Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Spar brændstof med ny funktion i Google Maps

En ny funktion i Google Maps viser de mest brændstofbesparende ruter, så du kan skåne miljøet og samtidig spare lidt penge.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Funktionen hedder Brændstofbesparende ruter, og dukker op, når der er et grønnere alternativ til den hurtigste rute.

På en myldretidstur fra Silkeborg til Randers kan det fx være muligt at reducere benzinforbruget med cirka 25 procent ved at følge en omvej, der er fire minutter længere. Tilsvarende kan man reducere sit energiforbrug i en elbil med 10 procent på en tur fra København til Gilleleje ved at lægge ét minut til køretiden.

Vi kører gerne en omvej for at spare

Og meget tyder på, at danskerne i høj grad ønsker at køre grønnere og mere brændstofbesparende. En ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget blandt 1.001 danskere, viser, at næsten to tredjedele - 64 procent - er villige til at forlænge køreturen, hvis det reducerer brændstofforbruget.

Ved en køretur på én time er 14% af danskerne klar til at køre mellem 1 og 5 minutter længere, 31% vil køre 6 til 10 minutter mere, mens 25% er klar til at bruge mellem 11 og 15 minutter mere bag rattet. 4 procent er klar til endnu længere køretid.

“Det er meget opløftende at se danskernes parathed til at ændre hverdagens vaner, så det potentielt kan gavne både miljøet og egen pengepung - også selvom det koster lidt bekvemmelighed. Det er den slags små valg, som virkelig batter, når man ganger det op på bilister i hele Danmark. Eller for den sags skyld én milliard brugere over hele verden. Selvfølgelig er et endnu grønnere alternativ cyklen, men nogle har brug for at køre, og så kan de ligeså godt gøre det så brændstofbesparende som muligt,” siger Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark.

Kan spare én million ton CO2

Den nye funktion rulles gradvist uf til de danske brugere i løbet af de kommende uger på både iOS og Android. For at bruge funktionen, indtaster du en destination i Google Maps. App’en viser derefter den hurtigste rute og et brændstofbesparende alternativ, hvis den er stort set lige så hurtig at følge.

Den brændstofbesparende rute er markeret med et lille grønt og hvidt blad, og der medfølger et overslag på, hvor meget brændstof du kan spare ved at følge netop den rute. Ofte er den hurtigst rute dog også den grønneste.

Forslagene er dynamiske og baserer sig på data om fx trafikken, terrænet og fartbegrænsninger. Eksempelvis er konstant fart mere besparende. Med den globale udrulning af brændstofbesparende ruter i Google Maps estimerer Google, og at det potentielt kan spares over én million ton udledt CO2, hvilket svarer til at fjerne flere end 200.000 biler fra vejene.

Funktionen kan dermed være med til at reducere de globale CO2-udledninger fra køretøjer, der ifølge International Energy Agency udgør over 75% af de samlede transportrelaterede CO2-udledninger.

Om Brændstofbesparende ruter i Maps

• Brændstofbesparende ruter er allerede tilgængelig i USA og Canada. Indtil videre har brugerne her tilbagelagt cirka 140 milliarder kilometer ad disse alternative ruter.
• Foruden Danmark bliver funktionen nu lanceret i 23 lande, herunder Norge, Finland, Sverige, Belgien, Østrig, Storbritannien og Tyskland.
• Omkring én milliard mennesker bruger i dag Google Maps.
• 26% af CO2-udledninger i Europa stammer ifølge analysevirksomheden Statista fra køretøjer.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af Voxmeter på vegne af Google Danmark. Data er indsamlet efter nationalt repræsentative kvoter på køn, aldersgrupper og region. Dataindsamlingen er foretaget i perioden den 24-08-2022 til den 28-08-2022, og der er indsamlet data fra 1.001 nationalt repræsentative respondenter.

Hvor ofte kører du bil?
Dagligt - 47,6%
Et par gange om ugen - 28,1%
Et par gange om måneden - 8,9%
Sjældnere - 5,9%
Aldrig - 9,0%
Ved ikke - 0,5%

For en køretur på en time, hvor meget længere ville du bruge på at komme frem, hvis du følger en mere miljøvenlig rute?
Vil ikke køre en anden rute - 11,6%
1-5 minutter - 24,8%
6-10 minutter - 30,8%
11-15 minutter - 14,3%
16-20 minutter - 2,6%
21-30 minutter - 1,4%
Mere end 30 minutter - 0,1%
Ved ikke - 14,3%

Hvor ofte vil du vælge en mere miljøvenlig rute, hvis den tager samme tid at køre som din normale rute?
Hver gange - 33,4%
Ofte - 29,4%
Nogle gange - 15,6%
Sjældent - 5,3%
Aldrig - 3,9%
Ved ikke - 12,5%




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere