Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Sony Xperia XZ: Skiller sig ud fra mængden

Denne Sony er en high-end telefon som er helt sin egen – blandt andet med enorm kameraopløsning.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvor især Apple og Samsung er tydelige, direkte konkurrenter, lever Sony nærmest sit eget liv som et værdigt alternativ til de to.

Prismæssigt lægger Xperia XZ sig lige imellem, og kigger vi på specifikationerne, er det samme historie. Selv skærmstørrelse, opløsning og pris ligger på meridianen. Dog har kameraet en fænomenal opløsning på 23 megapixel – eller næsten det samme som Apple og Samsung til sammen.

Historisk har Sony altid været helt fremme på kameradelen, og japanernes knowhow som kameraproducent skinner klart igennem. For der er ikke tale om en ubrugelig bunke lysfølsomme sensorer.

Der er høj detaljering og mange nuancer i billederne; det er meget lækkert. Når du fotograferer, vil du glædes over, at den ekstrem gode autofokus, der er på højde med og endda nogle gange bedre end den ellers fremragende autofokus i iPhone 7. Xperia XZ finder og fastholder motivet i fokus meget hurtigt.

I hånden opleves mobilen en smule plastikagtig og ikke så lækker som flere konkurrenter. Det skyldes blandt andet, at den er vandtæt og tåler lidt knubs, uden dog at være en ”håndværkertelefon”. Overfladen bliver ikke så let ridset, og det opleves næsten, som om Xperia XZ har et tyndt plastikcover ud over sig.

Ret praktisk er også batteritiden på mere end en dag. Sony lover to dage – det kunne vi dog ikke få den til. Men 1,5 dag, hvor vi vel at mærke pressede og brugte mobilen godt.

Multimediedelen er også ok – med en meget klar skærm og en særdeles dynamisk lyd (via hovedtelefon). Sony Xperias XZ er med andre ord en god pendlerkammerat på den lange tog- eller bustur. Sony vinder ingen priser her, men er en værdig konkurrent, hvis du ikke ønsker at hoppe på Apple- eller Samsung-vognen.

Den udbredte brug af plastik sikrer en solid smartphone, der tåler flere knubs end gennemsnittet af konkurrenterne. Den udbredte brug af plastik sikrer en solid smartphone, der tåler flere knubs end gennemsnittet af konkurrenterne.