Home » Hovedtelefoner og højttalere » Soundboks Go [TEST]: Bærbar festbombe gør det nemt at få naboerne på nakken
Soundboks Go [TEST]: Bærbar festbombe gør det nemt at få naboerne på nakken

Soundboks Go [TEST]: Bærbar festbombe gør det nemt at få naboerne på nakken

Share

Man skal dog ikke bevæge sig meget udenfor dette spektre af stilarter, før oplevelsen er en anden. Almindelig rockmusik, jazz og selv overproduceret populærmusik fra 80’erne eller festmusik fra 70’erne har højttaleren svært ved at gengive på fornuftig manér. Her bliver bassen alt for dominerende, uden at gøre meget andet end at mudre lydbilledet til.

En del kan reddes ved at anvende de præindstillede lydstilstande, som er tilgængelige i appen. Skifter du eksempelvis til “Indoors”, når du er indendørs bliver der ryddet betydeligt op i basmudderet, så det hele står klarere. Man vil i det hele taget gøre sig selv en tjeneste ved at rode lidt med lydindstillingerne, efter højttaleren er anskaffet.

Dog kommer man ikke udenom, at der er væsentligt mere vellyd at få for pengene andre steder. Konkurrencen på denne kategori af højttaleren er spidset gevaldigt til de senere år.

Se også:  Politiet opfordrer: "Skru' ned for musikken og vis hensyn"
En mur af lyd

Få spiller dog helt så højt som Soundboks. Selvom den er væsentligt mindre spiller Go næsten ligeså højt som sin storebror, Soundboks gen 3. Med et maks på 121 dB er vi faktisk over det niveau man er vant til ved en festivalkoncert. I de forkerte hænder har højttaleren således alle muligheder for at lave ravage i nærområdet.

Der er endda mulighed for at koble op til fem højttalere sammen, så de skaber et endnu større lydtryk. Det kan gøres direkte på højttalerne med TeamUp-funktionen eller i appen, hvor det er muligt at indstille hvilke højttalere der skal være højre og venstre, for at skabe et ægte stereobillede.

Se også:  En nyfortolket legende til streaming-generationen

Det fungerer ret godt. Med to Soundboks Go kan man få et ganske kraftfuldt stereoanlæg, der også vil gå fint på teenageværelset, dog er vi så oppe i en pris på over ti tusinde kroner, og her man vil man altså kunne få uendelig meget mere vellyd for pengene – hvis det altså er det man går efter.

Hvis det er monstrøs bas og øresønderrivende volumen, er der få andre højttalere, der leverer varen som Soundboks Go, og det endda i et relativt kompakt format, der tåler det meste og er til at tage med overalt.

Vi kan blot glæde os over at de danske festivaler endelig åbner igen til sommer, så Soundboks kan finde tilbage i sit rette element.

Pris: 5,199 kroner

TAGS
bluetooth-højttaler
Soundboks

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S