Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Spor familiemedlemmer, kæledyr og ejendele over hele verden

Nu bliver det muligt altid at kende placeringen på personer, kæledyr og vigtige genstande i Danmark og resten af verden. Orange Business Service er gået sammen med finske Yepzon i en ny treårig aftale om at levere global dækning og SIM-kort til virksomhedens bærbare sporingsenheder .

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Yepzons bærbare sporingsenhed benytter Wifi-signaler, GPS og mobil netværksteknologi til at give præcis information om enhedens placering gennem apps, der både virker på smartphones med iOS, Android og Windows. Enheden har et væld af anvendelsesmuligheder. Det er bl.a. muligt at overvåge familiemedlemmer, lokalisere kæledyr eller spore placeringen på forskellige typer produkter og udstyr.

”Yepzons havde brug for en pålidelig partner til at realisere deres mål om at øge sikkerheden for millioner af mennesker og gøre teknologien tilgængelig for familier verden over. Vi er utroligt glade for at være blevet valgt som deres udbyder og glæder os over at hjælpe med at gøre den globale ambition til virkelighed,” siger Helmut Reisinger, Executive Vice President, International, Orange Business Services.

Sætter skub i Internet of Things

Yepzon Group har hovedkvarter i Finland, hvor de udvikler bærbare teknologier og applikationer til såkaldt ’smart-tøj’. På blot tre år har projektet udviklet sig fra en god idé til en succesfuld international forretning, som med den nye aftale nu bredes ud til resten af verden og Danmark, hvor Yepzon også forhandles.



”For os er det afgørende med en pålidelig kommunikationsinfrastruktur, global tilstedeværelse og en attraktiv forretningsmodel til at sikre vores globale ekspansion og fremtidige succes. Vi har valgt Orange som vores partner på grund af deres internationale netværk og ekspertise inden for IoT- og analytics til at støtte vores voksende forretning,” udtaler Otto Linna, CEO i Yepzon Enterprises.

Oranges IoT-services giver Yepzon en række konkrete forretningsmuligheder, der gør det let at udrulle løsningen til hele verden. De inkluderer bl.a. bestilling af SIM-kort, aktivering, sporing af enheder gennem en særlig portal, én pris pr. simkort uanset placering og en skalerbar dækning i 220 lande og territorier.

Du kan se udvalget af lokaliserings-enheder på Yepzons hjemmeside, hvor de også kan købes. 

Orange Business Services IoT-services er en del af Datavenue, som er en modulopbygget løsning til IoT- og big data analyse. Et globalt hold på mere end 700 dataeksperter og ingeniører udvikler tjenesten, der gør det muligt at foretage avancerede analyser til at tage kvalificerede beslutninger. Orange understøtter allerede mere end 12 millioner B2B enheder og sensorer på tværs af en række sektorer såsom smart cities, sundhedssektoren, smart cars, industri, produktion og dagligdag (smart home, sundhedspleje og bæredygtige enheder). Datavenue er en del af Oranges løbende målsætning, om at hjælpe virksomheder med deres digitale transformation.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere