardafdelingen. Der er gps, bluetooth, usb, WiFi og plads til hukommelseskort op til 32GB. Styresystemet er Android 2.3.

Mobilen har desuden en række Motorola-specifikke funktioner. Ved at bruge Motorola MotoSwitch lærer Motoluxe, hvem du taler mest med, samt hvilke apps du bruger mest, og sætter dem i centrum for dig.

Social Graph gør, at du enkelt og hurtigt kan kommunikere med dem, der betyder mest. Den lærer sig, hvilke kontakter der er vigtigst for dig, og anvender informationerne til at opbygge din hjemmeskærm. Jo mere du kommunikerer med nogen – jo større bliver personens ikon.

For at gøre din anvendelse af apps enklere findes også Activity Graph, som laver skræddersyede menuer, alt efter hvordan du anvender dine apps. Med Music Now spilles den musik, du synes bedst om, og Smart Gallery viser dine favoritbilleder opdelt i album.

Motorola Motoluxe er i butikkerne nu og fås for omkring 2.000 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere