Home » Lagerenheder » SSD’er [STORTEST]: Sæt mere fart på din pc med en hurtig ssd
SSD’er [STORTEST]: Sæt mere fart på din pc med en hurtig ssd

SSD’er [STORTEST]: Sæt mere fart på din pc med en hurtig ssd

Share

Giv din gaming-pc et boost med den bedste ssd, du kan få til dit formål. Her tester vi seks spændende muligheder

Datalager er måske ikke et begreb, der kan sætte blodet i kog, som en cpu eller et grafikkort gør det, men det er i stigende grad en vigtig komponent i ethvert gamingsystem. Det ser ud til, at næste generations konsoller begge vil få mest muligt ud af deres PCIe-ssd’er, og derfor er det kun rimeligt, at morgendagens spil kommer til at lægge større vægt på lager, end de gør i øjeblikket. Og som landet ligger, er der meget at vinde ved at gå over til hurtige ssd’er: Spillene bliver indlæst hurtigere, dagligdags opgaver tager ikke så lang tid, og Windows booter lynhurtigt. 

Når vi tidligere har set på ssd’er, ville du se en masse SATA-baserede drev fra top til bund – og så måske et eller to PCIe-ssd’er, der sneg sig ind i allerhøjeste prisklasse. I dag er det stadig sværere at anbefale gammeldags 2,5”-ssd’er, simpelthen fordi prisforskellen mellem de bedste NVME-ssd’er og deres SATA-baserede slægtninge er så lille.

Når det billigste 2,5”-SATA-ssd på 1 TB kun koster 100 kr. mindre end et PCIe-drev med samme kapacitet, og når det er fire gange langsommere, hvorfor skulle man så overveje at satse på den ældre teknologi? Den eneste grund, vi kan forestille os, skulle være, at man har en gammelt bundkort.

Værd at vide om ssd til arbejde og gaming

Der er rigtig mange fordele ved ssd-drev – i hvert fald i sammenligning med de gode gamle hdd’er, harddiskene.

Se også:  Ekstreme bærbare SSD'er fra Western Digital - lynhurtige diske til tasken

Først og fremmest gør en ssd din computer hurtigere og mere behagelig at arbejde med. Det er det magiske ved ssd’erne. De fungerer ikke blot som et effektivt lager, men de gør alting kvikkere – som var de en slags tryllestav.

De spiller endvidere en rolle inden for gaming. En ssd påvirker ikke framerates på samme måde som en gpu eller en cpu, men den gør installation, bootning og genindlæsning af spil til en hurtigere og mere flydende proces.

Når man skal købe en ssd, er en af de vigtigste faktorer prisen pr. gigabyte. Hvor meget skal man give for at have et anseligt bibliotek af Steam-spil installeret og parat til at blive spillet med et øjebliks varsel?

Se også:  Samsung 870 QVO SSD [TEST]: Prisfornuftig ssd med enorm kapacitet

Mange nye spil overskrider grænsen på 50 GB – sågar også 150 GB – og det gør kapaciteten endnu mere afgørende.

I vores søgen efter de bedste gaming-ssd’er har vi udsat drevene for en række benchmark-værktøjer for at tjekke specifikationerne, og den gode nyhed er, at alle de drev, vi her har testet, præsterer ganske godt – nogle af dem er fremragende med høj lagerkapacitet og ekstrem hurtig læse- og skrivehastighed.

Der er mange ssd’er på markedet, og denne test kan selvfølgelig ikke favne dem alle, men den giver med sin bredde et ganske godt indtryk af, hvad du i dag kan få, og hvad det koster.

Men hvilken ssd skal du vælge? Du får hjælp til at afgøre med denne test af seks nye lagre.

Ssd’er udgør ikke et bredt konsumentmarked, men drives af blandt andet glødende entusiaster som læserne af AOD. Derfor kan nogle af de testede ssd’er ikke fås i danske forretninger, men må købes i internationale onlineshops, for eksempel Amazon. Vi har angivet med en stjerne, hvor det er tilfældet.

Læs testene på de næste sider …

1 2 3 4 5 6 7Næste

TAGS
flashdisk
Solid State
SSD

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S