Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Spild din tid nyttigt

Tænk, hvis du ved at spille et spil samtidig kunne hjælpe med at finde en kur mod sygdomme? Spillet er her allerede, det hedder Foldit.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Spillet Foldit er en udløber af projektet Folding@Home, som går ud på at beregne foldning af proteiner.

Det lyder knusende kedeligt, men spillet er spændende, og det er foldning af proteiner faktisk også. Proteinerne i vores krop laver stort set alle de funktioner, der findes i kroppen.

Det bliver styret af nogle enormt komplekse processer, hvor der dannes lange kæder af aminosyrer, som til sammen udgør et protein – der kan være fra nogle få til over tusinde aminosyrer i et protein.

De bliver altid dannet som en lang kæde, men når kæden er færdigdannet laver den en foldning, hvor hele kæden i løbet af tusindedele af et sekund springer fra at være en kæde til at være et vildt indviklet garnnøgle af aminosyrer.

Det svarer lidt til, at du har lavet en lang kæde af fjedre, som alle har forskellige spænding og opbygning. Når du slipper kæden, siger det Ka-chiing, og så har du et stort rodet bundt af fjedre.

Bortset fra at proteinerne selvfølgelig ikke er et rodet bundt, men et helt velordnet bundt. Bundtets opbygning afgør, hvad proteinet kan gøre.

Et stort protein kan foldes på omkring en trillion måder, og forskerne er interesseret i at finde ud af, præcis hvilken måde det foldes på. Det er nemlig første skridt til at forstå, hvordan proteinet virker.

Men det kræver meget computerkraft at beregne den trillion muligheder, der skal findes.

Derfor lavede de for nogle år siden projektet Folding@home, hvor man udnyttede alle de computere, der står tændt, men ikke laver noget.

Med spillet Foldit er man imidlertid kommet et stykke vej længere. Det viste sig nemlig, at nogle af brugerne af Folding@home undrede sig over, at programmet ikke arbejdede så effektivt som muligt.

Det brugte et par forskere som anledning til at lave spillet Foldit. De ville undersøge, om det var muligt at lave et spil, der udnyttede menneskers måde at se på foldningen.

Spillet har kørt i et par år, og forskerne har vurderet virkningen. Det viser sig, at i nogle faser af beregningen af foldningen er menneskers hjerne computeren væsentligt overlegen.

Så hvis du spilder din tid med computerspil eller lignende, skulle du måske overveje at gøre det med Foldit – så kan du samtidig hjælpe med at kurere kræft eller Alzheimers.

Se mere på fold.it




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere