Intel SSD DC S3700 er skabt til at imødekomme de stigende krav fra HPC, big data, cloud og andre datacentertjenester
Stigende mængder af big data og et hurtigt voksende antal cloud-computing-applikationer stiller stadig større krav til datacentre, som skal kunne levere hurtig adgang til enorme datamængder. For at imødekomme de stigende krav præsenterer Intel nu sin næste generations datacenter-ssd – Intel Solid-State Drive DC S3700-serien.
Ssd’en er designet til at fjerne flaskehalse i datalagringen og maksimere multi-core cpu-præstationen. Intels SSD DC S3700-serie leverer en kombination af konstant ydelse, lav latenstid, sikker databeskyttelse og lang holdbarhed til glæde for it-personalet, som servicerer nutidens mest krævende datacentertjenester.
Den nye ssd kommer i udgaver med henholdsvis 100, 200, 400 og 800 GB kapacitet. Priser er ikke oplyst.