Af Natasja Broström, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Kunne du med røntgenøjne observere en klassisk harddisk arbejde, ville du opleve en læsearm, som suser hen over en skive med magnetisk coating, og som er fyldt med data. Med en ssd derimod skal du forestille dig et lager af samme type som i en USB-dongle eller et hukommelseskort til et kamera – altså et flashdrev uden fysiske, bevægelige dele.
Manglen på dele, som bevæger sig, betyder, at en ssd (Solid State Drive) ikke støjer, og den kan tåle nogle knubs, da den ikke rummer en skive, som kan gå i stykker, eller en arm, som kan rutsje rundt, hvis du for eksempel taber din bærbare pc.
Ssd kan slides op
Med en ssd vil du også opleve, at din pc udfører opgaver hurtigere, især opstart. Målinger afslører en læse/skrivehastighed, som er op til 10 gange så hurtig som med en traditionel harddisk. Det skyldes, at data på en ssd ikke aflæses med en mekanisk arm, som skal rundt på ”lageret” for at lede efter informationerne. I stedet aflæses data fra en række forbundne hukommelsesmoduler, som arbejder sammen om opgaven.
Opbygningen af en ssd betyder også, at den skal behandles anderledes. Du har ingen fordel af at defragmentere ssd-lageret – som du har med en traditionel harddisk – da skrivning og læsning af data sker over hele diskens lager. Du skal med andre ord ikke forsøge at optimere drevet, men lade det passe sig selv. Hensigten med denne form for lagerstyring er at fordele sliddet ud over hele den elektroniske hukommelse.
For selvom der ingen mekaniske dele er i en ssd, så holder sådan en flash-hukommelse ikke evigt. Hver gang du lagrer noget i en af ssd’ens hukommelsesceller, skal den slette de data, som eventuelt er der i forvejen. Det slider på hukommelsen, ligesom det slider på et stykke papir, hver gang du visker noget ud, som du har skrevet med en blyant.
Det er derfor bedst for levetiden, at ssd’en ikke skal slette for mange hukommelsesceller for at kunne få plads til nye informationer. Af samme grund kan man med fordel sørge for, at 25 procent af ssd’ens samlede lagerkapacitet forbliver ubrugt. Det er dog ikke noget, du skal bekymre dig specielt meget over, for ssd’en er trods alt så hårdfør over for slid, at din computer sandsynligvis er gået i stykker eller er blevet forældet, før ssd’en må melde alt optaget.
Vidt forskellige typer
De fleste bærbare pc’er sælges i dag med en kombination af ssd og traditionel harddisk. I fremtiden vil vi dog se computere, som kun har ssd-lager. Men ssd’er kan også installeres efter køb af bærbare og stationære pc’er, og de kan bruges ligesom eksterne harddiske. De forskellige brugsformål kræver forskellige typer, og fysisk fås ssd’er i tre former. De såkaldte 2,5” SATA-ssd’er ligner en ekstern harddisk. Pci-e-ssd’er er udformet til at passe til lydkortets stik eller soklen på bundkortet. Og M.2-typen minder om et klassisk ram-modul.
Fælles for (de fleste) ssd’er er, at de passer til de kabler, sokler og porte, som findes i bærbare og stationære pc’er, hvad enten du bruger SATA-kabler eller bundkortets pci-e-stik. Ellers findes der adaptere, som løser opgaven. Dermed har du mulighed for at skifte den mekaniske harddisk eller tilføje en ssd og lade dem køre tandem. Du kan også anvende ssd-enheder i en NAS (netværksharddisk) i stedet for en traditionel harddisk.
Tjek også før køb, at BIOS og bundkort i pc’en understøtter opsætningen, og at der fysisk er plads til ssd’en. I en stationær pc monteres ssd’en i en ledig bås, og her er de 2,5” store udgaver brugervenlige, da de oftest kan forbindes med et SATA-kabel.
I en bærbar pc er pladsen begrænset, og måske bliver det nødvendigt at skifte den mekaniske harddisk helt ud eller gå efter ”ram-modul”-modellen og således have to typer harddisk på samme tid. Fordelen ved sidstnævnte metode er, at styresystemet og de tunge programmer kan installeres på den hurtige ssd, mens filerne (for eksempel tekst, musik og billeder) lagres på den mekaniske harddisk.
Hastighed koster
Når du vælger ssd, kan du med fordel kontrollere specifikationerne for læse- og skrivehas-tighed og farten på input/output-operationer pr. sekund (forkortet IOPS). Ofte står der anført, hvor mange MB, disken håndterer i sekundet, og der er forskel, alt efter typen. SATA-ssd’er er de sløveste med 500-600 MB/s, mens M.2 er op til fire gange hurtigere. Pci-e-ssd’er leverer op til 10 gange hurtigere datahåndtering, men prisen for sådan en enhed ligger også på næsten 5500 kroner for 800 GB.
Dit valg afhænger i sidste ende af, hvad du skal bruge din maskine til. SATA-ssd’er er nemme at håndtere, de har udmærkede priser i forhold til lagerets størrelse, mens M.2-ssd’er er mindre og leverer højere hastighed. Omvendt er der tegn i sol og måne på, at pci-e-typen med M.2-lager er fremtidens harddisk (når priserne falder). Indtil videre koster det eksorbitante 70.000 kroner at anskaffe en 4 TB pci-e-ssd i Intels DC-3608-serie.
3 veje til fremtidens ssd
1 Mere hukommelse
De første ssd’er med såkaldt 3D NAND er på markedet, men endnu dyre. NAND (not-and) er betegnelsen for den flashhukommelse, som anvendes i ssd’er. Her er kapacitetsgrænsen ved at være nået, for elektronikken kan ikke skrumpes yderligere. I 3D NAND er det nye, at hukommelsescellerne er stablet i flere mikroskopiske lag oven på hinanden – i dag op til 32 lag. Det betyder, at vi snart ser ssd-lagre med 10 TB kapacitet.
2 Mindre plads
Producenter som Seagate og Toshiba laver hybriddiske, hvor en ssd og en klassisk harddisk er bygget sammen i én fysisk enhed og kan klemmes ned i en bærbar pc.
3 Hurtigere arbejde
Intel, Samsung, Dell og andre producenter er gået sammen om en ny overførselsprotokol/interface til pci-e-ssd’er. Den kaldes NVMe (Non-Volatile Memory Express). Ssd’er kan sende data af sted i ekstremt høj hastighed, men den sinkes af de nuværende, langsomme protokoller. Med NVMe kan man fuldt udnytte ssd’ernes hurtighed. Endnu er interfacet et high end-produkt til servermiljøer, men det kan snart ændre sig.