Home » Hovedtelefoner og højttalere » Spreder lyden virkelig godt
Spreder lyden virkelig godt

Spreder lyden virkelig godt

Share

Samsung benytter sig af afprøvede principper i denne nye højttaler, og resultatet er ganske vellykket

Det aparte design betyder, at lyden spredes flot hele vejen rundt. Konstruktionen af Samsung Wireless Audio 360-R7 ligner mest af alt et aflangt æg. Men ud over at se spændende ud, har det også den funktion, at det bygger på gamle, afprøvede principper med spredelinser.

I bunden er højttaleren konstrueret, så den spiller ned i en mekanisk linse, som sørger for, at lyden spredes bredt ud af den cirka 1,5 centimeter store sprække. I toppen af højttaleren sidder en diskantenhed, som spiller op i en linse, der både spreder lyden og beskytter selve enheden mod pilfingre og ting, der skulle falde ned over den.

Se også:  Samsungs nye foldbare flagskibsmobil afsløret

Konstruktionen spreder lyden via akustiske ventiler i top og bund af højttaleren. Det fungerer udmærket.

Når du tænder for højttaleren, spiller den et lille musikstykke og fortæller, at den er klar til at blive tilsluttet. Første opsætning via Wi-Fi er ret omfattende og ret vanskelig i forhold til, hvordan man normalt kan sætte noget sådant op.

Du skal frem og tilbage mellem Wi-Fi-opsætning og Samsungs app nogle gange, før det virker. Men når det først er oppe at køre, virker det godt og enkelt. På selve højttaleren er der enkelte touchknapper, så du kan styre den uden brug af en app.

Du kan hænge højttaleren i loftet med et kabel, som er tilkøb. Det er da ret fikst!

Se også:  Samsung skyder et 130" filmbillede direkte op på din væg

Lyden spredes godt ud – ikke kun til siderne men også opad på grund af den topplacerede diskant. Så højttaleren kan både stå på gulvet, på stativ og hænge i loftet (de to sidste placeringer kræver ekstra tilbehør).

Mellemtonen og diskanten er åbne, ret artikulerede og detaljerige. Men vi savner dybde og tyngde i bunden. Ikke kun bassen, men i lige så høj grad nedre mellemtone, hvorfor lydbilledet altid bliver lidt tyndt og luftigt uden den saft og kraft, du finder hos de øvrige testdeltagere.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Datatid TechLife mener:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


Samsung Wireless Audio 360-R7
  • Brugervenlighed
  • Funktionalitet
  • Ydelse
  • Pris
3

Samlet

Pris: 3800 kroner.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Højttaler
Samsung

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S