Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Dansk app hjælper dig med at spare penge

’Spar på regningen’ er en ny feature i appen Spiir, som på baggrund af folks faktuelle forbrug tilbyder alternativer der kan spare dem penge.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvornår har du sidst tjekket, om du kan finde et mobilabonnement, der er bedre og billigere til dine behov? Der kan være mange penge at spare på de faste regninger til mobil, streamingtjenester, forsikring eller internetabonnementet.

Den populære århusianske budget-app Spiir, er klar med en intelligent løsning, der kigger på dine regninger og tilbyder konkurrencedygtige alternativer. Spiir har netop lanceret et eksklusivt tilbud til brugerne af appen i samarbejde med Danmarks hurtigst voksende mobilselskab, Plenti.

Optimer faste regninger

Tjenesten Spiir kan som den eneste i Danmark se data for brugernes faktiske forbrug uanset hvilken bank, de bruger. Disse tal har Spiir, indtil videre, brugt til at hjælpe brugerne med et automatisk, intelligent og nemt forbrugsoverblik.

Den nye løsning finder de specifikke regninger, som brugerne kan spare penge på, og foreslår relevante tilbud. Spiir har ingen interesse i at spamme med tilbud og deals, brugerne ikke får noget positivt ud af.

“Vi tror på, at denne løsning tapper rigtig godt ind i danskernes generelle mobilvaner. Flere og flere begynder at træffe købsbeslutninger direkte på mobilen. Vores mission er at lave en platform, der tilgodeser loyale forbrugere med relevante tilbud, der kan optimere deres forbrug og regninger”, siger direktør og medejer af Spiir, Rune Mai.

Skræddersyet tilbud

Det nyligt lancerede tilbud på mobiltelefoni fra Plenti er skræddersyet til Spiirs brugere. Prisen er særligt lav, og hvis brugerne har lyst, kan de tilvælge ekstra goder som avisabonnement, e-bøger og fri adgang til Tivoli.

“Vi synes, Plenti har et godt produkt til specielt unge, som gerne vil kende regningen på forhånd og slippe for grænser for tale og data. Den rabat, Spiir så yderligere skaffer, gør, at Plenti er et tilbud, som rigtig mange vil få stor gavn af.”

Plenti leverer i forvejen billige abonnementer, men har indgået en aftale med Spiir, hvor brugerne får fri tale, data og sms uden binding og oprettelsesgebyr til en fordelagtig pris.

Startskud for flere særtilbud

Spiir arbejder på at kunne tilbyde brugerne endnu flere skræddersyede tilbud. Fintech-firmaet kalder featuren for ‘Spiir Connect’. En funktion i appen, der skaffer brugerne rabatter, der hvor de i forvejen lægger deres penge.

“På sigt lancerer vi Spiir Connect der vil belønne dig for den livsstil, du har som forbruger. Handler du eksempelvis for 300 kroner om måneden hos dit lokale pizzeria, vil Spiir skaffe dig rabat, så eksempelvis hver sjette pizza er gratis”, fortæller Rune Mai.

Han håber på at kunne hjælpe brugerne af Spiir-appen med at få endnu mere luft i budgettet og overskud til at læne sig tilbage og nyde tilværelsen.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere