Sabrent Rocket Q 4 TB er et af de største NVMe-drev, man kan få i øjeblikket, men der er faktisk også kommet en 8 TB-udgave af Rocket Q til dem, der for alvor vil bruge penge på lager. Også 4 TB-versio-nen koster mange penge, men hvis man har sat sig for at lave en ekstrem gamingmaskine, er den et udmærket valg.
Når Sabrent er i stand til at ramme en så høj kapacitet, hænger det sammen med brugen af QLC-hukommelse, der lagrer fire bits pr. hukommelsescelle. Det har en beskeden indflydelse på ydelsen, og holdbarheden er ikke så god som hos TLC-drev. Til gengæld får man en svimlende kapacitet med dette drev. Og vores test viser, at dets ydelse er særdeles respektabel. Det kan ikke konkurrere med PCIe 4.0-drev, men medmindre man arbejder med et AMD Zen 2-system, har det ikke den store betydning.
Ja, det er kostbart, men det er så stort, at man kan glemme alt om at installere spil på et langsommere datadrev. I stedet kan man stort set hele tiden nyde godt af en fornem ydelse.