SSD’er [STORTEST]: Lynhurtigt lager i maskinen

Harddiskens æra er næsten ovre, når det gælder alt andet end lagring af omfangsrige videosamlinger. Når man kan få ssd’er på 500 GB til under 1000 kroner, er der ikke megen mening i blot at overveje en harddisk til en gamingmaskine. Der er meget at vælge imellem, og vi har derfor udvalgt fem af de bedste ssd’er for at se, hvad de kan tilbyde

Hvor hurtig?

De seneste højtydende ssd’er leverer forbløffende ydelse, men for de fleste brugere vil en mere beskeden ssd være tilstrækkeligt. Ethvert drev, der løbende kan levere tæt på 500 MB/sek. læse- og skrivehastigheder, vil sandsynligvis opfylde dine behov.

Hvilket format?

Man kan få ssd’er i en række forskellige formater, men de to dominerende typer er 2,5”-SATA-drev og M.2-drev. De førstnævnte er større, men billigere, og man kan få dem med større kapacitet. M.2-drevene er bittesmå og kan give den højeste ydelse.

SATA eller NVMe?

M.2-ssd’er kan køre i en af to tilstande: NVMe eller SATA. SATA-versioner er begrænsede til den samme hastighedsgrænse på 550 MB/sek., som gælder for 2,5”-SATA-drev. NVMe-versioner kan køre meget, meget hurtigere.

Ordbog

Sekventiel hastighed: Når data bliver læst eller skrevet i én, løbende strøm. Man måler den i megabytes per second (MB/s).

Vilkårlig hastighed: Når data bliver læst eller skrevet i mange små klumper/filer. Den bliver som regel målt i input/output-operationer pr. sekund (IOPS).

NAND: De hukommelsesceller, man bruger til at lagre data på en ssd. NAND bliver reduceret, hver gang der bliver skrevet data. Antallet af skrevne terabytes (TBW) angiver drevets skrivekapacitet – den samlede mængde data, man kan skrive, før det begynder at miste kapacitet.

MLC/TLC: NAND kan lagre én (SLC), to (MLC) eller tre (TLC) bit data i hver celle. Jo lavere antallet er, desto hurtigere og mere holdbart er drevet.

DEL DENNE