Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Sony Xperia L4: Ikke nok for pengene

Sonys<span class="Apple-converted-space">  </span>mobil er blandt de dyreste i testen, men det er ikke til at se på præstationerne.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Sony har sendt et par forrygende topmobiler ud den seneste tid.

Det lavere prissegment har man heller ikke forsømt, men her er resultaterne mindre imponerende. Ligesom mellemklassen-mobilen Xperia 10 er Xperia L4 desværre en underpræsterende mobil til en for høj pris.

Som de andre deltagere i testen er Xperia L4 klædt i plast. Det er dog en ret nydelig mobil i en fin og håndterbar størrelse. Den lidt mindre skærm i det brede 21:9-biografformat gør mobilen slank og nem at håndtere.

Der er jackstik i toppen og USB-C i bunden. Fingeraftrykslæseren har man placeret på siden, men ikke i powerknappen, som Sony ellers har for vane. Det er en skam, da det i vores øjne er det ideelle sted. Ansigtsgenkendelse er der ikke, men du får NFC.

Mangler kræfter

Skærmen er fin, omend opløsningen er lav, men ydelsen er betydelig ringere end med de to Redmi-mobiler og Huawei P Smart. 

Det er nogenlunde smidigt at navigere, men du må berede dig på en smule ventetid, når du åbner de forskellige apps. Batterikapaciteten er heller ikke overvældende. Opladningstiden er dog nogenlunde.

Der er tre kameraer på bagsiden: vidvinkel, ultravidvinkel og dybde. Kvaliteten er godkendt. Mobilen fotograferer pænt uden dog at nå de bedste i testen, og kamera-appen har fine funktioner. Selfie-kameraet er dog ikke godt.