Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Huawei går ind på Hi-Fi-markedet - her er den første højttaler

Huawei har slået sig sammen med et velrenommeret fransk hi-fi-mærke for at skabe Sound X, producentens første seriøse bud på en musikhøjttaler med lyd i den helt høje klasse.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Huawei er ikke just kendt for lydprodukter. De har tidligere lanceret AI Cube, en smart højttaler i stil med Google Home, men den kom aldrig på det danske marked og var heller ikke ligefrem en højttaler med lydkvaliteten i centrum.

Det er den nye Sound X derimod. Den er skabt i samarbejde med det franske brand Devialet, som de senere år er blevet kendt og hædret for at kreere højttalere som, deres relativt beskedne størrelse taget i betragtning, leverer lyd langt udover hvad man kan forvente.

Teknologien er implementeret i Huaweis nye højttaler. Således får du en særlig 60 watts subwoofer skabt med Speaker Active Matching, der skal eliminere forvrængning og uønskede vibrationer. Dertil kommer seks tweeters, som sørger for 360 graders spredning af lyden.

Huawei Sound X. Huawei Sound X.

Stærk pris

Højttaleren er skabt i et stilrent sort cylinder-design med simpel touch-betjening. Den kan også styres via en app. Integration med det smarte hjem sker via Huaweis eget HiLink-system. Der er desuden adgang til Huaweis egen musikstreaming-tjeneste og den kinesiske stemmeassistent Xiaoyi. Den slags går rent ind i Kina, men uden adgang til Google Assistant, som handelsforbuddet forhindrer, får den udfordringer på det europæiske marked. Derfor skal vi nok desværre ikke forvente at se den til salg herhjemme.

Priser starter på 1.999 yuan, svarende til cirka danske 2.000 kroner. Det er betydeligt billigere end hvad Devialets egne højttalere koster, så hvis Sound X reelt kan matche dem i lydkvalitet, ligner det et utrolig godt køb.

Sound X blev præsenteret sammen med MatePad Pro, Huaweis konkurrent til iPad Pro, i mandags.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere